Kort fortalt
- Vi har gjort Danske Månedsinvestering endnu bedre for vores kunder.
- Nu kan du investere i både fonde og aktierne i det danske C25-indeks på fordelagtige vilkår.
- Vil du månedsinvestere i enkeltaktier, skal det ske via en aktiesparekonto. Så opnår du samtidig en skattefordel.
- Se hvordan du kommer hurtigt og nemt i gang med månedsinvestering.

Kender du Danske Månedsinvestering? Her kan du automatisk investere et fast beløb hver måned – og det kan være en rigtig god og nem måde at spare op.
Nu har vi gjort det endnu bedre for dig.
Hidtil har du alene haft mulighed for at investere i fonde med aktier og obligationer. Nu kan du også investere direkte i aktierne i det danske C25-indeks, hvis du kombinerer din månedsopsparing med en aktiesparekonto.
Som sidegevinst får du dermed også fordel af den lavere skat på en aktiesparekonto, hvor du kun betaler 17 pct. i skat af afkast mod normalt op til 42 pct.
Imødekommer et stigende ønske fra kunder
C25-indekset omfatter de 25 mest handlede danske aktier, og det betyder, at du fremover kan investere din løbende opsparing i selskaber som fx Novo Nordisk, Vestas, Pandora, Ørsted og Carlsberg.
”Danske Månedsinvestering er en populær løsning, men vi har oplevet et stigende ønske fra kunder om også at kunne investere i danske enkeltaktier. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu som de første i Danmark kan tilbyde den mulighed,” fortæller Simon Hoffmann Højbjerg, som er investeringsspecialist i Danske Bank.
Kan sagtens kombinere fonde og enkeltaktier
Det tager kun få minutter at oprette en månedsinvestering i mobilbanken, og du bestemmer selv, hvor meget der skal investeres hver måned, og i hvilke enkeltaktier og/eller fonde.
”Du kan sagtens kombinere investeringer i forskellige aktier og fonde i den samme månedsinvestering – eller oprette flere forskellige månedsinvesteringer, hvis du ønsker det,” fortæller Simon Hoffmann Højbjerg.
Har du ikke en aktiesparekonto i forvejen, er den også nem og hurtig at oprette (se boks herunder).
Sådan kommer du i gang
Du kan hurtigt og nemt oprette en månedsinvestering i mobilbanken under Investeringer > Vælg investering. Eller klik på linket her:
Vil du investere i enkeltaktier på din månedsinvestering, skal det ske via din aktiesparekonto. I så fald skal du blot sørge for at vælge ”Aktiespare depot”, når du skal vælge depot under oprettelse af din månedsinvestering.
Har du endnu ikke en aktiesparekonto, kan du oprette en på få minutter, og oprettelsen koster ikke noget. Bemærk, at du kun må have én aktiesparekonto i alt på tværs af banker, og indskudsloftet er 174.200 kroner (2026). Den nye SSFMR-regering har varslet planer om at hæve loftet til 500.000 kroner.
Sørg for en solid kerne i din portefølje
Selv om vi nu giver adgang til månedsinvestering i enkeltaktier, anbefaler Simon Hoffmann Højbjerg som tommelfingerregel at have en kerne af investeringer i en eller flere fonde, der sikrer dig en god risikospredning. Så kan du evt. supplere med udvalgte enkeltaktier.
Den mest populære fond blandt Danske Bank-kunder er Danske Invest Global Indeks*, der investerer bredt i globale aktier. Flere end 40.000 kunder har investeret i fonden.
LÆS OGSÅ: Kan 41.664 investorer tage fejl? Derfor er global aktiefond så populær
Investeringer på fordelagtige vilkår
I sidste ende er det dog helt op til dig, hvordan du vil investere – men uanset om du investerer i enkeltaktier eller fonde, sker det på fordelagtige vilkår:
- Du betaler ingen kurtage ved køb af fonde i Danske Månedsinvestering, men alene kurtage ved salg.
- Du betaler ingen minimumskurtage ved investering i enkeltaktier, men blot en kurtagesats på 0,15 pct.
”Det er vigtigt for os, at det både er nemt at spare løbende op med Danske Månedsinvestering, og at omkostningerne er lave,” siger Simon Hoffmann Højbjerg.
Husk altid god risikospredning
Vær opmærksom på, at der naturligvis også altid er en risiko for tab, når du investerer din opsparing. Bemærk også, at omtalen af enkeltaktier i artiklen alene er eksempler og ikke en anbefaling af at investere i de pågældende selskaber. Hvis du investerer i aktier, anbefaler vi altid at have en god risikospredning på tværs af mange forskellige aktier.

Her er de enkeltaktier, du kan investere i
I øjeblikket er nedenstående selskaber en del af C25-indekset. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget en aktie i de forskellige selskaber koster. Handlen i den eller de ønskede aktier gennemføres først i Danske Månedsinvestering, når der er penge nok på kontoen til at dække den aktuelle aktiekurs.
- A.P. Møller - Mærsk A
- A.P. Møller - Mærsk B
- AL Sydbank
- Ambu
- Bavarian Nordic
- Carlsberg B
- Coloplast B
- Danske Bank
- Demant
- DSV
- FLSmidth & Co.
- Genmab
- GN Store Nord
- ISSJyske Bank
- NKT
- Novo Nordisk B
- Novonesis
- Ørsted
- Pandora
- Rockwool B
- Royal UNIBREW
- Tryg
- Vestas Wind Systems
- Zealand Pharma

Få løbende anbefalinger fra vores eksperter
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.
Jeg vil ikke gå glip af noget*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



