1. Det handler om at komme til Paris – ikke at vinde én etape

Du kan angribe i bjergene og tage en spektakulær etapesejr – men hvis du ikke holder hele vejen til Paris, hjælper det ikke en dyt. For du kan ikke vinde Tour de France på én etape.

Det gælder også, når du investerer. Enkeltstående gevinster kan være tilfredsstillende. Men på den lange bane handler det mere om stabilitet og om at holde kursen.

2. Et stærkt hold vinder løbet – ikke én rytter

Hvad har Tour-vindere som Vingegaard, Pogacar, Indurain og gode gamle Eddy Merckx til fælles? Ingen af dem kunne have gjort det alene. For bag enhver sejrherre i gul trøje står et helt hold af hjælperyttere, der tager vinden og sætter tempoet, så kaptajnen kan spare kræfter til det afgørende øjeblik.

I investering er det lidt det samme.

En portefølje bliver sjældent stærk af én “stjerneinvestering”. Det er sammensætningen, der gør forskellen. Nogle investeringer skal skabe fremdrift, mens andre spiller en mere stabil rolle.

Hvordan sammensætter du dine investeringer?


Se, hvordan vores eksperter ville investere her

Invester med eksperterne 

3. Du kan ikke køre stærkt hele tiden

End ikke de bedste ryttere angriber på hver etape. Nogle dage handler det om at blive i sadlen, spare på kræfterne og holde positionen. For hvis du kører for hårdt for tidligt, risikerer du at gå kold før målstregen.

Det samme gælder investering. Når markederne stiger, kan det være fristende at skrue op for risikoen. Men i det lange løb handler det ikke om at være mest offensiv, men om at finde et tempo og en plan og holde dig til den over tid. Du behøver med andre ord ikke konstant jagte den næste “etapesejr” ved at reagere på hver eneste markedsbevægelse.

4. Der kommer altid bjerge – og modvind

Selv topfavoritter har dårlige dage – på stejle bjerge, i modvind og på etaper, hvor feltet splittes, og nogle ryttere bliver sat af. Men de ved også, at løbet ikke afgøres på én enkelt stigning.

Sådan er det også med investering. Markederne går op og ned, og der vil være perioder, hvor det kan føles som at cykle op ad Alpe d’Huez i modvind. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at strategien er forkert – ofte er det bare en del af rejsen.

Så meget kan din investering blive til


Prøv vores beregner og se, hvor meget dine penge potentielt kan vokse, når du investerer.

Beregn investering 

5. Udbrud eller felt – begge dele har en rolle

På en etape ser du ofte et udbrud, der forsøger at køre fra feltet. Nogle gange lykkes det. Andre gange bliver de hentet igen.

Oversat til investeringsk kan det minde om forskellen mellem at satse på enkelte muligheder og at investere bredt:

  • Det satsede udbrud kan give en flot gevinst, hvis du rammer det helt rigtige tidspunkt.
  • Feltet kan svare til en mere bred investering i en fond kan derimod give stabil fremdrift og mulighed for at “ligge i læ”.

De fleste investorer har brug for lidt af begge dele.

Kort fortalt: Det er et langt løb

Her er den måske vigtigste pointe fra Tour de France, når vi taler investering: Målet er at komme hele vejen til Paris – ikke at vinde hver etape.

De store spektakulære satsninger slår sjældent stabilitet, balance og tålmodighed i det lange løb. Og Tour de France er i den grad et langt løb.  

Fra gule trøjer til grønne tal – ideer til din næste investering

Der er masser af måder at investere på med Danske Bank. Et oplagt sted at starte er at tjekke vores top10-lister over de mest populære investeringer lige her

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

Foto i toppen af artiklen: Peter De Voecht/Zuma/Ritzau Scanpix

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på www.danskeinvest.dk