Kort fortalt
- To nye puljer er åbne i 2026: varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen
- Du kan søge tilskud til varmepumpe, isolering, vinduer m.m.
- Danske Bank tilbyder lån til energiforbedringer.
- Du kan også bruge håndværkerfradraget
Varmepumpepuljen: Tilskud til ny varmekilde
Har du overvejet at udskifte dit gamle fyr, din elvarme eller biokedel med en varmepumpe?
Energistyrelsens varmepumpepulje er nu åben og giver dig mulighed for at søge tilskud til installationen af en varmepumpe. Tilskuddet kan være en hjælp, hvis du ønsker at udskifte din eksisterende varmekilde med en varmepumpe.
Læs om varmepumpepuljen på SparEnergi.dk
Energirenoveringspuljen: Tilskud til at energiforbedre din bolig
Går du med tanker om at energirenovere din bolig? Fx ved at efterisolere, skifte dine gamle vinduer ud eller etablere ventilationsanlæg?
Så kig nærmere på energirenoveringspuljen, som er Energistyrelsens tilskudsordning til boligejere, der ønsker at energiforbedre deres bolig.
For at søge tilskud til dit renoveringsprojekt skal du og din bolig dog opfylde visse krav. Fx skal dit hus skal være en helårsbolig, som du selv ejer, og boligen skal have energimærke D, E, F eller G.
Tjek din boligs energimærke i mobilbanken
Er du kunde i Danske Bank, kan du tjekke, om din ejerbolig har et gyldigt energimærke direkte i mobilbanken. Åbn mobilbanken, vælg ’Bolig’ og scroll ned til ’Se din boligs energimærke’.
Lad os hjælpe dig med at finansiere dine energiforbedringer
Uanset om du ønsker at energirenovere din bolig eller installere en varmepumpe, tilbyder vi hos Danske Bank attraktive lån til energiforbedringer og klimatilpasninger.
Lånet har fået Forbrugerstyrelsens mærkat 'Tænk anbefaler', og hvis du låner til 100% energiforbedring og/eller klimatilpasning, har lånet en fordelagtig variabel rente.
Du kan også bruge den smarte låneberegner til at se, hvad det vil koste dig om måneden at finansiere dit projekt med et lån til energiforbedringer.
Før vi kan tilbyde dig et lån, skal vi vurdere din økonomi.
Husk også håndværkerfradraget
Håndværkerfradraget er en anden måde at spare penge på dine energiforbedringer. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan få dette fradrag, hvis du har modtaget tilskud til arbejdet efter andre offentlige støtteordninger som fx netop de puljer nævnt foroven.
Du kan få fradrag for lønudgifter til udvalgte håndværksydelser som fx:
- Isolering
- Udskiftning af ruder
- Afmontering af brændeovn.
Fradraget gælder for op til 9.000 kroner per person i 2026, og arbejdet skal være udført inden for perioden 1. januar 2025 til 31. december 2027.
Tjek nemt på skat.dk, om du kan få håndværkerfradrag og servicefradrag.



