Alle over 18 år kan oprette en Danske Gave til et barn eller en ung mellem 0-24 år. Du behøver ikke at være i familie med den, du opretter opsparingen til.
Den lange tidshorisont (op til 25 år) er genial at udnytte til investering.
Det er op til dig, hvor meget du vil indsætte. Du er også med til at bestemme, hvornår pengene udbetales.
Skattefrit afkast kan være muligt ved at investere i særlige fonde via barnets frikort.
Danske Gave er oplagt til at supplere den klassiske børneopsparing, fordi du kan indsætte, som du vil. Så har du fyldt børneopsparingen op, kan det være tid til at gå videre til Danske Gave.
Pengene er bundet, indtil barnet når en vis alder – vælg mellem 18, 21 eller 25 år.
Så er der faste fornuftige rammer for, hvornår modtageren kan begynde enten at bruge det gavmilde beløb eller fortsætte med at spare op, f.eks. ved at investere videre.
Regneeksempel
Hvis du investerer 50.000 kroner og derefter øger investeringen med 500 kroner hver måned i 25 år, kan opsparingen potentielt vokse til 628.000 kroner.
Det er næsten 400.000 kroner mere, end hvis pengene havde trukket rente - med rente ville de kun vokse til 229.000 kroner.
Børn har et frikort med et personfradrag, som betyder, at de kan have en skattefri indkomst op til en bestemt beløbsgrænse – det skattefri beløb er 54.100 kroner i 2026.
Hvis et barn ikke bruger hele personfradraget på f.eks. job eller SU, kan afkast fra investeringer blive skattefrit, så længe barnets samlede indkomst holder sig under beløbsgrænsen.
Afkast fra Danske Gave kan på samme måde være skattefrit, hvis du investerer i:
I listen kan du se et udpluk af Danske Invest-fonde, som du kan bruge til at få skattefrit afkast ved hjælp af barnets frikort (personfradrag).
TIP: Kend akkumulerende kapitalindkomstbeskattede fonde og ETF'er på, at de ikke står på SKATs liste over aktiebaserede investeringsselskaber.
Hvis barnet har en indtægt – f.eks. fra løn eller SU – og bruger hele sit personfradrag på det, er der ikke muligt at få skattefrit afkast via kapitalindkomstbeskattede akkumulerende fonde.
I det tilfælde kan det være bedre at overveje investeringer på depotet, der beskattes som aktieindkomst – eller oprette en aktiesparekonto, der har lav skat på afkast, hvis du vil investere nye penge til barnet.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på www.danskeinvest.dk.

Invester i aktier og aktiebaserede fonde og ETF’er med lav skat på dit afkast. Du har også mulighed for at investere faste månedlige beløb i fonde, hvis du automatisk vil øge din investering over tid.

Produkt
Det har aldrig været nemmere at give lommepenge. Du overfører via din mobilbank, og dit barn får et kort og en app til at holde styr på pengene
Vi har modtaget din henvendelse, og du hører fra os
hurtigst muligt. Vi bestræber os på at svare inden for
24 timer på hverdage.
Med venlig hilsen
Danske Bank
Indholdet hentes