5 tidspunkter i dit liv, hvor du skal overveje at investere

Årligt skifter omkring 40.000-50.000 huse og ejerlejligheder hænder i Danmark, og for en del af boligsælgerne udgør salget den største økonomiske gevinst i løbet af deres liv.

Men hvad skal du så gøre med pengene, hvis du pludselig står med en større eller mindre formue efter et boligsalg? Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvornår du realistisk set forventer at bruge pengene.

Skal du bruge dem inden for de nærmeste år, kan det være fint at placere dem på en bankkonto, selv om renten er lav. Med en tidshorisont under tre år er der som tommelfingerregel for stor risiko forbundet med at investere. Men er din tidshorisont længere end tre år, bør du overveje at investere pengene. En fornuftig investering kan på længere sigt give dig et markant højere forventet afkast, så din formue vokser mere – men husk, at risikoen selvfølgelig også er højere end ved opsparing i banken.

Hvert år arver danskerne tilsammen adskillige milliarder kroner, og mange forældre vælger at overføre større pengegaver til deres børn og børnebørn, mens de stadig er i live. Men uanset om du arver eller får penge på forskud, bør du gøre dig de samme overvejelser i forhold til, hvordan du får mest ud af dem.

Planlægger du et eller flere større køb inden for de kommende år – som fx køb af bolig eller bil – kan pengene være en kærkommen mulighed for at finansiere og måske fremskynde købet

Har du derimod hverken planer om at skrue op for privatforbruget eller udsigt til høje engangsudgifter i horisonten, kan du med fordel overveje at investere pengene. Står de blot på en bankkonto til lav rente, risikerer du, at inflationen over tid udhuler værdien af opsparingen. 

Når nye familiemedlemmer kommer til verden, opretter mange forældre og bedsteforældre en opsparing – fx en klassisk børneopsparing – der har til formål at sikre børnene en god økonomisk start på tilværelsen som voksne.

Selv en mindre månedlig opsparing kan vokse sig til et stort beløb i løbet af barnets første 18 år, og med den lange tidshorisont er det oplagt at investere pengene, da afkastet fra en investering på længere sigt er markant højere end den rente, du i øjeblikket kan få i banken.

Med den lange tidshorisont kan du oven i købet tillade dig at investere med en relativt høj risiko, hvor du har en høj andel af aktier i dine investeringer og blot en mindre andel af obligationer. På længere sigt giver aktier et højere forventet afkast end obligationer, men med større kursudsving undervejs.

De fleste forældre får flere penge mellem hænderne, når deres børn flytter hjemmefra. Et barn koster gerne 3000-4000 kr. om måneden op gennem teenageårene, og selv om mange forældre fortsat støtter deres børn økonomisk, efter de er flyttet hjemmefra, er der typisk flere penge på bundlinjen hver eneste måned. På årsbasis kan besparelsen rask væk løbe op i mere end 40.000 kr.

For mange forældre indvarsler børnenes flytning faktisk den periode i deres liv, hvor de har størst økonomisk overskud – stadig med gode jobs, men med faldende udgifter. Det giver en unik mulighed for at skrue op for opsparingen frem mod pensionsalderen. Er du også i den situation, kan du på længere sigt forvente, at din opsparing vokser mere og hurtigere, hvis du investere pengene frem for blot at have dem stående på en konto i banken.

Når du skifter job, følger der ofte en lønforhøjelse med. Du kan også få en lønforhøjelse på din nuværende arbejdsplads – måske fordi du bliver forfremmet.

Har du fået højere løn, men uændrede udgifter, har du et løbende overskud i din privatøkonomi, som giver dig mulighed for at spare op. Skal du ikke bruge din opsparing de kommende år, så overvej at investere dem. Samme mulighed har du, hvis du får bonus på jobbet.