Kort fortalt

  • Ny mulighed for løbende at investere i aktiefonde inden for to megatrends i Danske Månedsinvestering.
  • Både forsvar og energiforsyning er temaer med langsigtede perspektiver.
  • Du opretter en månedsinvestering i mobilbanken under Investeringer > Vælg investering
  • Husk dog, at der altid vil være udsving undervejs – ingen trend udvikler sig i en lige linje.

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Med Danske Månedsinvestering kan du løbende spare op i fx aktiefonde. Når først du har oprettet aftalen i mobilbanken, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt. Helt ned fra 350 kroner om måneden.

Og som noget helt nyt i Danske Månedsinvestering kan du nu også investere i en aktiefond med fokus på forsvarsaktier.

Det drejer sig om fonden Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity, der investerer i selskaber inden for forsvar og IT-sikkerhed. Fonden har fokus på investeringer i NATO-området og har gerne mellem 30 og 40 selskaber i porteføljen. Det sikrer dig en god risikospredning på tværs af temaet.

Krigen i Ukraine og usikkerheden om amerikanernes fortsatte opbakning til NATO og europæisk sikkerhed har gjort forsvar til en af de vigtigste politiske dagsordener i Europa.Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

En vigtig dagsorden i Europa

Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank betegner forsvar som en megatrend, der kan få langsigtet indflydelse på økonomier og industrier.

”Krigen i Ukraine og usikkerheden om amerikanernes fortsatte opbakning til NATO og europæisk sikkerhed har gjort forsvar til en af de vigtigste politiske dagsordener i Europa, hvor vi i den kommende årrække kan se frem til omfattende investeringer. EU er fx kommet med markante udmeldinger om en styrkelse af europæisk forsvar, og tyskerne har vedtaget en historisk ændring af finanspolitikken for at øge landets investeringer i våben,” fortæller han.

Foruden forskellige våbenproducenter investerer fonden fra Maj Invest også i selskaber inden for IT-sikkerhed, der udgør en anden vigtig frontlinje i vores stadig mere digitale samfund.

Ser fortsat et godt potentiale 

Forsvarsaktier har allerede klaret sig rigtig godt de seneste år, men Lars Skovgaard Andersen forventer, at der er mere at komme efter for investorer i de kommende år.

”En trend udvikler sig dog aldrig i en lige linje, og derfor skal man som investor i forsvarsaktier forberede sig på udsving undervejs,” understreger han.

Du kan naturligvis også investere i fonden uden for Danske Månedsinvestering, og du kan investere i fonden i både netbanken og mobilbanken. 

Atomkraft og andre energikilder

Foruden fonden med forsvarsaktier har vi også tilføjet en anden tematisk fond til Danske Månedsinvestering – nemlig Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear. Som navnet signalerer, investerer den i en portefølje af selskaber inden for solenergi, vindenergi og atomkraft. 

”Udover sol- og vindenergi bliver atomkraft i stigende grad anset som en nødvendig energikilde for den grønne omstilling, hvor der er behov for meget store investeringer i de kommende årtier. Samtidig er det vigtige energiformer for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet i samfundet, der blandt andet er drevet af øget elektrificering af transportsektoren samt et stigende energibehov fra datacentre,” fortæller Lars Skovgaard Andersen.

Også den fond kan du investere i uden for Danske Månedsinvestering og i både netbanken og mobilbanken.  Vær opmærksom på, at der altid er risiko for tab ved en investering i aktiefonde, og at afkastet kan svinge meget over tid.

Få fordel af gunstige skattevilkår

Danske Månedsinvestering blev lanceret i 2023 og er hurtigt blevet en populær investeringsløsning. Og som noget unikt i Danske Bank kan du kombinere månedsinvesteringen med en aktiesparekonto, så du kan nyde godt af gunstige skattevilkår, når du investerer i aktiefonde på din månedsinvestering.

På en aktiesparekonto betaler du kun 17 pct. i skat af dit afkast, hvor du ved en normal investering for frie midler beskattes med 27 pct. af aktieindkomst op til 67.500 kr. og 42 pct. af aktieindkomst derover (2025-grænse, for ægtefæller er beløbsgrænsen i alt 135.000 kr.).

SÅDAN GØR DU: Vil du kombinere Danske Månedsinvestering med en aktiesparekonto, skal du blot sørge for at vælge ”Aktiespare depot”, når du skal vælge depot under oprettelse af månedsinvesteringen. Du opretter en månedsinvestering i mobilbanken under Investeringer > Vælg investering

LÆS OGSÅ: Unik kombi-løsning for investorer hitter i Danske Bank



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

Foto i toppen: Jose Giribas/Sz Photo/Ritzau Scanpix.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. De kan findes på dansk på linkene herunder:
Prospekter for begge fonde
Dokument med central information for begge fonde (se KID)
Bæredygtighedsrelaterede oplysninger - Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear

Investeringsforeningen Maj Invest kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.