Står du og mangler penge til et nyt køleskab, en tandlægeregning eller noget helt tredje, som du ikke har forudset – eller savner du bare lidt fleksibilitet i din økonomi? Du kan låne til lige det der passer dig.
OBS: Beregningerne er vejledende og er foretaget med udgangspunkt i,
- at renten er den samme i hele lånets løbetid
- at ydelser forfalder sidste bankdag i måneden
Lånets rente er variabel og kan ændre sig i lånets løbetid, så din månedlige ydelse
stiger eller falder, eller så lånets løbetid bliver kortere eller længere, afhængig
af om renten går op eller ned.
Banken kan altid ændre renten efter bankens Almindelige forretningsbetingelser –
forbruger.
Når du optager et forbrugslån, kan der være omkostninger forbundet hermed afhængig af lånets størrelse. Du kan læse mere om vores priser her. Har du brug for at låne et mindre beløb, og med kort løbetid, kan det måske betale sig at få en kredit eller bruge dit Mastercard. Beregn selv eller kontakt banken for rådgivning. Vær desuden opmærksom på, at der ved et forbrugslån er en maksimal løbetid på 5 år.
Et lån er et beløb, som du modtager en gang, og som skal betales tilbage med afdrag over en aftalt periode.
En kredit er typisk noget, man har på enten et kreditkort eller som en kassekredit. Det skal ses som et økonomisk råderum, du kan udnytte, hvis du får behov for det.
På en kassekredit betaler du kun rente af den del af kreditten, du bruger. Den er typisk tilknyttet lønkontoen eller budgetkontoen, og du betaler ikke tilbage på den i faste afdrag, men genskaber det økonomiske råderum, når der går penge ind på kontoen.
Hvis du bruger kredit på kort, er der oftest en periode, hvor du ikke betaler renter. Derefter bliver pengene automatisk trukket fra den konto, der er tilknyttet kreditten – ofte lønkontoen.
Inden du låner penge, bør du danne dig et overblik over din økonomi. Det gør du ved at lægge et budget, så du kan se alle dine faste udgifter og indtægter og dermed få et overblik over dit økonomiske råderum.
På den måde har du bedre forudsætning for at se, om det nu også er en god idé at tage et lån eller oprette en kredit.
Når du skal vurdere, hvad et lån koster, er det centrale begreb forkortelsen ÅOP. Det står for Årlig Omkostning i Procent og er en beregning af dine årlige omkostninger ved lånet. Det er lovpligtigt at oplyse ÅOP, og det er fordi, det giver dig som forbruger en mulighed for at sammenligne de reelle omkostninger ved et lån.
Hvis en låneudbyder eksempelvis annoncerer med en bestemt rente på månedsbasis, skal du altid sørge for at finde ud af, hvad ÅOP er, for den kan være meget højere end renten på kortere sigt.
Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være stiftelsesomkostninger ved at oprette et lån. Det skal du naturligvis tage med i dine betragtninger, inden du opretter det.
Din bank har et samlet overblik over din økonomi og kan rådgive dig til, hvad der er bedst for dig at gøre. Hvis du låner penge hos andre långivere, har de ikke overblik over din økonomi, og de vil ikke have nogen interesse i at sikre, at det lån, du vælger, er det rigtige for dig på lang sigt.
Hvis du har gæld hos flere långivere, bliver det også sværere for dig selv at have et samlet overblik over din økonomi.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.