Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.


Kort fortalt

  • Stigende interesse for atomkraft som energikilde.
  • Forsyningsselskaber med fokus på atomkraft blandt årets store vindere.
  • Nye teknologier øger behovet for stabil forsyning af elektricitet.
  • Global jagt på elektricitet giver investeringsmuligheder.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Atomkraft oplever stigende interesse som en renere og mere bæredygtig energikilde end kul og gas, og det er også en mærkbar trend på de finansielle markeder. Her har mange forsyningsselskaber, der anvender atomkraft, givet imponerende afkast i den senere tid. Blandt de bedst performende aktier i det amerikanske S&P 500-indeks hidtil i år finder man således flere forsyningsselskaber med et stærkt tilt mod atomkraft. 

Tidligere bekymringer som dem fra Tjernobyl-tiden og siden Fukushima-ulykken i Japan lader til at aftage, enten på grund af tidens gang eller en øget bevidsthed om konsekvenserne af fossile brændstoffer. Dette viser umiddelbart en voksende accept af atomkraft, der kan tilbyde en stabil energiforsyning uden CO2-udledning fra energiproduktionen.

Spørgsmålet er, om vi er på vej ind i ny guldalder for atomkraft?

Personligt foretrækker jeg at investere mere bredt i energiforsyning, inklusive forsyningsselskaber og opgraderinger af distributionsnet, uden at fokusere for meget på energikilden. Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Verden trådte på bremsen efter Tjernobyl

Tjernobyl-ulykken i 1986 medførte et markant skift i vores brug af atomkraft. Ifølge en rapport fra Alexey Markin (MIT) og Shaoda Wang (University of Chicago) ændrede energimikset sig mod fossile brændstoffer på trods af bekymringer om de negative effekter af dem. 

Rapporten fokuserer på to af de lande – USA og Storbritannien – som havde flest atomkraftværker på det tidspunkt. I USA steg donationerne til politikere, der støttede fossile brændstoffer og var kritiske over for atomkraft. I England var politikere støttet af minearbejdere mere tilbøjelige til at fremsætte anti-atomkraft udtalelser i parlamentet.

Det er ikke overraskende, at interessegrupper forsøger at påvirke politikken – sådan har det altid været. Mere interessant er det dog at vurdere det overordnede resultat: Hvad har været bedst for os? 

Nye strømslugere skaber nye behov

Historien har flere gange vist os, at der er en markant sikkerhedsrisiko ved atomkraft. Men som bekendt har CO2-udledningen nogle globale konsekvenser, som i min optik ikke tåler sammenligning med hverken Tjernobyl og Fukushima – sagt i dybeste respekt for de lidelser, de har medført.

Samtidig taler en anden faktor for, at atomkraft i fremtiden kan komme til at udgøre en større del af vores energimiks – nemlig vores stigende behov for elektricitet til den tiltagende elektrificering af samfundet. Senest er kunstig intelligens kommet til som en strømsluger af de helt store, fordi teknologien kræver enorm computerkraft i store datacentre. Og selv om udrulning af elbiler ikke går lige hurtigt alle steder i verden, er det også en tiltagende strømsluger.

De 5 historiske faser for atomkraft

1. Opstart og vækst (1950'erne - 1970'erne): Hurtig udvikling og implementering af atomkraft globalt, drevet af behovet for diversificerede energikilder.

2. Stagnation og genovervejelse (1980'erne - midten af 1990'erne): Sikkerhedsbekymringer efter ulykkerne på Three Mile Island og i Tjernobyl fører til strengere reguleringer og nedgang i nye projekter.

3. Fornyet interesse (midten af 1990'erne - 2011): "Nuclear renaissance" drevet af klimabekymringer og behovet for CO2-neutrale energikilder, med lande som Kina og Indien i spidsen for nye byggeprojekter.

4. Fukushima og efterfølgende reaktioner (2011 - nu): Fukushima-ulykken forstærker igen sikkerhedsbekymringer. Nogle lande reducerer eller udfaser deres atomkraft (fx Tyskland og Japan), mens andre fortsætter udbygningen.

5. Nutidige tendenser: Diversificerede tilgange globalt, med nogle lande der udfaser atomkraft, og andre der udbygger og undersøger nye teknologier som små modulære reaktorer.

Stort fokus på små atomkraftværker

Baseload-energi er en betegnelse for den minimumsmængde af elektricitet, der konstant skal være tilgængelig for at opfylde samfundets energibehov på alle tider af døgnet. Og her har det lange udsigter at kunne basere vores baseload-energi udelukkende på grønne energikilder som sol og vind. Dertil er kapaciteten alt for begrænset og lagringsmulighederne for utilstrækkelige.

Vi skal sikre en stabil strømforsyning, når der hverken er vind eller sol samt under spidsbelastningsperioder. Derfor opretter flere store teknologiselskaber nu energidivisioner, nogle med særligt fokus på atomkraft. Ansvarlige, fremadskuende teknologiselskaber ved godt, at de ikke scorer mange pluspoint på at basere deres fremtidige energibehov på fossile brændstoffer. Der er blandt andet stort fokus på udviklingen af små atomkraftværker, også betegnet SMR som forkortelse for small modular reactors. Det er et virkelig interessant tema, hvis de små atomkraftværker prismæssigt viser sig konkurrencedygtige.

Her har jeg fokus som investor

Generelt er jagten på elektricitet en global megatrend, som i de kommende år kan skabe nye vindere rundt omkring i verden. Der er dog ingen tvivl om, at der også er en vis hype omkring atomkraft i øjeblikket, og det skal man være opmærksom på som investor. Personligt foretrækker jeg at investere mere bredt i energiforsyning, inklusive forsyningsselskaber og opgraderinger af distributionsnet, uden at fokusere for meget på energikilden.

Europæiske forsyningsselskaber er billigere end de amerikanske, og de er endnu ikke præget af samme hype, men også i Europa skal der mere krudt i ledningerne. Her kan der altså også forventes at være forsyningsselskaber, der vil nyde godt af den tendens. 



VIDSTE DU, at du løbende kan spare op i fonde?

Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde med fx globale eller amerikanske aktier. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.

SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her. 

HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Vælg investering.



Få vores nyhedsbrev om investering

 Jeg vil ikke gå glip af noget

Foto i toppen: Peter Kovalev/TASS/Ritzau Scanpix.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.