Negativ rente for privatkunder


Fra den 1. juli 2021 gælder der nye grænser for, hvornår du som kunde skal betale negativ rente af dit indestående på konti. 

Grænsen for betaling af negativ rente afhænger af, om du har NemKonto i Danske Bank:

  • Har du NemKonto hos os, betaler du negativ rente af dit samlede indestående over 100.000 kr. Det betyder, at du skal betale negativ rente, hvis du samlet set har mere end 100.000 kr. på dine konti.
  • Har du ikke NemKonto hos os, betaler du negativ rente af hele dit indestående.

Den negative rente er for øjeblikket -0,60% om året, og den er variabel. Renten vil fremover blive opkrævet samlet på én konto i stedet for på dine enkelte konti.

Har du konti sammen med andre?

Har du konti sammen med andre, bliver pengene på disse fælleskonti fordelt ligeligt mellem jer, så din andel af pengene tæller med i dit samlede indestående. På den måde er der én samlet beløbsgrænse for negativ rente – og den gælder hele dit indestående på tværs af konti. 

Har du fx en konto sammen med din partner, hvor der står 100.000 kr., tæller halvdelen af beløbet med i din grænse, og halvdelen tæller med i din partners.

Konti omfattet af negativ rente – visse konti til børn er undtaget

Generelt er konti, hvor du kan have penge stående, omfattet af negativ rente. Det gælder fx lønkonti, opsparingskonti og budgetkonti. 

Visse konti er dog undtaget. Det gælder blandt andet en række konti til børn som Pondus-konto, børneopsparing og Min Konto, men også fx pensionskonti og særlige konti, der bruges ved køb og salg af bolig.

Se, hvilke kontotyper der er omfattet af negativ rente, og hvilke der ikke er:

Konti - negativ rente            Konti – ikke negativ rente

Se eksempler på, hvordan vi beregner negativ rente

Hvad er negativ rente, og hvad betyder det for dig som kunde?

a2292ee6-00090249-e3ec9e20

Har du prioritetslån?

Det er kun det indestående på prioritetskontoen, der overstiger gælden på prioritetslånet, som indgår i beregningen af negativ rente. Indlånsrenten på prioritetskontoen ændres i øvrigt ikke. Det gælder for:

  • Danske Prioritet eller Danske Prioritet Plus
  • Danske Boliglån Plus
  • Danske Andelsboliglån Plus

Har du kreditorbeskyttede midler

Hvis du har kreditorbeskyttede midler stående hos os, skal du ikke betale negativ rente af dine kreditorbeskyttede midler.
Ændringen gælder med virkning tilbage fra den 1. januar 2021.

Læs mere

Brug for rådgivning om dine muligheder?

Hvis du skal betale negativ rente, kan det være en god idé at vende dine muligheder med os. Hvad der er bedst for dig, afhænger af din situation og dine behov. Måske vil du investere nogle af pengene, sætte mere til side til pension, betale af på gæld eller renovere bolig eller sommerhus.

Vi rådgiver dig gerne om dine muligheder. Skriv til os via mobil- eller netbanken, book et møde med os eller ring til os på 70 123 456.

Book møde

Du kan også se videoen med privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen og blive klogere på alternativer til at have pengene stående på en konto.

c1892626-00090249-29df3d84

 

Hvilke beløbsgrænser gælder frem til 1. juli 2021?

Frem til de nye beløbsgrænser træder i kraft den 1. juli 2021 gælder følgende beløbsgrænser for betaling af negativ rente:

  • 250.000 kr. samlet set på egne konti – hvis du har NemKonto hos os
  • 50.000 kr. samlet set på egne konti – hvis du ikke har NemKonto hos os
  • 50.000 kr. på konti, du har sammen med andre.

 

Spørgsmål og svar