Måske har du prøvet det? At scrolle gennem sociale medier og pludselig støde på en reklame, der lover højt afkast og opfordrer dig til hurtig handling med udsagn som fx ”Investér i denne aktie nu, inden det er for sent!”

Eller at få en mail, hvor fx en kendt skuespiller eller tv-vært tilsyneladende anbefaler en “sikker investering”.

Svindlerne scorede 95 millioner kroner i 2024

Hvis du har prøvet det, har du forhåbentlig modstået fristelsen – for det er med stor sandsynlighed svindel. Og der er masser af det derude for tiden. For i takt med, at investering udvikler sig til lidt af en folkesport, stiger antallet af svindelsager og -taktikker tilsvarende.

Ifølge Finans Danmark er investeringssvindel fordoblet herhjemme på bare ét år. Og i 2024 blev danskere frarøvet godt 95 millioner kroner ved, at svindlere lokkede dem til at investere i fup og fiduser.

Og mens mange af svindeltyperne på området følger den samme grundlæggende opskrift, så skiller én sig en smule ud: ”Pump & Dump”.

Så lad os starte her.

Pump & Dump: Du tager tabet, svindlerne tager gevinsten

Pump & Dump er en af tidens mest kendte svindelmetoder på investeringsområdet.

Her kaster svindlerne sig over en udvalgt billig aktie, som de køber og så forsøger at pumpe værdien af kunstigt op. Det gør de ved at sprede misinformation og skabe hype på sociale medier, debatfora, i mails eller i WhatsApp-grupper.

Hvis det virker, skyder kursen i vejret, og så sælger svindlerne deres aktier igen med profit. Og resultatet? Svindlerne lader andre investorer sidde tilbage med tabet.

Metoden både adskiller sig fra og ligner andre typer investeringssvindel:

  • Sådan adskiller den sig: Det helt store problem med svindelmetoden er, at du som offer selv har lavet investeringen. Du er ikke blevet lokket til at klikke på et falsk link eller at overføre penge til en svindlers konto. I stedet vil du typisk selv have søgt på den pågældende aktie i din net- eller mobilbank og selv have gennemført et helt legitimt opkøb af aktier.
  • Sådan ligner den: Faresignalerne er den samme som de fleste andre typer investeringssvindel – se mere forneden.

Svindel kommer i mange forklædninger

Pump & Dump er kun ét af mange eksempler. Svindlere bliver stadig mere kreative, men fællesnævneren er ofte det samme: Løfter om hurtige gevinster, garanterede afkast eller en kendt frontfigur, som ser ud til at bakke op.

Divya Das, Mads Mikkelsen, Sofie Linde, Nikolaj Coster-Waldau, Sara Bro og Jesper Buch er blandt dem, der har oplevet at blive misbrugt – og det samme gælder vores chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen.

Niels Halse er chef for Danske Banks afdeling for svindelbekæmpelse, som på daglig basis bliver konfronteret med stigningen i svindelforsøg – ikke mindst inden for investering.

”Med de allestedsnærværende sociale medier og en meget digitaliseret hverdag er mange af os blevet nemmere at ramme med de her falske ideer og udspekulerede svindelnumre. Men heldigvis kan man komme langt med en fornuftig skepsis og et sæt gode tommelfingerregler.”

Niels Halse, Chef for svindelbekæmpelse

Han fortsætter:

”Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også tilfældet. Så det er vigtigt, at vi taler med hinanden om, hvordan vi forholder os til de input, vi får, og hvornår vi skal være skeptiske. Det gælder både børn, unge, voksne og ældre, for vi er alle sammen i målgruppen. Vi kan alle sammen blive snydt.”

Unge kan ifølge Niels Halse hurtigt blive påvirket af de sociale medier, hvor de møder aktieanbefalinger og kryptotips på TikTok og Instagram. Til sammenligning bliver de ældre generationer oftere kontaktet via telefon og mails – eller sågar ved fysisk fremmøde, hvor svindlere banker på hoveddøren og udgiver sig for at være ansat i offerets bank.

Uanset metoden er målet som regel at presse dig til at handle på en impuls:

  • ”Du skal overføre nu, ellers mister du chancen.”
  • ”Der er problemer med dit betalingskort. Må jeg lige se det?”
  • ”Dine oplysninger er blevet lækket. Klik her for at bekræfte din identitet.”

Spot faresignalerne

Her er fire af de mest gængse tegn på, at der er tale om svindel:

  • Du bliver lovet hurtige og sikre afkast.
  • Du modtager anbefalingen via sociale medier, mails eller WhatsApp-grupper.
  • Kendte mennesker (ofte skuespillere, tv-værter eller lignende) ser ud til at stå bag anbefalingen.
  • Du bliver presset til at handle hurtigt.

Eksempel: Sådan kan svindlen se ud

Du kan støde på svindelforsøgene på mange forskellige måder, men de følger ofte en opskrift, der minder om denne:

  1. Du får en besked i en gruppe på fx Facebook eller WhatsApp, hvor flere taler varmt om en ny investeringsmulighed.
  2. En af dem deler et link til en platform, hvor du hurtigt kan oprette en konto.
  3. Der bliver lagt pres på med beskeder som fx: “Hvis du ikke køber nu, mister du chancen for 200 % i afkast.”
  4. Du overfører penge via MobilePay, netbank eller kortoplysninger – eller i tilfældet med Pump & Dump: Du investerer selv i den pågældende aktie.
  5. Pengene forsvinder – og det samme gør gruppen.

Summa summarum: Høj hastighed og pres er blandt svindlernes foretrukne våben. Stop altid op, dobbelttjek kilden og tal med nogen, før du overfører penge.