Indbetal ekstra til pension
Hvad?
Nytår er din deadline for ekstra indbetalinger til din pension. Her får du overblikket over dine muligheder og beløbsgrænser her i 2024:
Hvis du har økonomisk råderum til det, kan det være værd at overveje at udnytte muligheden for at indbetale ekstra til din pension og/eller give en pengegave, inden 2024 slutter. Vi viser dig dine muligheder.
Nytår er din deadline for ekstra indbetalinger til din pension. Her får du overblikket over dine muligheder og beløbsgrænser her i 2024:
Beløbsgrænse (2024)
63.100 kr.
Kommentar
Beløbsgrænsen er inklusive evt. indbetalinger til din arbejdsgiverpension.
Beløbsgrænse (2024)
9.100 kr. / 58.900 kr.
Kommentar
Hvis der er 7 indkomstår eller mindre til din folkepensionsalder, må du indbetale op til 58.900 kroner. Er der længere til din folkepensionsalder, er din grænse her 9.100 kroner.
Når vi taler om ”indkomstår”, skal det forstås som i dette eksempel: Er din folkepensionsalder 68 år, må du indbetale op til 58.900 kroner fra januar i det år, du fylder 61 år – også selvom du fx først har fødselsdag i december.
Beløbsgrænse (2024)
Ingen øvre grænse.
Kommentar
Der er ikke nogen øvre grænse, så længe beløbet kan indeholdes i din løn. Du får fuldt fradrag i år, hvis du indbetaler via din arbejdsgiver.
Beløbsgrænse (2024)
Anbefalet indbetaling på op til 58.100 kr.
Kommentar
Ønsker du ikke at indbetale til en livsvarig pension via din arbejdsgiver, anbefaler vi som udgangspunkt, at du maksimalt indbetaler 58.100 kroner i 2024 på en privat livsvarig pension.
Vil du indbetale mere, gælder der særlige regler for skattefradrag, og derfor anbefaler vi, at du booker et møde med os.
Helt generelt kan det være fornuftigt at lave ekstraordinære indbetalinger til en (eller flere) af dine pensionsordninger, hvis du har overskud til det. Det skyldes, at indbetalingerne giver dig et skattefradrag, og så bliver afkastet på din pensionsopsparing tilmed kun beskattet med 15,3 %.
I år (og i 2025) kan det tilmed være endnu mere oplagt, fordi der fra 2026 træder nogle nye skatteregler i kraft. Det gælder særligt for dig, hvis du i forvejen betaler topskat (det vil sige tjener over cirka 53.350 kroner om måneden før skat).
Læs mere om de nye skatteregler
Hvis du overvejer at indbetale et beløb på din pensionsordning, er der flere måder at gribe det an på. Det afhænger blandt andet af din situation og hvilken type pensionsordning, det drejer sig om. Dine muligheder inkluderer:
Du kan også overveje at se nærmere på dine muligheder med Formuerådgivning, som er en særlig rådgivning til dig med en økonomi, der gør det muligt at leve det liv, du drømmer om.
Du kan få flere gode råd til din pension ved at se eller gense vores TÆT PÅ-webinar om pension. Webinaret blev evalueret til 4,5 på en skala fra 1 til 5, og det er også relevant for dig, hvis der stadig er længe til din pensionsalder.
Mange overvejer at give pengegaver til jul – blandt andet fordi du kan give relativt pæne beløb som gave uden at betale afgift til Skat.
Ja, hvorfor give en pengegave til jul? Forhåbentlig primært fordi du har lyst og mulighed – men også fordi du som nævnt kan gøre det afgiftsfrit, hvis du holder dig under de beløbsgrænser, som skattemyndighederne har fastsat. Her i 2024 er det maksimale afgiftsfrie gavebeløb 74.100 kroner.
Den nemmeste måde at give pengegaven er at lave en ganske normal kontooverførsel og skrive ”gave” i kommentarfeltet, når du overfører. Det kan du gøre som forælder, stedforælder, bedsteforælder og oldeforælder, hvor beløbsgrænsen altså er 74.100 kroner per person.
Det vil sige, at du fx gerne må give op til 74.100 kroner flere gange, hvis du har flere børn, stedbørn, børnebørn eller oldebørn, du vil give pengegaver. Og er I to forældre, der begge gerne vil give pengegaver, kan det også sagtens lade sig gøre. Ét barn kan altså få op til i alt 148.200 kroner (2 x 74.100) af sine forældre uden at skulle betale afgift, så længe begge forældre overfører fra deres egen konto.
Til svigerbørn er beløbsgrænsen 25.900 kroner i 2024. Også dette er per svigerforælder, så et par kan tilsammen give et barns ægtefælle 51.800 kroner.
Du kan også vælge at give en opsparingskonto som Danske Gave til børn og unge på op til 25 år.
Læs mere om Danske Gave
Tidligere i år vedtog Folketinget et lovforslag, der rykker lidt på grænserne for topskatten. Og selvom ændringen først træder i kraft i 2026, så kan du allerede nu gøre noget for at få mere ud af dine lønkroner, hvis din årlige indkomst er over 640.100 kroner (eller cirka 53.350 kroner om måneden).
Hvornår skal du begynde at spare op til din pension? Hvor meget skal du spare op? Og hvordan gør du egentlig? Find svarene her. Og se hvorfor den første krone, du investerer i din pension, er den vigtigste.
Kirkeklokker, hvidt tøj, røde roser og hyggelige fester. Det er snart højsæson for konfirmationer, og her kan du læse om dine muligheder for at give konfirmanden eller nonfirmanden en pengegave med og uden binding – og om, hvilke skatteregler der gælder.