Hvis du snakker med din bankrådgiver om at købe ny bolig, går der ikke ret mange sekunder, før rådgiveren spørger ind til dit budget. Banken skal nemlig kende både din nuværende og fremtidige økonomi for at give dig den bedste vejledning og rådgivning.
På den måde tager banken afsæt i dit budget, når den vurderer, hvor mange penge du har behov for at låne, og hvor stor en gæld, du har råd til at stifte.
På danskebank.dk/bolig kan du lægge dit eget lynbudget og se, hvilke boliger til salg, der passer til din økonomi. Det tager 30 sekunder.
Find boliger, du har råd til
Få styr på dine skjulte udgifter
Et budget giver dig et indblik i dine såkaldte skjulte udgifter - dem du måske ikke lige tænker over, at du betaler. Det gælder f.eks. abonnementer på magasiner og streamingtjenester og kontingenter til klubber, foreninger og humanitære organisationer. Og så er der klassikeren: Dit medlemsskab i fitnesscenteret, som du ikke har besøgt i månedsvis.
Det er godt at have styr på, hvor meget man betaler til hver måned - så kig dit budget efter i krogene, hvis du gerne vil spare flere penge op.
Sådan laver du et budget
Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter. Lad os starte med den sjove del: Indtægterne.
Indtægter
Dine indtægter skal gerne overgå dine udgifter. Indtægter kan f.eks. være:
- Nettoløn (det beløb, som indsættes på din lønkonto – altså efter skat)
- SU
- SU-lån
- Boligstøtte
- Dagpenge
- Børnefamilieydelse.