Kort fortalt:
- Udnyt børneopsparingens skattefrihed ved at investere pengene.
-
Start tidligt og lad renters rente arbejde for dit barn.
-
Beskyt opsparingen mod prisstigninger ved at investere bredt
- Vælg en investeringsløsning, der matcher din risikovillighed – og spred risikoen.
- Kom nemt i gang via Mobilbanken.
Men for at udnytte det fulde potentiale i børneopsparingen er det en god ide at investere den. For når pengene får lov at arbejde, bliver opsparingen typisk større, og dit barn får mere ud af den.
Hvad er forskellen på en traditionel og en investeret børneopsparing?
En børneopsparing er en opsparingskonto, hvor du kan indbetale op til 6.000 kr. årligt og maksimalt 72.000 kr. i alt. Barnet må kun have én børneopsparing, og pengene kan blive udbetalt, når dit barn er fyldt 14, 18 eller 21 år. Bindingsperioden kan forlænges undervejs, men det skal dog ske min. 7 år før udløb, dvs. hvis den skal forlænges til 21 år, skal det ske inden barnet fylder 14 år.
På en traditionel børneopsparing står pengene kontant og trækker renter.
Hvis du vil investere pengene, kan du enten oprette et depot, hvor du kan købe og sælge værdipapirer. Du kan også vælge en Puljeordning. Så bliver pengene automatisk investeret i en blanding af aktier og obligationer ud fra den risiko, du har valgt.
Hvorfor vælge en investeret børneopsparing?
Her er de 4 hovedårsager til at vælge at investere børneopsparingen:
1. Du udnytter renters rente-effekten
Tid er altafgørende, når du investerer. Ved at investere midlerne frem for at lade dem stå kontant, kan du udnytte rentes rente-effekten. Jo tidligere du starter, jo mere tid har investeringerne til at vokse. Historisk set har aktiemarkedet givet et gennemsnitligt afkast på ca. 7 % om året. En lille opsparing, der bliver investeret tidligt, har mulighed for at vokse til en pæn slat.
2. Du beskytter opsparingen mod prisstigninger
Når priserne stiger, mister penge på en konto stille og roligt værdi. Investerer du pengene, følger opsparingen udviklingen på aktie- og obligationsmarkedet.
3. Du udnytter skattefriheden fuldt ud
Jo mere afkast du får, jo større er gevinsten ved, at det netop er skattefrit.
4. Du kan tage lidt højere risiko
Fordi der er mange år, til pengene skal bruges, kan du vælge investeringer, hvor der er større risiko for udsving, men som historisk har givet et højere afkast. Du kan sprede risikoen ved at investere bredt, fx gennem June-fondene.
Her er to regneeksempler, der viser, hvorfor investering af børneopsparingen kan være en god idé:
1: Du sætter 500 kroner ind på en almindelig børneopsparing hver måned, fra dit barn bliver født og indtil du 12 år senere rammer indbetalingsgrænsen på 72.000 kr. Hvis børneopsparingen giver dig 1 % i rente, er opsparingen løbet op i godt 91.000 kr. i alt, når barnet fylder 21.
2: Hvis du i stedet investerer opsparingen og opnår et gennemsnitligt årligt afkast på 6,5 %, ender saldoen efter 21 år på 218.100 kr.
En forskel på godt 140 procent.
Beløbene er før skat og inklusive omkostninger og værdien før inflation. Husk, at regneeksemplet ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som også kan være negativt.
På grafen her kan du se regneeksemplet foldet ud:

Hvordan kommer du i gang?
Uanset om du skal oprette en ny børneopsparing eller allerede har én, er det nemt at få pengene i gang med at arbejde:
1.Du vil oprette en børneopsparing
Hvis du endnu ikke har en børneopsparing, kan du åbne én i banken. Når børneopsparingen er oprettet, kan du nemt oprette et depot via Mobilbanken.
Gør sådan her:
- Log ind på mobilbanken
- Vælg ’Investeringer’ i toppen.
- Tryk ’Vælg investering’.
- Scroll ned, og vælg ’Depot til børneopsparing’.
- Følg oprettelsesflowet.
2. Du har allerede en børneopsparing
Selvom pengene allerede står på en børneopsparingskonto, kan du oprette et investeringsdepot til den eksisterende konto. Det gør du også via Mobilbanken.
- Log ind på mobilbanken
- Vælg ’Investeringer’ i toppen.
- Tryk ’Vælg investering’.
- Scroll ned, og vælg ’Depot’. '
- Følg oprettelsesflowet.
Når depotet er oprettet, kan du stort set investere i alt, hvad du ønsker. Husk dog altid, at investering indebærer risiko, og historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige resultater.
Meget mere om investering?
Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

