Kort fortalt
- AI transformerer økonomien og kan øge værdien af fysiske aktiver.
- Virksomheder med fx energi- og forsyningsanlæg, råvarer og produktionskapacitet kan stå stærkt, fordi deres aktiver er svære at kopiere.
- Samtidig kræver AI store fysiske ressourcer: råvarer, metaller, elnet mv.
- Du kan blandt andet investere via udvalgte aktiefonde.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her

Kunstig intelligens (AI) vil sandsynligvis revolutionere verden og forandre både virksomheder, økonomi og samfund. Meget af den teknologi, vi tidligere har betragtet som avanceret og svær at kopiere, bliver med AI langt lettere at skalere og udbrede. Det betyder, at nogle forretningsmodeller pludselig kan udfordres, og at investorerne vil søge mod de investeringer som er modstandsdygtige overfor AI.
Det har vi allerede set glimt af i starten af året, hvor en række software-selskaber blev hårdt ramt af frygten for, om kunstig intelligens ville udkonkurrere deres forretningsmodel ved at sænke omkostningerne ved databehandling og dermed presse deres indtjening. Frygten var måske overdrevet i nogle tilfælde, men den illustrerer en vigtig pointe: Investorerne vil fremover i stigende grad vurdere selskaber og sektorer ud fra, hvor sårbare de er over for konkurrence fra AI. Hvilke selskaber vil opleve større konkurrence eller ligefrem blive udkonkurreret af AI, og hvilke er i stand til at stå imod?
Alt det, som AI ikke kan kopiere …
I en verden, hvor intelligens og teknologi kan kopieres gennem AI, ligger værdien i stigende grad i det, der ikke kan efterlignes, nemlig fysiske aktiver og ressourcer. Virksomheder, der ejer eller kontrollerer noget konkret fysisk kapital – som fx infrastruktur, energi, transport, forsyning, råvarer eller produktionskapacitet – kan stå stærkere, fordi deres aktiver er svære at kopiere, og fordi de forbliver relevante over tid.
AI vil i sig selv også skabe øget efterspørgsel efter fysiske ressourcer, da udrulningen af kunstig intelligens kræver enorme mængder fysisk kapacitet. Datacentre sluger strøm, elnet skal udbygges, og behovet for elektricitet vokser markant. Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at datacentres elforbrug alene kan stige med næsten 200 pct. fra 2024 til 2035.
Her ser vi også interessante afkastmuligheder
AI: Digital revolution med vokseværkFORSVAR: Invester i geopolitisk megatrend
BIOTEK: En investering i fremtidens medicin
EUROPÆISKE BANKER: Medvind fra flere fronter
EMERGING MARKETS: Attraktive muligheder i obligationer
GULD: En gylden tilføjelse til din portefølje
Elektrificering kræver masser af metaller
Udover en øget efterspørgsel efter energi forventes efterspørgslen efter metaller også at stige markant i de kommende år. Det skyldes især, at samfundet elektrificeres, og at elbiler, vindmøller, solceller og datacentre kræver langt flere metaller end de løsninger, de erstatter. En elbil indeholder for eksempel væsentligt flere metaller end en traditionel bil – blandt andet til batteriet – og udbygningen af elnettet forstærker behovet yderligere.
Samtidig vokser udbuddet af metaller kun langsomt, fordi det kan tage 10–20 år at åbne nye miner, og fordi der bliver fundet færre nye metalforekomster, samtidig med at geopolitiske konflikter og eksportrestriktioner gør adgangen mere usikker. Resultatet er, at efterspørgslen vokser hurtigere end udbuddet, hvilket kan føre til knaphed på især metaller som kobber, litium og nikkel, som spiller en central rolle i både elektrificeringen og den teknologiske udvikling.
Fundamentet for den nye æra
Den fysiske verden kan med andre ord få fornyet betydning i en AI tidsalder. Både som en modstandsdygtig investeringsmulighed, men også som et nødvendigt fundament for den teknologiske udvikling. For investorerne kan det derfor give mening at tænke bredere end kun AI og også have øje for de fysiske rammer og ressourcer, som den teknologiske udvikling hviler på, og som ikke kan erstattes af kunstig intelligens.
Hvis du vil investere
ENERGIFORSYNING: Driften af datacentre kræver enorme mængder elektricitet, og du kan fx investere bredt i energiforsyning inden for sol- og vindenergi samt atomkraft via fonden Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear.
METALLER OG MATERIALER: Udbygningen af det globale energisystem kræver metaller og materialer, og du kan fx investere bredt i mineselskaber, fysiske metaller, kabelselskaber, transformatorer og energiinfrastruktur via fonden Maj Invest UCITS ETF Metaller & Elektrificering.
Vær opmærksom på, at blandt andet geopolitisk usikkerhed og ny teknologi kan ændre efterspørgslen, og at lavere økonomisk vækst og ny regulering er risici.

Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetBemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på majinvest.dk.



