Kort fortalt

  • Den "perfekte storm" har ramt de to megatrends fedmemedicin og halvledere.
  • Vi ser imidlertid fortsat et stort langsigtet potentiale.
  • Det er dog vigtigt at sprede sin risiko og også udnytte mere aktuelle markedsmuligheder.

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Hvad har fedmemedicin og kunstig intelligens (AI) til fælles?

For det første er de begge megatrends – temaer der har haft og vil fortsætte med at have en markant indflydelse på vores samfund. Samtidig har de begge været drivkræfter for store kursstigninger for en række aktier og har været med til at løfte hhv. sundhedssektoren og halvledersektoren.

Begge disse sektorer har imidlertid oplevet en del modvind siden deres topniveauer i løbet af sommeren, og det skyldes ikke generelle markedsfald. I samme periode er amerikanske aktier nemlig steget ganske pænt.

Jeg har fortsat en stor tro på de langsigtede gevinster fra fedmebekæmpelse og halvledere. Men det er vigtigt, at du af og til zoomer ud og vurderer fordelingen af aktier i din portefølje.  Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Derfor har de hængt i bremsen

Der er flere årsager til, at de har hængt i bremsen. Den store usikkerhed om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg fik en del investorer til at tage gevinster, hvor der var gevinster, og det var i høj grad inden for aktier relateret til fedme og halvledere (semiconductors), der er livsnerven i kunstig intelligens.

Yderligere viste især amerikansk økonomi sig hen over efteråret stærkere end ventet, og det fik investorer til at fravælge den defensive sektor sundhed, der ikke nyder lige så stor fordel af økonomisk medvind som mange andre dele af aktiemarkedet. Og når det gælder halvledere, har investorer holdt lidt igen af usikkerhed om, hvorvidt selskaber vil fortsætte deres store investeringer inden for kunstig intelligens. Kritiske røster har hævdet, at mange selskabers kommercielle fordele ved teknologien foreløbig har været begrænsede.

Endeligt har valget af Donald Trump senest givet mange investorer mere blod på tanden i forhold til amerikanske small og mid cap-aktier, der kan få mere medvind fra hans fokus på America First end større globale selskaber.

LÆS OGSÅ: Atomkraft – en ny æra eller oppustet investorhype?

Ser fortsat et stort potentiale

Dermed er det lidt af en ”perfekt storm”, der har ramt de to megatrends hen over sensommeren og efteråret. Men det ændrer ikke ved, at jeg fortsat ser et stort potentiale i begge trends.

Fedmemedicinen og sundhed drager fordel af teknologiske fremskridt, som spiller en afgørende rolle i forskning og udvikling. Fedmemedicin letter ikke kun livet for patienterne, men fjerner også en stor byrde fra samfundet i forhold til effekten af stigende overvægt.

Udviklingen inden for halvledere er helt central, da den muliggør anvendelsen af ny teknologi i takt med, at halvledere bliver bedre, mindre og billigere. Disse vil fortsat have en afgørende effekt på vores samfund i fremtiden. Forbedringer og prisfald på halvledere betyder, at øget anvendelsen af AI ikke bare er en forventning, men en realitet.



VIDSTE DU, at du løbende kan spare op i fonde?

Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde med fx globale eller amerikanske aktier. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.

SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her

HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Vælg investering.

Vigtigt at zoome ud af og til

Jeg har fortsat en stor tro på de langsigtede gevinster, som fedmebekæmpelse og halvledere vil bringe både samfundet og investorer. Men det er vigtigt, at du af og til zoomer ud og vurderer fordelingen af aktier i din portefølje. Hvis du har for mange aktier af samme type, kan du blive ramt negativt af skift i globale trends – eller gå glip af opture i andre dele af markedet.

Det er helt naturligt, at vi som investorer bliver tiltrukket af temaer, som forventes at være langsigtede megatrends, men på kortere sigt er der også andre faktorer, du skal navigere efter side om side med de langsigtede trends. Aktuelt ser vi fx, at frygten for økonomisk recession er på retræte, og i stedet er fokus rettet mod robust global vækst med USA i førertrøjen. Det skal du også sørge for at være eksponeret imod, og derfor anbefaler vi i øjeblikket også at have fokus på selskaber, der nyder godt af økonomisk vækst. Dem finder du blandt andet inden for industri og finans. 



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.