En millionkroners baby? Så meget koster dit første barn

Hvis du har hørt, at det koster en million kroner at få sit første barn, er det ikke helt skævt. Heldigvis er det ikke et beløb, du skal hoste op med på én gang.

Og ifølge chefanalytiker og forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank, har du heldigvis selv stor indflydelse på det endelige beløb.

Regneeksempler giver et fingerpeg

”Lad os slå fast med det samme: hvor mange penge, man bruger på det første barn, er ekstremt individuelt. Og selvom diverse regneeksempler giver dig et godt fingerpeg, kan du langt hen ad vejen selv bestemme beløbet,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Med udgangspunkt i de nyeste tal fra Forbrugerundersøgelsen, har hun beregnet udgifterne for barnets første 18 år. Ifølge hendes beregning bruger man cirka 1,2 mio. kr. på sit første barn. Eller rundt regnet 5.500 kr. om måneden.

Finanstilsynets beregninger viser derimod, at man bruger cirka 3.500 kr. om måneden på barnet. Det svarer til op mod 750.000 kr. for samme 18 års opvækst*.

”Det viser, hvor rig mulighed du har for selv at påvirke, hvad forældreskabet skal koste,” påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.

*Kilde: ”Nye udgifter, når du får et barn” fra raadtilpenge.dk

Børnepasning, bil og bolig fylder i budgettet

Mad og tøj koster selvfølgelig en del, men faktisk er det børnepasning, bolig og bil, der til sammen vejer tungest i Louise Aggerstrøm Hansens beregning:

• Børnepasning: Vuggestue koster næsten 4.000 kr. om måneden. Det beløb falder støt, efterhånden som barnet kommer i børnehave, SFO og fritidsklub. I løbet af de første 18 år udgør børnepasning i alt 275.000 kr.
• Bolig: Mange prioriterer, at barnet får sit eget værelse. Derfor flytter man i en større lejlighed eller hus. Ekstra 20 m2 i et gennemsnitshus udgør ca. 1.300 kr. om måneden eller 288.000 kr. i løbet af barnets første 18 år.
• Bil: Mange børnefamilier vælger at få en større bil med plads til barnevogn, autostole eller en langlemmet teenager. Og større biler koster rundt regnet 20.000 kr. mere om året, eller 360.000 kr. i alt.

”Der er virkelig tale om et slag på tasken. For kvadratmeterprisen på et parcelhus i Randers er ikke den samme som i Rødovre, ligesom prisen på en familiebil svinger gevaldigt alt efter mærke og kilometerstand,” minder Louise Aggerstrøm Hansen om.

Kilde: Forbrugsundersøgelsen og Louise Aggerstrøm Hansen

Hold liv i budgettet

Du styrer selv dine penge, også når du bliver forælder. Og det vigtigste værktøj til at holde styr på udgifterne er og bliver et budget, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

”Og sådan et skal ikke ligge i skuffen og samle støv. Så virker det nemlig ikke. Sørg for at holde dig til budgettet og opdater det løbende, for der kan hurtigt ske ændringer. Når barnet smider bleen, får du f.eks. frigivet lidt ekstra penge hver måned.”

Mange glemmer de skjulte omkostninger

Én ting er de udgifter, der hver måned bliver trukket på kontoen. Men der findes en anden og mere skjult omkostning: nemlig faldende indtægt. Og her er det især kvinderne, der skal være opmærksomme.

”Ét er den løn, man går glip af under barslen. Men nogle kvinder kan også samtidig kan gå glip af forfremmelser og lønstigninger. Mange vælger også at gå ned i tid, når de får børn. Det betyder en del på den lange bane. Forskningen* peger på, at kvinder i gennemsnit mister helt op til 20 % af deres potentielle, langsigtede indtægt, når de bliver mødre,” fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.

Chefanalytiker og forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm Hansen

Det kan overraske, at børn kan få betydning for privatøkonomien helt ind i pensionsalderen. ”Kvinder tager i gennemsnit otte gange så meget barsel som mænd. Gang det med antallet af børn, og læg så renters rente oveni. Det kan gøre en stor forskel for pensionsopsparingen.

”Men det behøver ikke være sådan, hvis man er to om forældreskabet, råder Louise Aggerstrøm Hansen.

”For fremtidens skyld skal du tage et langsigtet perspektiv på de økonomiske beslutninger, du tager i barnets første år. Det kan f.eks. være, at den ene forælder betaler ind på den andens pension under barslen,” afslutter hun.

Så ja, det kan koste en million kroner at få det første barn. Men det kan også gøres både dyrere og billigere.

*Kleven, H., Landais, C., & Søgaard, J. E. (2018). Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark. National Bureau of Economic Research. Working Paper Series No. 24219