Sammen med analyseinstituttet YouGov har Realkredit Danmark og Danske Bank netop stillet skarpt på, hvordan boligejere forholder sig til de stigende konsekvenser af klimaforandringerne. Ifølge undersøgelsen er der ingen tvivl om, at de ekstreme vejrforhold optager boligejerne – og hver 10. boligejer siger da også, at de i høj eller meget høj grad bekymrer sig om, hvorvidt deres primære bolig er modstandsdygtig over for fx indtrængende vand. Ca. 20 procent overvejer at tilpasse boligen på sigt.

Hvordan får jeg råd til at sikre boligen mod klimaforandringer?

Ifølge undersøgelsen spiller det økonomiske aspekt imidlertid en stor rolle, når det gælder klimatilpasning af boligen. 30 % af de boligejere, som er interesserede i at klimatilpasse boligen, vurderer, at de i øjeblikket ikke har det økonomiske råderum, der skal til. Derudover siger yderligere 6 %, at de først skal spare op til investeringen, og 14 % peger på, at investeringen ikke giver et tilstrækkeligt afkast på nuværende tidspunkt. I Danske Bank tilbyder vi en lav rente, når du låner til klimatilpasning af din bolig. Og du skal hverken betale for lånesags- eller ekspeditionsgebyr i forbindelse med optagelsen af lånet.

Få en lav rente på lån til klimatilpasning

Hvor skal jeg starte, hvis jeg vil tilpasse min bolig til klimaet?

Et andet forhold, der ifølge undersøgelsen afholder mange boligejere fra at investere i klimatilpasning af deres bolig, er manglende viden på området. I undersøgelsen svarer næsten 30 % af boligejerne, at de simpelthen er i tvivl om, hvor de skal starte, og hvad der kan lade sig gøre. Går du med tanker om at klimatilpasse din bolig, er det derfor en rigtig god ide at søge rådgivning.

Få uforpligtende rådgivning om klimatilpasning af din bolig

I Danske Bank har vi netop samarbejdspartnere, som kan give faglig inspiration til og rådgive om, hvordan du kan klimatilpasse din bolig.

Få mere information om byggerådgivning og lav rente på lån til klimasikring

Læs analysen her: ”Klimatilpasning af boligen er rykket ind på boligejernes radar”