Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.
Kort fortalt
- Finansielle markeder reagerer på Trumps valgsejr.
- Amerikanske aktier og dollar stiger; kinesiske aktier falder.
- Europæiske aktiemarkeder stiger, grønne aktier falder.
- Trumps politik kan føre til højere renter.
- Forventning om øget risikotagning og muligt "year-end rally"
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
De finansielle markeder har her til morgen indregnet valgsejren til Donald Trump. De såkaldte ”Trump-trades” er kørt gevaldig i vejret. Amerikanske aktier er steget sammen med den amerikanske dollar og kryptovalutaer. Det er især amerikansk industri, banker, forsvar, olieindustri og råvareudvinding, der er steget.
Vi forventer, at der nu kommer mere ro på aktiemarkedet, og at investorerne igen vil øge deres risikotagning – ikke mindst i det amerikanske marked. Det giver god mulighed for et ”year-end rally”. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.
Kinesiske aktier er til gengæld i rødt. Udsigten til højere told på kinesiske varer er en betydelig modvind for de kinesiske virksomheder. De europæiske aktiemarkeder er trukket med op, men mange virksomheder med fokus på den grønne omstilling ser deres aktiekurser i rødt i dag. Mange virksomheder inden for grøn energi har en betydelig gæld, så de bliver også ramt af, at udsigten til en Trump-sejr har sendt de amerikanske markedsrenter op.
Øget usikkerhed og højere renter
Det kan måske være svært at forstå, at aktierne skal stige på en Trump-sejr. Alt andet lige bliver det jo nok en mere usikker og uforudsigelig verden. Men investorerne har primært fokus på, at Trump ønsker deregulering og lavere selskabsskat, og at han gerne vil genoplive produktions-USA og skabe flere jobs i industrien.
De amerikanske renter er steget på forventningen om, at Trump vil fortsætte med at køre med massive offentlige underskud, der vil sende den amerikanske statsgæld yderligere i vejret. Samtidig vil både tariffer og en stram udlændingepolitik, der kan give mangel på arbejdskraft og dermed lønpres, kunne skabe en ny bølge inflation, hvilket også sender renterne op.
Vi fastholder, at den amerikanske centralbank vil sænke renten to gange mere i år, men det er usikkert, hvad der sker derefter. Det kommer i høj grad til at afhænge af, om Trump leverer på sine valgløfter.
TILMELD DIG WEBINAR: Hvad betyder præsident Trump for dine investeringer?
Se vores gratis webinar med chefstrateg Frank Øland og investeringsspecialist Bo Jonassen, der zoomer ind på valgresultatet og betydningen for dine opsparinger og investeringer. Afholdes torsdag den 7. november kl. 20:00. Tilmeld dig her.Vi forventer øget risikotagning
Det ser ud til, at det kan ende med et ”red sweep”, hvor republikanerne både vinder Senatet og Repræsentanternes Hus. Republikanerne har vundet Senatet, men der kan gå flere dage, inden vi ved, hvem der har vundet Repræsentanternes Hus.
Et ”Red sweep” vil styrke ovennævnte ”Trump-trades”. Det vil også sende renterne yderligere opad. Stigende renter kan blive den modvind, der på et tidspunkt stopper ”Trump-rallyet”.
Mange investorer har reduceret deres risiko op til valget. Vi forventer, at der nu kommer mere ro på aktiemarkedet, og at investorerne igen vil øge deres risikotagning – ikke mindst i det amerikanske marked. Det giver god mulighed for et ”year-end rally”. Vi fastholder derfor vores overvægt i aktier – dvs. at vi på kortere sigt fortsat anbefaler investorer at have en højere andel af aktier i deres porteføljer, end de forventer at have på lang sigt.
VIDSTE DU, at du løbende kan spare op i fonde?
Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde med fx amerikanske aktier. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.
SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her.
HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Vælg investering.
Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetFoto i toppen: Ronda Churchill/AFP/Ritzau Scanpix.
DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.