Energikrisen er ekstra hård for dem, der opvarmer huset med olie eller gas. Og når man er presset på økonomien, kan det virke uoverskueligt at låne flere penge – men faktisk er et lån til at energirenovere din bolig mere relevant end nogensinde før.
Nedenstående beregningseksempel fra vores samarbejdspartner Energihjem viser nemlig, at en almindelig helårsbolig på 135 m2 opvarmet med naturgas kan skære hele 20.432 kroner af energiregningen om året ved eksempelvis at skifte til varmepumpe og lave en række andre forbedringer. Gevinsten er ikke kun en lavere varmeregning hver måned - en energioptimering vil alt andet lige også kunne øge salgsværdien af din bolig. Derudover reduceres boligens CO2-udslip, så du samtidig gør noget godt for klimaet.
Optimer din bolig til minimal omkostning
Beregningen viser, at du ved at lave en række energioptimeringer kan opnå en besparelse på varmeregningen på 1.703 kr. pr. måned, mens din månedlige merudgift til tilbagebetaling af et lån til finansiering af energiforbedringerne kun vil være en anelse dyrere (1.941 kr. før skat). Det betyder, at du for kun 238 kr. ekstra om måneden før skat kan få en energioptimeret bolig.
Beregningseksempel på energiforbedringer i hus på 135m2
Beregningen er baseret på energioptimering af et hus på 135m2 med gasfyr, hvor prisen på naturgas er sat til 9 kr./m3. Denne pris er baseret på Energistyrelsens langsigtede beregninger af et gennemsnit over den forventede pris over de næste 15 år. (kilde: Energistyrelsen). Finansiering: Lån til Energiforbedringer fra Danske Bank.
Ovenstående er baseret på et konkret beregningseksempel. Besparelsen for den enkelte boligejer vil være individuel og afhænge af konkrete forhold. Husk at vi skal vurdere din økonomi, før vi kan tilbyde dig et lån.
Foreslåede energiforbedringer i hus på 135m2 | Investering | Årlig besparelse | Besparelse pr. måned |
---|---|---|---|
Luft-vand varmepumpe* | 97.000 kr. | 9.200 kr. | 767 kr. |
Isolering loft** | 28.250 kr. | 6.319 kr. | 527 kr. |
Ydervægge (hulmursisolering)*** | 29.500 kr. | 2.153 kr. | 179 kr. |
Vinduer - udskiftning**** | 48.600 kr. | 2.760 kr. | 230 kr. |
Total | 203.350 kr. | 20.432 kr. | 1.703 kr. |
*Priser og besparelser er regnet ud fra en helårsbolig på 135 m2 med naturgas og et varmeforbrug på 2.151 m3/år. Dette eksempel er fra december 2022. (Kilde: Sparenergi) ** 135 m2 loft med 100 mm eksisterende loft isolering isoleres med 200 mm ekstra Rockwool granulat pro (Kilde: Energihjem.dk) ***118 m2 Ydervægge er ikke isoleret efterisoleres med Rockwool granulat multi (Kilde: Energihjem.dk) ****Udskiftning af 6 ældre termoruder 120x120 til vinduer med Energimærke A, Eref 32. i en bolig med naturgas. (Kilde: Energihjem.dk) |
Lån til Energiforbedringer
Lån til Energiforbedringer (hovedtal) | |
---|---|
Udbetalt kreditbeløb* | 203.350 kr. |
Debitorente ( variabel )** | 2,82% |
ÅOP (uden obligatorisk brandforsikring)*** | 3,20% |
Samlede kreditomkostninger**** | 32.943 kr. |
Månedlig ydelse før skat | 1.941 kr. |
Antal månedlige ydelser | 120 |
Løbetid | 10 år |
Samlet tilbagebetaling | 232.943 kr. |
Sikkerhedsstillelse***** | |
*Udbetalt kreditbeløb er det beløb, du får udbetalt, efter omkostninger til Danske Bank og staten er fratrukket. |
Beregning af merudgift ved energiforbedring
Månedlig ydelse før skat på lån til finansiering af energiforbedringerne | 1.941 kr. |
Besparelse på varmeregningen pr. måned | 1.703 kr. |
Ekstraomkostning før skat pr. måned* | 238 kr. |
*Eksemplet forudsætter uændret rente og energipriser i lånets løbetid. |
Book møde - og se hvor meget du kan låne til energiforbedringer