Kort fortalt

  • Tålmodighed vinder titler – og afkast. Tiden er din ven som investor.
  • Husk, at nederlag også er en del af spillet.
  • Lad være med at satse alt på den næste stjerne.
  • Bevar roen – også når stemningen er høj, eller det gør ondt.
  • Tænk i sæsoner som investor – ikke i dage.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Simon

1. Tålmodighed vinder titler – og afkast 

Som investor er det fristende at tænke kortsigtet: Den her aktie skal hurtigt stige! Hvis der ikke snart sker noget, sælger jeg igen. 

Men investeringer fungerer mere som en lang sæson end en enkelt kamp. Du behøver ikke vinde med det samme, og det er normalt, at der er perioder, hvor det går stille eller nedad. De vigtigste resultater kommer som regel over år, ikke dage eller uger. Det har vi netop set med AGF – selv om 40 års ventetid er til den lange side!  

Ser vi på de historiske erfaringer for globale aktier (MSCI AC World)*, er billedet tydeligt: Jo længere du har fastholdt dine investeringer, jo større har sandsynligheden været for positive afkast:

  • 1 dags tidshorisont har givet 54 pct. sandsynlighed for gevinst.
  • 1 års tidshorisont har givet 74 pct. sandsynlighed for gevinst.
  • 10 års tidshorisont har givet 94 pct. sandsynlighed for gevinst.
  • 15 års tidshorisont har givet 100 pct. sandsynlighed for gevinst.

2. Nederlag er også en del af spillet 

AGF har haft sæsoner med nedrykning og kaos. Det gjorde ondt, men det var en del af rejsen mod at blive mestre igen. De har absolut heller ikke vundet alle kampe i mesterskabssæsonen. 

Som investor er det let at blive nervøs, når aktiekurserne falder, kort efter du har købt, og medierne skriver om krise. Samtidig sammenligner du dig selv med andre, der altid ser ud til at have købt på det rigtige tidspunkt (hvilket de næppe har!).

Husk, at perioder med kursfald er en helt normal del af livet som investor. Ligesom en klub ikke skifter hele holdet efter ét nederlag, bør du heller ikke lave hele din investeringsstrategi om efter en dårlig måned.

LÆS OGSÅ: Populær investeringsløsning for Danske Bank-kunder runder 100 mia. kroner

3. Lad være med at satse alt på den næste stjerne 

I fodbold drømmer tilhængerne altid om den næste store stjerne, der kan gøre hele forskellen. FC København og FC Midtjylland har måske nok større og dyrere stjerner end AGF, men et mesterskab vindes aldrig af én spiller alene. Det kræver et hold, der supplerer hinanden godt.

Det samme gælder med dine investeringer. Det er fristende at gå all in på den næste aktieraket, der kan fordobles over natten. Problemet er, at jagten på hurtige gevinster kan øge risikoen for store tab. Vil du have en solid holdopstilling som investor, skal du sørge for god risikospredning på tværs af lande og sektorer. En portefølje af aktier, der supplerer hinanden godt.

Det er ikke nødvendigt at ramme den perfekte aktie for at få et godt afkast – og med god spredning reducerer du din risiko for store tab. Har du fx 10 forskellige aktier i din portefølje, bliver din risiko markant mindre, end hvis du smider alle penge efter én aktie.

TIP: En genvej til god risikospredning

Danske Invest Global Indeks** er den absolut mest populære fond blandt vores kunder. Her bliver din investering spredt på mere end 1100 forskellige aktier verden over, og samtidig er de løbende omkostninger i den lave ende af skalaen. Men husk, at der altid er risiko for tab, når du investerer.

4. Bevar roen – også når stemningen er høj 

Hvis man lader sig styre 100 pct. af følelserne efter hver eneste sejr eller nederlag, kan det være svært at skabe stabile resultater over en hel sæson. Det samme gælder som investor. Når markedet stiger, kan du få lyst til at tage mere risiko. Og når markedet falder, kan du få lyst til at sælge alt. Men det er meget sjældent den bedste strategi. Hold hovedet koldt – og hold fast i din strategi. Også når markederne falder.

5. Tænk i sæsoner – ikke i dage

AGF’s sæson vurderes ud fra helheden: point over mange kampe, ikke kun sidste runde. En enkelt dårlig kamp behøver ikke ødelægge en god sæson, og en heldig sejr gør ikke sæsonen fantastisk i sig selv. Husk det som investor. Mål ikke dine resultater på dage eller uger. Investering er det lange seje træk. Jo mere du tænker i sæsoner og langsigtede mål, jo mindre stresset bliver du af udsvingene undervejs.   

Investering

TIP: Find den rette holdopstilling i dine investeringer

Vil du have hjælp til at finde den rigtige holdopstilling, når du investerer din opsparing? Så brug vores digitale investeringsløsning June som din assistenttræner.

Med June kan du få en klar anbefaling til en såkaldt balanceret fond med en fordeling mellem aktier og obligationer, der matcher din risikoappetit. Samtidig sørger vores eksperter løbende for at overvåge og justere investeringerne i fonden – og de holder hovedet koldt for dig i turbulente tider.

Foto i toppen: Dennis Jacobsen/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix.

*Baseret på udviklingen for globale aktier (MSCI AC World) fra 1960 til 25. april 2021. **Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d.  

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.