Chefstrateg Frank Øland.

Kort fortalt

  • Den økonomiske ulighed vokser i USA.
  • Teknologi og kunstig intelligens driver økonomisk polarisering.
  • Værdiskabelsen skifter mod investorer og kapital.
  • Energimæssig infrastruktur og luksusforbrug kan få medvind. 
  • Tjek den mest populære fond med amerikanske aktier.

VORES RÅD her på Investeringsnyt er for dig, som vil investere selv med sparring fra os. Har du investeret i fx Danske Porteføljepleje, optimerer vores specialister løbende dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

USA er økonomien blevet K-formet. Nogle sektorer og befolkningsgrupper stormer frem – det er den opadgående linje i K’et. Mens andre halter bagefter, hvilket er den nedadgående linje. Uligheden vokser, de rige bliver rigere, mens lavindkomstgruppernes økonomi er presset. De rigeste 10 pct. målt på indkomst står således i dag for næsten halvdelen af privatforbruget i USA (49,2 pct. i 2. kvartal i år). I starten af 1990’erne stod de ”kun” for godt en tredjedel. 

Den udvikling er jeg ikke stor fan af, men lad os her fokusere på, hvordan den kan skabe muligheder for dig som investor. Dynamikken påvirker nemlig ikke blot forbrug og velstand, men også dine investeringsmuligheder.

De seneste år er det kunstig intelligens, der har forstærket tendensen til, at gevinsterne er koncentreret på få sektorer. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.

Drivkræfterne bag K’et

For at se mulighederne skal vi først forstå drivkræfterne bag den seneste udvikling i den K-formede økonomi. 

En vigtig drivkraft er den teknologiske udvikling, der har skabt store gevinster for virksomheder og ansatte i teknologibranchen samt virksomheder, der har anvendt teknologiske platforme til at skalere. Coronapandemien satte yderlige turbo på udviklingen væk fra den fysiske detailhandel og over mod platformsøkonomien. Og de seneste år er det kunstig intelligens (AI), der har forstærket tendensen til, at gevinsterne er koncentreret på få sektorer.

Men hvordan påvirker det dine investeringer? 

Den K-formede økonomi medfører, at vi lige nu befinder os i et marked med klare vindere og tabere. 

LÆS OGSÅ: Derfor er fonde med danske obligationer blevet et kæmpe hit

Her ser vi størst vinderpotentiale

Teknologisektoren og nogle af de virksomheder, der investerer massivt i AI og innovation, har nok det mest åbenlyse vinderpotentiale. Vi ser også en voksende efterspørgsel i sektorer, der understøtter det moderne samfunds infrastruktur. Det gælder blandt andet energi, datacentre og internetsikkerhed, som alle er afgørende for den fortsatte vækst inden for AI og digitalisering. 

Disse brancher kan være attraktive for investorer, der ønsker at drage fordel af den teknologiske udvikling uden nødvendigvis at satse på enkeltaktier med høje værdiansættelser inden for AI.

Desuden påvirker den K-formede økonomi forbrugsmønstre på tværs af sektorer. Luksussegmenter, som fx eksklusive oplevelser, samlerobjekter og brands kan være interessante investeringsmuligheder. Omvendt kan efterspørgslen efter fx basale dagligvarer blive presset. 



Mest populære USA-fond

Vil du investere i amerikanske aktier, er det oplagt at gøre via en aktiefond. Det kan fx være fonden Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d*, som er den fond med amerikanske aktier, flest kunder i Danske Bank har investeret i.

  • Fonden er en indeksfond, der giver bred eksponering mod amerikanske aktier.
  • Amerikanske IT-selskaber udgør omkring en tredjedel af fondens investeringer.
  • De løbende omkostninger er i den lave ende af skalaen.
  • Du kan både købe fonden i netbanken og mobilbanken - herunder også i Danske Månedsinvestering og på en aktiesparekonto.

Mere værdi til aktionærerne

Der er god grund til at forvente, at udviklingen i den K-formede økonomi vil fortsætte og måske endda forstærkes. Kunstig intelligens vil sandsynligvis erstatte et stort antal jobs i løbet af de næste 5-10 år. Fx forventer Amazon, at de kan erstatte 600.000 jobs med kunstig intelligens og robotter. 

Hvis der kommer en periode med betydelig arbejdsløshed, så vil det kunne lægge et nedadgående pres på lønningerne, og en større del af virksomhedernes indtjening vil kunne tilfalde dig som investor. Det er faktisk en udvikling, som har været i gang i mange årtier, og især siden år 2000 er lønkvoten – dvs. den del af værdiskabelsen, der går til arbejdskraften – faldet. Det vil bestemt ikke overraske mig, hvis udviklingen fortsætter i den retning. 

Hvis en stadig større del af værdiskabelsen går til kapitalapparatet, så bliver det selvfølgelig også ekstra vigtigt at eje noget af det – altså at være investor! 

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

Foto i toppen: John Angelillo/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.