1: Den største fordel er ikke pengene. Det er tiden.
De fleste børneopsparinger bliver oprettet, når barnet er nyfødt – eller i hvert fald inden for de første par leveår. Derfor går der typisk mange år, før pengene skal bruges. Og det er en tidshorisont, som ikke alle opsparinger kan prale af.
Og derfor giver det mening at fokusere (endnu) mere på tiden end på det beløb, der bliver sat ind til at starte med. For tiden er noget af det mest værdifulde, du kan have som opsparer.
Den helt store fordel ved en opsparing med lang tidshorisont er nemlig, at et eventuelt afkast får bedre tid til at arbejde. Hvis afkastet bliver stående på opsparingen, kan det selv skabe nyt afkast – det, man kalder renters rente. Og over tid kan den effekt få stor betydning, selv når du sparer mindre beløb op ad gangen.
2: Mange glemmer, at opsparingen også kan arbejde, før den skal udbetales
Når pengene står på en børneopsparing, er det nemt at lade dem passe sig selv. Det er der slet ikke noget forkert i, men mange forældre glemmer at spørge sig selv, hvad der egentlig skal ske med pengene, mens barnet vokser op.
Skal de stå kontant? Skal hele eller dele af opsparingen investeres, så I for alvor har mulighed for at nyde godt af den lange tidshorisont? Og skal I i så fald selv vælge investeringerne, eller vil I hellere have en løsning, hvor I får hjælp?
Hvis du ”blot” lader pengene stå kontant, risikerer du, at inflationen med tiden kan betyde, at pengene kan købe mindre, når de skal bruges.
Investerer du derimod hele eller dele af opsparingen, får du mulighed for et afkast, men du må samtidig acceptere, at værdien kan svinge, og at du kan tabe penge. En enkel tommelfingerregel er, at jo længere tid der er til udbetaling, desto bedre mulighed er der typisk for at håndtere udsving undervejs. Og når udbetalingen nærmer sig, kan det derfor være relevant at se på risikoen igen.
Der findes ikke én rigtig løsning. Det afhænger blandt andet af din risikovillighed, dine ønsker til opsparingen og (igen-igen) din tidshorisont. Men du skylder næsten din opsparing at tage aktivt stilling.
3. Børneopsparingen er mere fleksibel, end mange tror
Nogle tror, at en børneopsparing kun er en traditionel opsparingskonto. Andre tror, at investering nødvendigvis betyder, at man selv skal vælge enkeltaktier og følge markederne tæt.
Virkeligheden ligger for de fleste et sted midt imellem.
Du kan vælge forskellige løsninger afhængigt af, hvor involveret du ønsker at være. Nogle ønsker selv at træffe alle beslutninger. Andre vil gerne have inspiration eller hjælp til at finde en løsning, der passer til dem.
Når du sammenligner løsninger, kan det også være en god idé at se på omkostningerne. Og her er det måske værd at vide, at vi fra den 1. oktober 2026 har fjernet kurtagen ved online køb og salg af investeringer på børneopsparinger.
Vi har fjernet kurtagen på børneopsparinger
Danske Bank er den første bank i Danmark, der permanent fjerner kurtagen ved online køb og salg af investeringer på børneopsparinger. Fra 1. oktober 2026 kan du derfor handle investeringer på dit barns børneopsparing uden at betale kurtage.
Andre omkostninger kan fortsat gælde, og investering indebærer risiko.
Tre spørgsmål, du kan stille dig selv
Hvis der er længe siden, du sidst har set på dit barns børneopsparing, kan du begynde med disse spørgsmål:
- Hvor lang tid er der, til pengene skal bruges?
- Passer den nuværende løsning stadig til jeres situation?
- Kender du de muligheder, du har i dag?
Du behøver ikke kende svarene med det samme. Men når du tager stilling undervejs, er du bedre rustet til at træffe de valg, der passer til dig, dit barn og den fremtid, du gerne vil spare op til.

