Kort fortalt:

  • Investering behøver ikke være komplekst – og det er nemt at komme i gang.
  • Du behøver ikke mange penge for at komme i gang.
  • Selv relativt beskedne beløb kan vokse sig større over tid.
  • Scroll ned for regneeksempel, der viser forskellen mellem opsparing og investering.


 

Du kender måske følelsen?

Du har trofast sat penge til side. Måske hver måned, eller måske ”når du lige husker det”. Og så står pengene pænt på kontoen og laver… ja, ikke alverden. Faktisk vil de over tid sandsynligvis miste værdi, fordi renten på din konto ikke kan følge med inflationen.
 
Så mit spørgsmål til dig er nu: Skal din opsparing bare stå og hygge sig, eller skal den have lidt sved på panden og mulighed for at vokse sig større?
Du kan godt mærke, hvad jeg gerne vil have dig til at svare, ikke? Men lad mig ellers svare for dig her: Du kan aktivere din opsparing med investering – og jeg foreslår at prøve Danske Månedsinvestering.

 

Hvad er Danske Månedsinvestering – og hvorfor er det smart?

En månedsinvestering er en automatisk, fast investering hver måned. Du vælger blot beløb og den eller de fonde, du vil investere i. Og så kører det ellers af sig selv. Hos Danske Bank har du den unikke mulighed, at du kan tilknytte en månedsinvestering til en aktiesparekonto, men det kan du læse mere om til sidst i artiklen.

Det hjælper dig med to klassiske udfordringer: 1) at komme i gang og 2) at fortsætte, også når livet (og Netflix) kommer i vejen.

Danske Månedsinvestering fortalt i 4 punkter:

1. Du kan investere automatisk hver måned i udvalgte fonde.
2. Du betaler ikke købskurtage ved køb af fonde i Danske Månedsinvestering
3. Du kan investere fra 350 kroner om måneden og opefter (Danske Bank-kunder investerer i gns. for 2.500 kroner om måneden på månedsinvesteringer).
4. Du kan starte, stoppe og ændre beløb undervejs.

4 argumenter for, at investering er for alle

Der findes adskillige sejlivede myter om investering. Fx at det kræver en stor formue og en passion for regneark. Men det gør det ikke. Her er 4 argumenter for, hvorfor investering også kan være for dig, hvis du er nybegynder:

#1 Du kan komme i gang for et lille beløb
Hvis du kan sætte et mindre beløb til side om måneden (fx det beløb, du allerede sparer op), kan du også investere løbende. Og jo før, du kommer i gang, desto mere kan din opsparing potentielt vokse.

#2 Der findes ikke ”forkerte tidspunkter” at komme i gang
En populær frase for investorer er: Tiden i markedet er vigtigere end din timing. Mange dropper nemlig ideen om at investere af frygt for at ramme det forkerte tidspunkt. Men det er slet ikke timingen, der afgørende. Det er til gengæld, at du i det hele taget kommer i gang. Og med Danske Månedsinvestering investerer du reelt hele tiden, så du slipper for at bekymre dig om timing.

#3 Det er nemt at sprede din risiko
I Danske Månedsinvestering kan du vælge mellem en lang række fonde at investere i, som automatisk spreder dine investerede penge og dermed også din risiko. Du kan fx investere i flere forskellige værdipapirer, flere forskellige regioner eller flere forskellige sektorer med blot en enkelt månedsinvestering. Det er afgjort mindre risikabelt end fx at investere alle dine penge i én specifik aktie.

#4 Det er helt okay at holde det simpelt
Du behøver ikke starte med 12 fonde og et farvekodet Excel-ark. Mange begynder med én bred global aktiefond, fordi den spreder risikoen på mange virksomheder og lande. Og du kan faktisk få inspiration til valg af fond herunder eller i oprettelsen.

Her er de tre mest populære fonde i Danske Månedsinvestering:

  1. Aktiefond: Danske Invest Global Indeks DKK d - den mest populære fond blandt Danske Bank-kunder med aktier fra hele verden – kan købes på Aktiesparekonto.

  2. Blandet fond: DI Allocation June 80 Class A-dkk - en fond med ca. 80% aktier og 20% obligationer.

  3. Obligationsfond: Danske Invest Mix Obligationer - en fond med obligationer fra hele verden.

Du kan se top 10 over de mest handlede fonde i Danske Månedsinvestering her.


”Hvor meget kan det blive til på sigt?”

Ja, det er jo det oplagte spørgsmål. Og svaret afhænger af flere forskellige faktorer. Om lidt viser jeg dig en flot graf, som er baseret på følgende scenarie:

  • Du starter en månedsinvestering straks efter at have læst denne artikel færdig.
  • Du følger gennemsnittet og investerer 2.500 kroner om måneden (husk, at mindre sagtens kan gøre det).
  • Du investerer i 20 år og får i gennemsnit 6,5 % i årligt afkast (hvilket ikke er urimeligt at forvente af et globalt aktieindeks).

Så vil udviklingen se sådan her ud:

 

Efter 20 år ville du selv have indbetalt i alt 600.000 kroner. På din månedsinvestering ville de have vokset til lidt over det dobbelte, hvilket den gyldne graf viser. Den sorte graf viser så, hvad du ville få ud af det, hvis du sparede samme beløb op på en konto med en årlig rente på 1 %.

Beløbene er før skat og inklusive omkostninger og værdien før inflation. Jeg skal også huske at skrive, at regneeksemplet ikke er en garanti for fremtidigt afkast. For der vil altid være risiko ved at investere.

Kom let i gang med Danske Månedsinvestering:

ab51472f-62cf-4859-9803-a2ab476a0951


Kort version:
1) Åbn Mobilbank > Investeringer > Vælg investering
2) Vælg Danske Månedsinvestering
3) Vælg depot (frit depot eller Aktiesparekonto) + fond(e) + beløb
4) Vælg dato – og giv aftalen et navn. Så kører det automatisk.

Bonustip: Brug en Aktiesparekonto – og få skattefordele

Hvis du stadig læser med, må du virkelig være interesseret. Så lad mig runde af med et sidste tip, der måske ikke handler om det mest sexede samtaleemne, men alligevel er ret vigtigt: Skat.

Som noget unikt kan du nemlig koble Danske Månedsinvestering med en Aktiesparekonto. Det har den store fordel, at du kan investere løbende i et skattemiljø, hvor afkastet typisk beskattes lavere end på et almindeligt depot. Denne kombination sikrer dig altså både det nemme fra Danske Månedsinvestering med den løbende investering og de gode skatteforhold fra aktiesparekonto.

Eksempel (forenklet): 

Konto/Depot Skat på aktieafkast Bemærkning
Aktiesparekonto 17% (lagerbeskatning) Årlig skat af afkast; indberettes automatisk
Aktier i frit depot (frie midler) 27-42% (typisk) Satser afhænger af niveau; regler kan variere

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her