Mange forældre kender det: Derfor tøver vi med at investere børneopsparingen 

Forestil dig to situationer. 

I den første investerer du 10.000 kroner til dig selv. 

I den anden investerer du også 10.000 kroner, men disse penge skal en dag hjælpe dit barn med kørekort, uddannelse, bolig eller noget helt fjerde. 

Selvom beløbet er det samme, oplever mange situationerne meget forskelligt. "Når det handler om børn, føler mange et ekstra ansvar. Derfor kan det føles værre at træffe en beslutning, der indebærer risiko, selvom man måske ville have været helt tryg med den samme beslutning for sin egen opsparing," siger Anne Juel Jørgensen.

Vi mærker tab stærkere end gevinster

En af forklaringerne handler om psykologi. 

De fleste mennesker bryder sig ikke om at tabe penge. Det er ikke så overraskende, men hvad der måske er mere opsigtsvækkende, er, at for mange opleves et tab ofte meget stærkere end glæden ved en tilsvarende gevinst. 

Og når pengene tilhører barnet, bliver følelsen ofte endnu stærkere. "Det er ikke usædvanligt at tænke: Hvad nu hvis jeg vælger forkert? Mange vil hellere undgå risikoen for at fortryde senere end løbe risikoen for udsving undervejs," siger Anne Juel Jørgensen. 

Hvad holder os typisk tilbage?

Når forældre og bedsteforældre tøver med at investere pengene på en børneopsparing, handler barriererne ifølge Anne Juel Jørgensen ofte om: 

• Frygten for at træffe den forkerte beslutning 
• Bekymringen for at tabe penge, der er øremærket barnet 
• Oplevelsen af, at investering er kompliceret 
• Usikkerhed om risiko og valgmuligheder 
• Manglende tid til at sætte sig ind i emnet. 

Hun peger også på udtrykket status quo bias, som dækker over en helt almindelig og menneskelig psykologisk tendens til helst ikke at ville ændre på for meget. At man simpelt hen foretrækker, at tingene forbliver, som de er. 

”Resultatet kan være, at nogle helt undlader at tage stilling. For når pengene står et sted, og løsningen allerede er valgt, oplever mange, at det kræver mere energi at ændre noget end at lade være. Derfor bliver ’jeg ser på det senere’ ofte til mange år uden, at man egentlig får taget stilling til mulighederne,” siger hun. 

Det tryggeste valg føles ikke altid tryggest på lang sigt

For mange føles en kontant opsparing som den sikre løsning. Du kan se saldoen, og du ved præcis, hvor mange penge der står på kontoen. 

Men en børneopsparing adskiller sig fra mange andre opsparinger ved, at pengene ofte først skal bruges mange år ude i fremtiden. 

"Når tidshorisonten er lang, er det vigtigt at huske, at der også kan være en pris ved ikke at gøre noget. Hvis pengene står kontant i mange år, kan inflationen betyde, at pengene har mistet værdi, når barnet engang skal bruge dem," siger Anne Juel Jørgensen. 

Det betyder ikke, at investering er det rigtige valg for alle. Men det understreger, at der er forskel på det, der føles trygt i dag, og det, der viser sig at være den bedste løsning på længere sigt.

Du behøver ikke være ekspert i investering

En anden barriere er, at investering kan virke mere kompliceret, end det i virkeligheden behøver at være. Nogle forestiller sig, at de skal følge markederne hver dag eller selv vælge mellem hundredvis af forskellige investeringer. 

Men det er slet ikke en nødvendig forudsætning, forklarer Anne Juel Jørgensen. 

"Vi møder mange, som tror, at hvis man ikke ved en hel masse om investering, så skal man hellere lade helt være. Men der findes forskellige løsninger, og det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten eller," siger hun. 

Derfor kan det være en god idé at bruge lidt tid på at undersøge mulighederne, før man beslutter sig. Og er du fortsat i tvivl om, hvad der er det rigtige for dit barns opsparing, behøver du ikke nødvendigvis træffe alle beslutninger på én gang. 

"Det vigtigste er faktisk, at du tager aktivt stilling. Mange kommer længere ved at undersøge mulighederne og stille spørgsmål end ved helt at udskyde beslutningen. Det er værd at huske på, at små skridt også er skridt," siger Anne Juel Jørgensen.