Danskere er åbensindede og kan tale om næsten alt.
Vi taler også gerne om økonomi og om renter og boliglån generelt. Men ligesom løn er tabu for mange, så deler de færreste størrelsen på deres realkreditlån med naboen og vennerne.
Og det er lidt ærgerligt, når der kan være en del penge at spare på at vide noget om sit realkreditlån, synes Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark.
Så han er dykket ned i Realkredit Danmarks lånedata for at hjælpe samtalen lidt på vej.
Han har set på størrelsen af danskernes lån, og læser du videre, kan du få lov at se, om du skylder mere eller mindre i din bolig end andre boligejere i din kommune.
”Jeg håber, at tallene kan åbne nogle flere snakke om bolig og lån,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Tal bolig med os
Hvor høj er din realkreditgæld i forhold til andre boligejeres?
Her kan du se den gennemsnitlige realkreditgæld for boligejerne på tværs af Danmark:
Se din egen kommune
En gennemsnitlig dansk boligejer skylder 1.425.000 kroner i sin ejerbolig. Tallet dækker den samlede realkreditgæld med pant i ejerboligen – og der er store forskelle på tværs af landet.
Lolland har den laveste gennemsnitlige realkreditgæld. Den ligger på 536.000 kroner. Altså hele seks gange mindre end i Gentofte i København, som med 3.337.000 kroner har landets højeste realkreditgæld.
Her kan du se, hvordan det står til, der hvor du bor:
Se realkreditgælden i din kommune
Få tjekket dit lån – måske kan du spare penge
Hvis du har helt styr på din økonomi og dit realkreditlån, så kan du nøjes med at stille din nysgerrighed og kigge, hvad de andre skylder.
Christian Hilligsøe Heinig håber dog, at listen vil inspirere nogle boligejere til at overveje en ekstra gang, om de nu har skruet deres boligfinansiering fornuftigt sammen.
Og om det lån de har, stadig er det bedste for dem.
Læs også: Hvornår skal du omlægge dit realkreditlån?
”Realkreditlånet er jo typisk den tungeste post på budgetkontoen, så der kan være mange penge at spare ved at få tjekket sit lån,” siger han.
Få en personlig beregning
Tal med os, så finder vi ud af om dit lån stadig er det rigtige lån for dig.
- eller ring til os på 70 15 15 16
Telefonen er også åben aften og weekend