Atomkraft oplever stigende interesse som en renere og mere bæredygtig energikilde end kul og gas, og det er også en mærkbar trend på de finansielle markeder. Her har mange forsyningsselskaber, der anvender atomkraft, givet imponerende afkast i den senere tid. Blandt de bedst performende aktier i det amerikanske S&P 500-indeks hidtil i år finder man således flere forsyningsselskaber med et stærkt tilt mod atomkraft. 

Tidligere bekymringer som dem fra Tjernobyl-tiden og siden Fukushima-ulykken i Japan lader til at aftage, enten på grund af tidens gang eller en øget bevidsthed om konsekvenserne af fossile brændstoffer. Dette viser umiddelbart en voksende accept af atomkraft, der kan tilbyde en stabil energiforsyning uden CO2-udledning fra energiproduktionen.

Spørgsmålet er, om vi er på vej ind i ny guldalder for atomkraft?

Verden trådte på bremsen efter Tjernobyl

Tjernobyl-ulykken i 1986 medførte et markant skift i vores brug af atomkraft. Ifølge en rapport fra Alexey Markin (MIT) og Shaoda Wang (University of Chicago) ændrede energimikset sig mod fossile brændstoffer på trods af bekymringer om de negative effekter af dem. 

Rapporten fokuserer på to af de lande – USA og Storbritannien – som havde flest atomkraftværker på det tidspunkt. I USA steg donationerne til politikere, der støttede fossile brændstoffer og var kritiske over for atomkraft. I England var politikere støttet af minearbejdere mere tilbøjelige til at fremsætte anti-atomkraft udtalelser i parlamentet.

Det er ikke overraskende, at interessegrupper forsøger at påvirke politikken – sådan har det altid været. Mere interessant er det dog at vurdere det overordnede resultat: Hvad har været bedst for os? 

Nye strømslugere skaber nye behov

Historien har flere gange vist os, at der er en markant sikkerhedsrisiko ved atomkraft. Men som bekendt har CO2-udledningen nogle globale konsekvenser, som i min optik ikke tåler sammenligning med hverken Tjernobyl og Fukushima – sagt i dybeste respekt for de lidelser, de har medført.

Samtidig taler en anden faktor for, at atomkraft i fremtiden kan komme til at udgøre en større del af vores energimiks – nemlig vores stigende behov for elektricitet til den tiltagende elektrificering af samfundet. Senest er kunstig intelligens kommet til som en strømsluger af de helt store, fordi teknologien kræver enorm computerkraft i store datacentre. Og selv om udrulning af elbiler ikke går lige hurtigt alle steder i verden, er det også en tiltagende strømsluger.

Stort fokus på små atomkraftværker

Baseload-energi er en betegnelse for den minimumsmængde af elektricitet, der konstant skal være tilgængelig for at opfylde samfundets energibehov på alle tider af døgnet. Og her har det lange udsigter at kunne basere vores baseload-energi udelukkende på grønne energikilder som sol og vind. Dertil er kapaciteten alt for begrænset og lagringsmulighederne for utilstrækkelige.

Vi skal sikre en stabil strømforsyning, når der hverken er vind eller sol samt under spidsbelastningsperioder. Derfor opretter flere store teknologiselskaber nu energidivisioner, nogle med særligt fokus på atomkraft. Ansvarlige, fremadskuende teknologiselskaber ved godt, at de ikke scorer mange pluspoint på at basere deres fremtidige energibehov på fossile brændstoffer. Der er blandt andet stort fokus på udviklingen af små atomkraftværker, også betegnet SMR som forkortelse for small modular reactors. Det er et virkelig interessant tema, hvis de små atomkraftværker prismæssigt viser sig konkurrencedygtige.

Her har jeg fokus som investor

Generelt er jagten på elektricitet en global megatrend, som i de kommende år kan skabe nye vindere rundt omkring i verden. Der er dog ingen tvivl om, at der også er en vis hype omkring atomkraft i øjeblikket, og det skal man være opmærksom på som investor. Personligt foretrækker jeg at investere mere bredt i energiforsyning, inklusive forsyningsselskaber og opgraderinger af distributionsnet, uden at fokusere for meget på energikilden.

Europæiske forsyningsselskaber er billigere end de amerikanske, og de er endnu ikke præget af samme hype, men også i Europa skal der mere krudt i ledningerne. Her kan der altså også forventes at være forsyningsselskaber, der vil nyde godt af den tendens. 

Foto i toppen: Peter Kovalev/TASS/Ritzau Scanpix.