I skal giftes – hvad betyder det?
Det er på alle måder en vigtig beslutning at blive gift – også økonomisk og juridisk. Her er ni punkter, det er værd at se nærmere på inden vielsen.
-
1. Ægteskabserklæring
Før I kan blive gift, skal myndighederne sikre, at I lovligt kan gifte jer med hinanden. De undersøger bl.a., at I ikke allerede er gift med nogle andre. Derfor skal I senest 15 dage inden vielsen udfylde en såkaldt ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor brylluppet skal stå.
Dokumentet finder I på Borger.dk. Når erklæringen er blevet behandlet, får I en såkaldt prøvelsesattest retur, hvis I skal giftes i en kirke. Attesten skal afleveres hos præsten. Skal I vies på rådhuset, kommer attesten ikke retur, men bliver hos kommunen.
Guide: Stor bryllupsfest? Så læs også guiden. Det perfekte bryllup, som I har råd til
-
2. Navneskift
Vil en af jer, eller I begge, skifte navn i forbindelse med brylluppet, skal I søge om navneændring. Navneændringen træder i kraft på bryllupsdagen, men hvis I søger i god tid, kan det nye navn godt komme til at stå på vielsesattesten. Det er gratis at skifte navn i forbindelse med en vielse. Det skal dog være klaret senest tre måneder efter jeres bryllupsdag.
Planlægger I en bryllupsrejse, skal I være opmærksomme på et evt. navneskift. Navnet i passet og på flybilletten skal nemlig passe sammen, og administrativt kan der gå tid, før det hele er på plads. Og det er ærgerligt at strande i lufthavnen, fordi man nu hedder noget andet.
-
3. Formue
Når I bliver gift, får I som udgangspunkt den formueordning, som hedder delingsformue. Delingsformue betyder, at jeres formue deles lige ved separation, skilsmisse og død.
Hvis en af jer har en formue, fx en virksomhed eller andre værdier, som I ikke er interesseret i at skulle dele i forbindelse med ægteskabets ophør, kan I oprette en ægtepagt, hvor I aftaler, at et eller flere aktiver skal være den ene ægtefælles skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
En ægtepagt kan også bruges til at aftale, at I gerne vil dele jeres pensionsopsparinger ved en senere separation eller skilsmisse. Pensioner bliver nemlig som udgangspunkt ikke delt, hvis de er rimelige.
Tip: Få juridisk rådgivning, hvis I vil drøfte, hvorvidt det vil være en god idé for jer at lave en ægtepagt.
-
4. Gæld
Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, kan det naturligvis have en stor praktisk betydning for jer begge i hverdagen, men som udgangspunkt bliver gælden ikke fælles, når I gifter jer.
Udgangspunktet er, at I hver især kun hæfter for den gæld, som I selv har stiftet – eller som I har stiftet sammen.
-
5. Skatten
Skattemæssigt bliver I også tættere forbundet, når I gifter jer. Enkelte par oplever, at de sparer i skat, når de gifter sig. Det gælder især dem, hvor den ene part har en meget lille indtægt, og dem, som har en stor aktieindkomst.
Det kan være en god ide at undersøge skattereglerne, inden I bliver gift, så I kan undgå overraskelser og i øvrigt sikre, at I gør brug af de skattefordele, som I har mulighed for at udnytte. -
6. Pension og forsikring
Måske tjekker I allerede løbende op på jeres forsikringer og pensionsopsparinger, så I begge to er dækket godt ind. Ellers kan I overveje at begynde på det nu.
Artikel: Barn på vej - her er familiens fire vigtigste forsikringer
Hvis en af jer bliver syg, og mister arbejdsevnen helt eller bare i en periode, er I langt bedre sikret, hvis I på forhånd har tegnet forsikring mod tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Og hvis det utænkelige skulle ske, at en af jer mister livet tidligt, kan en livsforsikring være en stor hjælp for den, som bliver alene tilbage.
I tilfælde af skilsmisse skal pensionsopsparinger som hovedregel ikke deles, hvis de ellers er rimelige. Det kan give problemer, hvis den ene part har en meget større opsparing end den anden, da den ene så er dårligere økonomisk stillet. Kontakt en juridisk rådgiver hvis I vil sikre lige pensionsvilkår for begge parter. -
7. Arv
En moderne familie kan se ud på mange måder, og i mange familier er der i dag sammenbragte børn. Hvis I ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler.
Som udgangspunkt arver længstlevende ægtefælle halvdelen af afdøde ægtefælles ejendele, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv). Livsarvingerne arver den anden halvdel.
Hvis I ønsker en anden arvefordeling, end den der følger af arveloven, bør I overveje, om I skal oprette et testamente.
Det kan fx være, at I ønsker at stille længstlevende ægtefælle bedre end det, som umiddelbart følger af arveloven. Det kan også være, at I ønsker at tilgodese nogle børn frem for andre.
Uanset hvad kan det være en god ide at kontakte en juridisk rådgiver for at få vurderet, om det kan være en fordel for jer at oprette et testamente. -
8. Forsørgerpligt
Som ægtepar har I gensidig forsørgerpligt. Det betyder bl.a., at muligheden for at få sociale ydelser kan være begrænset, hvis den ene af jer mister sit arbejde eller sine dagpenge. Når I er et par, vurderer kommunen jeres samlede økonomi - også selvom det kun er den ene af jer, der står uden job.
I kan læse mere om forsørgerpligt og sociale ydelser hos Beskæftigelsesministeriet. -
9. Jeres økonomi
Et bryllup en god lejlighed til at tænke over, hvad I ønsker jer af jeres fælles fremtid – og hvordan I vil bruge jeres penge. Så hvis I normalt ikke taler så meget om penge, kan en grundlæggende snak om jeres økonomi godt anbefales. Nogle ægtepar fortsætter med hver sin økonomi, men ellers er der groft sagt tre typer fællesøkonomi:
1. I lægger alle pengene i én pulje og bruger dem i fællesskab.
2. I deler fællesudgifterne lige over og beholder hver især resten.
3. I deler fællesudgifterne i forhold til indtægten, så I begge har lige meget til overs
Hvis I er enige om principperne fra starten, er der mindre risiko for uenighed senere – og hvis I samtidig lægger et fælles budget, har I meget større chance for at få råd til det, I drømmer om.Produkt: Få jer en fælles opsparingskonto. Tjek mulighederne her
ProduktHar du store drømme?
Vil du rejse, flytte, være mere sammen med familien – eller bygge dit eget hus?Se, om kan din drøm kan blive til virkelighed.
Tal med en rådgiver i Danske Bank.
Book møde
