Det er som regel her, det starter. Drømmen om en ny bolig bliver straks fulgt op af det meget praktiske og nærliggende spørgsmål: Hvor meget kan jeg købe for? Med et ‘Foreløbigt boligkøbsbevis’ kan du hurtigt få svaret. Den nye funktion i Boligværktøjet giver dig nemlig helt tidligt i din boligkøbsproces et overblik over, hvor meget du kan købe for.
Sådan foregår det
Baseret på oplysninger om din økonomi og de udbudte boliger får du et prisspænd, der bruger samme system som boligsøgningen i Boligværktøjet; nemlig en farveskala med grøn, gul og rød. Farven for den enkelte bolig viser, hvor sund din økonomi vil være, hvis du køber boligen.
I en ”grøn” bolig vil du have et sundt og fint beløb til forbrug hver måned. En ”rød” vil formentlig medføre for store ændringer i din økonomi, mens den gule markering lægger sig et sted i midten.
Spændet kan hjælpe dig med at vurdere, om du vil prioritere en bolig, der giver dig et mindre rådighedsbeløb – eller en bolig, hvor du kan få mere økonomisk luft til andre drømme.
Se din økonomi i enhver bolig
Som noget unikt kan du med vores boligværktøj få overblik over, hvordan enhver bolig vil passe til netop din økonomi. To boliger med samme pris kan fx have vidt forskellige udgifter til varme, ejerforening m.m.
Mange muligheder og scenarier
Jagten på en bolig strækker sig typisk over flere måneder – faktisk ofte år. Derfor er det både vigtigt og ikke mindst smart, at du løbende kan opdatere oplysningerne om din økonomi, så dit budget og dermed beregningen i Boligværktøjet altid passer til din situation.
Du kan også regne på, hvordan ændringer i dit budget påvirker dine muligheder. Hvor meget vil det fx betyde, hvis du fjerner udgifterne til en bil? Og hvad hvis du skifter job og stiger i løn?
Og når du så finder drømmeboligen, er du og dit budget klar til nemt at søge om en endelig godkendelse til køb af boligen. Det kan du gøre via Boligværktøjet.
Husk desuden vores anbefaling om altid at få både et bank- og et advokatforbehold indsat i købsaftalen, inden du skriver under.
Når det skal gå stærkt: Hurtigt BoligSvar
Har du allerede fundet drømmeboligen? Vi ved, at boligmarkedet kan kræve hurtige beslutninger, og derfor er vi nu klar med ‘Hurtigt BoligSvar’.
Konceptet er enkelt: Inden for 24 timer vurderer vi, om din økonomi passer til den bolig, du har kig på.
Det kræver blot, at vi har de nødvendige oplysninger fra dig, og i nogle tilfælde kan et kort møde være nødvendigt. Har du egen virksomhed, kan det tage lidt længere tid. Samtidig skal Realkredit Danmark altid godkende finansieringen af boligen først.
Kom godt i gang
Med Danske Banks Boligværktøj er det nemt at få overblik over dine muligheder – uanset om du er i opstartsfasen eller klar til at byde på drømmeboligen. Prøv værktøjet i dag, eller lad os hjælpe dig med et Hurtigt BoligSvar, så du kan tage det næste skridt mod din boligdrøm.


