Kort fortalt

  • Passer dine investeringer ikke til din tidshorisont, kan det koste på afkastet.
  • Med en kort tidshorisont bør du have mest fokus på stabilitet.
  • Jo længere tidshorisont du har, jo højere afkast kan du gå efter.
  • Se hvilke konkrete fonde Sofie ville vælge ved forskellige tidshorisonter.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Sofie

Når vi taler om investering, kommer snakken ofte til at handle om det rigtige tidspunkt at købe og sælge på. For langt de fleste investorer er der imidlertid et andet spørgsmål om tid, der er langt vigtigere: Hvor lang tid skal dine penge arbejde for dig? 

Din tidshorisont som investor er nemlig ikke bare en lille detalje. Der kan være enorm forskel på at investere penge, du fx skal bruge om ét år, 10 år eller først om 30 år. Og problemerne opstår, hvis dine investeringer ikke passer til din tidshorisont. 

En kort tidshorisont kræver mere fokus på stabilitet 

Med en lang tidshorisont kan du tage større risiko i dine investeringer – dvs. have en større andel af aktier i forhold til obligationer eller kontanter. Og dermed kan du på sigt forvente at få et højere afkast. 

Men penge med en kort tidshorisont, fx 1-3 år, bør først og fremmest være robuste. Risikoen er ikke, at de finansielle markeder oplever et dyk – det vil de altid gøre en gang imellem – men at de netop dykker i det øjeblik, du skal bruge pengene. Her er fleksibilitet og stabilitet i dine investeringer derfor vigtigere end jagten på et højt afkast. 

En mellemlang tidshorisont kræver den rette balance 

Med en mellemlang horisont, fx 5-10 år, ændrer billedet sig. Her har du mere tid til, at markedsudsving kan jævnes ud over tid – men du har ikke uendelig tid. Balancen bliver derfor vigtig: Du skal have nok risiko til at få et fornuftigt afkast, men også en vis modstandsdygtighed over for perioder med uro. 

Det er ofte her, investorer bliver fristet til at reagere for kraftigt på kortsigtede bevægelser og dagens overskrifter – selvom tidshorisonten faktisk giver dem mulighed for at lade pengene og tiden arbejde for dem. 

Med en lang tidshorisont kan du jagte højere afkast 

Den lange horisont, fx 15-30 år eller mere, er til gengæld en af investorens største fordele. Jo længere tidshorisont, desto mindre betyder det, hvordan rejsen ser ud undervejs, og desto mere betyder det, at du forbliver investeret. 

Risikoen for at tabe penge på din investering falder, i takt med at din tidshorisont bliver længere. De seneste knap 40 år har globale aktier ikke givet negativt afkast over 15-årige perioder – selvom de næsten falder hver anden dag. For den langsigtede trend har nemlig altid peget opad, med større og mindre bølgedale undervejs. Det forventer vi også fremover. 

LÆS OGSÅ: Sådan ville Sofie investere 1.000 kroner om måneden

Sofie

Sådan ville Sofie selv investere

Se hvilke fonde seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus ville vælge ved forskellige tidshorisonter: 

KORT TIDSHORISONT (1-3 ÅR): Jeg ville vælge en fond med helt korte danske obligationer (Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer*), som er blevet et populært alternativ til kontant opsparing. Her kan man typisk få mere ud af sine penge, end hvis de bare står i banken, men stadig med meget lav risiko. Læs mere her


MELLEMLANG TIDSHORISONT (5-10 ÅR): Jeg ville vælge en såkaldt balanceret fond med en blanding af aktier og obligationer, der passer til min risikoprofil. Det kunne fx være Danske Invest June 50*, der har en 50/50-fordeling mellem aktier og obligationer. 


LANG TIDSHORISONT (15-30 ÅR): Jeg ville vælge en balanceret fond med en høj andel af aktier eller – hvis jeg har en meget lang tidshorisont – en global aktiefond. Det kunne fx være Danske Invest Global Indeks*, som giver stor global risikospredning på tværs af mere end 1100 forskellige aktier. Den er i øvrigt vores mest populære fond overhovedet i Danske Bank. 



GODT TIP: Find den rette fond til din tidshorisont

Med vores digitale investeringsløsning June får du en klar anbefaling til en fond med en fordeling af aktier og obligationer, der matcher din tidshorisont og risikoappetit. Samtidig sørger vores eksperter løbende for at overvåge og justere investeringerne i fonden.

Udbredte faldgruber som investor 

De klassiske faldgruber er at investere dine penge for aggressivt, selv om du allerede skal bruge dem om få år – eller at du modsat har for lav risiko i dine investeringer i forhold til din lange tidshorisont. Er det sidste tilfældet, går du potentielt glip af attraktive afkast. 

Hvis du holder skarpt fokus på, hvornår du skal bruge pengene, er det også lettere af holde fast og undgå kortsigtede følelsesmæssige beslutninger, når markederne svinger.

Tiden kan du ikke styre, men du kan bruge den til din fordel. 

Email ikon
Få løbende anbefalinger fra vores eksperter

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.

Jeg vil ikke gå glip af noget

*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d, Danske Invest Allocation June 50 Class A-dkk og Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.