Selvom de fleste sparer op til pension i det meste af deres arbejdsliv, er det langt fra alle, der får sparet nok op. En undersøgelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension viser, at én ud af fire danskere mellem 25 og 59 år sparer for lidt op til pension – og dermed må forventes at gå markant ned i indkomst, når de går på pension.
Men hvor meget skal man så spare op? Privatøkonomisk rådgiver Mette Ahnfeldt Grinsted har en tommelfingerregel: Spar op, så du kan bevare din levestandard, når du går på pension.
”Det betyder typisk, at du skal have udbetalt 80 procent af din løn, når du går på pension. Det kommer fra pensionsopsparing, folkepension, ATP og din øvrige formue, og når du kan ’nøjes’ med 80 procent, skyldes det, at nogle udgifter forsvinder, når man går på pension. Du betaler for eksempel ikke længere til A-kasse eller arbejdsmarkedsbidrag, og offentlig transport bliver også billigere som pensionist,” siger hun.
De vigtige spørgsmål i snakken om pension
Skal man forsøge at blive lidt mere konkret end at tale om generel ”levestandard”, kan man ifølge Mette stille sig selv (og sin partner) nogle af disse centrale spørgsmål i snakken om pension:
- Skal der være råd til ferier, restaurant- og teaterbesøg?
- Er der behov for økonomisk hjælp til børn og børnebørn?
- Drømmer I om at trække jer tidligere fra arbejdsmarkedet?
- Hvor længe forventer I at leve?
”Det sidste spørgsmål kan både være svært at svare på og lidt ubehageligt at tænke på, så jeg anbefaler altid at sigte efter at blive gammel,” siger Mette.
Hun peger blandt andet på muligheden for at oprette en livsvarig pensionsordning for at sikre sig en indtægt resten af livet. På den måde risikerer man ikke, at indtægten stopper, før man går bort.
Mettes 9 gode råd til effektiv pensionsplanlægning:
-
Tjek, hvordan dine pensionsopsparinger investeres, og om det matcher din risikoappetit – men husk, at pension er langsigtet.
-
Forhold dig til, hvem der får udbetalt din pension, hvis du går bort. Pensionsopsparinger reguleres nemlig ikke af arveloven og indgår ikke i dødsboet, så det kommer an på, hvem du har valgt som begunstiget på din ordning.
-
Tal med din partner om en eventuel pensionsægtepagt, hvis den ene af jer har en mindre pensionsopsparing (fx pga. deltid), eller hvis én indbetaler ekstra (fx for at betale mindre i topskat). Opsparingerne bliver nemlig som udgangspunkt ikke delt ved skilsmisse.
-
Gennemgå din pension ved store livsbegivenhed som fx boligkøb, familieforøgelse eller ændringer i arbejdstid. Arbejder du 30 timer om ugen i stedet for 37 i fem år, skal du øge dine pensionsindbetalinger med 4 procent resten af dit arbejdsliv.
-
Tjener du over topskattegrænsen, kan du med fordel indbetale på en ratepension eller livsvarig pensionsordning og få fradrag i topskatten.
-
Indbetaling på aldersopsparing giver ikke et skattefradrag. Til gengæld betaler du heller ikke skat eller afgift, når opsparingen udbetales, og den modregnes heller ikke dit folkepensionstillæg.
-
Har du pensionsordninger fra tidligere jobs, så undersøg om du eventuelt kan spare lidt ved at lægge dem sammen – enten med pensionsopsparingen i dit nuværende job eller på en separat ordning i din bank eller pensionsselskab. Den sidste mulighed er især relevant for dig, som ønsker stor fleksibilitet, eller som selv vil investere din pension.
-
Tjek dine pensionsforsikringer for at se, om du er dækket tilstrækkeligt, hvis du mister arbejdsevnen eller i værste fald dør.
-
Tjek Pensionsinfo.dk eller tal med en bank- eller pensionsrådgiver for at få det fulde overblik over din pension.
Tal med os om pension
Vi hjælper dig gerne med din pension – fx for at se, om du eventuelt kan spare penge på at samle dine pensioner.
