Tag altid to kort med på ferien
Det er en god tommelfingerregel, uanset hvor du rejser hen. Bliver dit ene kort væk/stjålet eller går i stykker, er det altså virkelig rart at have et andet kort med. F.eks. et Mastercard Direct eller måske et kreditkort, som du nemt bestiller i netbanken. Og skulle du være uheldig at miste kortet, så husk, at det er både nemt og hurtigt at spærre det i mobilbanken.

Læs mere: spær dit kort

Når du bruger dit Mastercard til nethandel, har banken i de fleste tilfælde også bedre mulighed for at hjælpe dig, hvis du f.eks. ikke modtager den købte ydelse, eller hvis flyselskabet går konkurs

Gør det nemt at betale med mobilen
Især på ferien er det rart ikke at bære rundt på sin taske eller pung hele tiden. Men måske får børnene lyst til en is, eller måske vil du købe lidt med hjem fra købmanden. Og så er det smart at have betalingen lige ved hånden. Ud over MobilePay kan du også lægge dine kort ind i enten Google Pay (alle Mastercard) eller Apple Pay (Visa og Mastercard), afhængigt af hvilken telefon du har. Så bruger du mobilen som et kontaktløst kort, og du skal ikke indtaste pinkode og undgår at røre ved betalingsterminalen. Læs evt. mere på Google Pay – Apple Pay - MobilePay

Husk at tjekke dine rejseforsikringer
I Danmark behøver du ikke at tænke på det blå EU-sygesikringskort eller hospitalsregningen. Men der kan stadig være situationer, hvor du kan få brug for en forsikring - f.eks. hvis du har lejet et sommerhus og må tage hjem før tid pga. sygdom i familien, eller hvis du får stjålet din bagage. Så tjek hvad du har af rejseforsikringer/indboforsikringer, og om de dækker rejser i Danmark – for kortets forsikringer dækker normalt ikke rejser i dit bopælsland. 

Fordel feriens udgifter
Med et Mastercard kreditkort kan du fordele feriens udgifter ved at bruge den rentefri kredit. Det gør du ved at huske, at Mastercard-kontoen gøres op den 19. i måneden. Så med et køb på kortet lige efter den 19. får du op til 6 ugers rentefri kredit. Læs mere her
 
Overvejer du at købe en ferie til udlandet 
Hvis du trænger til mere sol og varme, end Danmark kan byde på om efteråret, kan det være, at du overvejer nogle af de gode rejsetilbud, der popper op lige nu. Men læs lige de gode råd fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen her, inden du lader dig friste. Og husk at betale med enten et Mastercard eller Visa-delen af dit Visa/Dankort for en sikkerheds skyld, så du har mulighed for at gøre indsigelse i tilfælde af konkurser. 

Vær også opmærksom på myndighedernes aktuelle rejsevejledning for din destination i forbindelse med COVID-19 – og tjek med dit forsikringsselskab, hvordan de dækker ved  lige præcis den rejse, du ønsker at bestille.

Og så er det ellers bare med at tælle ned til første feriedag – vi håber, du får en skøn efterårsferie, uanset hvor turen går hen.

Vil du have et ekstra kort med på ferien – bare for en sikkerheds skyld?

Bestil et Mastercard Direct i netbanken eller vælg et kreditkort, hvis du gerne vil have rentefri kredit og mulighed for at dele betalingen op i rater.

Bestil Mastercard