Kort fortalt

  • Vi anbefaler nu dobbelt overvægt i aktier.
  • Cocktailen af Trumps politik og stærk økonomisk udvikling kan løfte aktierne i den kommende tid.
  • Især amerikanske aktier ser interessante ud.
  • Også finansaktier kan gå en god tid i møde.
  • Trumps politik kan føre til højere inflation og renter.

SE FORSLAG til konkrete aktiefonde i bunden af artiklen.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Vi har i denne uge hævet vores anbefaling af aktier, da vi forventer, at opturen på aktiemarkedet kan fortsætte året ud og sandsynligvis længere. Helt konkret hæver vi aktier fra overvægt til dobbelt overvægt i vores rådgivningsporteføljer, og det er den stærkeste købsanbefaling, vi har haft i mere end fem år. Modsat sænker vi obligationer fra undervægt til dobbelt undervægt.

Det betyder, at vi aktuelt anbefaler investorer at have 10 procentpoint flere aktier i deres portefølje, end de forventer at have på lang sigt, og 10 procentpoint færre obligationer. Har du fx normalt 50 pct. aktier i din portefølje, anbefaler vi dig altså på kortere sigt at have 60 pct. aktier.

På tværs af alle regioner ser vi i den kommende tid bedst afkastpotentiale fra amerikanske aktier. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.

”Red sweep” har ført til Trump-rally

Som forventet har de amerikanske aktier reageret positivt på Trumps valgsejr og udsigten til et såkaldt ”red sweep” med republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, så Trump får nemmere ved at realisere sin politik.

Trump-sejren har blandt andet medført et rally for aktier inden for industri, banker, forsvar, råvareudvinding samt small cap-selskaber. Til gengæld er kinesiske aktier og aktier inden for grøn energi faldet.

Der er flere årsager til det Trump-rally, vi ser på aktiemarkedet. Først og fremmest betragtes Trump som en erhvervsvenlig præsident med fokus på deregulering og lavere selskabsskat. Samtidig har han fokus på at skabe flere industriarbejdspladser i USA, og det bliver ”America First” og hård kamp mod det, som Trump betegner unfair konkurrence fra Kina.

Sidst men ikke mindst er eventrisikoen omkring det amerikanske valg væk. Usikkerheden om udfaldet af valget har gennem længere tid ligget som en halvtung dyne over aktiemarkedet og fået mange investorer til at holde lidt igen med risikoen. Uanset om man bryder sig om valgresultatet eller ej, har vi lagt den usikkerhed bag os nu. 

Flere faktorer peger på højere aktiekurser

Når vi ser gode muligheder for et end-year-rally på aktiemarkedet, skyldes det flere faktorer end blot Trumps valgsejr. Amerikansk økonomi er stærk, inflationen er under kontrol, og vi forventer yderligere rentenedsættelser. Risikoen for højere told på kinesiske – og måske også europæiske – varer kan i de kommende måneder medføre en betydelig lageropbygning i USA, hvor virksomheder vil købe ind til ”gammel pris”.

Skulle der ske en svækkelse af det amerikanske arbejdsmarked i den kommende tid, er det yderligere vores vurdering, at investorerne vil se igennem det med en forventning om, at Trump kommer og “fikser alt” efter sin indsættelse den 20. januar 2025. Faktisk kan det være positivt med lidt afmatning på arbejdsmarkedet, da Trumps politik kan føre til et strammere arbejdsmarked i 2025.

Overvægt i amerikanske aktier og finansaktier

Foruden vores nye dobbelte overvægt i aktier anbefaler vi også at købe flere amerikanske aktier. Således har vi netop løftet amerikanske aktier fra neutral vægt til overvægt i vores rådgivningsporteføljer og modsat sænket emerging markets-aktier fra neutral vægt til undervægt. På tværs af alle regioner ser vi i den kommende tid bedst afkastpotentiale fra amerikanske aktier.

Der er dog også bagsider af medaljen ved Trumps varslede politik, hvor jeg her vil fokusere på de økonomiske:

Flere af Trumps mærkesager er potentielt inflationære – dvs. at de kan øge inflationen og dermed sende de amerikanske renter op (eller medføre at de ikke falder så meget som forventet). Det gælder blandt andet hans varslede told på kinesiske og europæiske varer, hvor der nævnes toldsatser på hhv. 60 og 10 pct., samt ufinansierede skattelettelser, som vil øge efterspørgslen og sende den amerikanske statsgæld yderligere i vejret. Dertil kommer en strammere immigrationspolitik og potentiel deportation af illegale immigranter, der kan skabe mangel på arbejdskraft i USA og presse lønninger og priser op.

I vores sektorallokering har vi løftet finansaktier fra neutral vægt til overvægt. Finans er generelt en sektor, der nyder godt af stærk vækst i samfundet og højere renter.



Sådan kan du investere i amerikanske aktier

Overvejer du at investere i amerikanske aktier, kan du fx gøre det via aktiefonde. Så er du sikret en god spredning i dine investeringer. Via Danske Bank kan du blandt andet investere i følgende fonde i netbanken og mobilbanken:


Bred eksponering mod amerikanske aktier

Ønsker du en bred eksponering mod amerikanske aktier, er fonden Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d et godt valg. Det er en såkaldt indeksfond, som stræber efter at opnå et afkast (før omkostninger) på niveau med det amerikanske aktiemarked. Her får du blandt andet eksponering mod en række af verdens største teknologiselskaber. Indeksfonde har typisk de laveste løbende omkostninger. Du kan også investere i fonden i Danske Månedsinvestering og via en aktiesparekonto i Danske Bank.

Skarpt fokus på mindre amerikanske selskaber

Vil du investere med særligt fokus på mindre amerikanske selskaber, er fonden JPMorgan Funds - US Smaller Companies Fund A (dist) – USDet godt valg. Porteføljen består af aktier i omkring 90 små og mellemstore amerikanske selskaber og har særligt fokus på kvalitetsselskaber med dygtige ledelser og den rette prissætning. Giver god eksponering mod indenlandsk forbrug i USA. Vores anbefaling er, at fonden udgør en mindre del af dine samlede investeringer i amerikanske aktier. Den kan fx være et godt supplement til indeksfonden ovenfor.



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

DISCLAIMER: Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospekterne og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospekter, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) er tilgængeligt på dansk (prospektet for JPMorgan Funds - US Smaller Companies Fund A (dist) – USD dog på engelsk) og kan findes på linkene herunder (for Danske Invest-fondene under ”dokumenter”), hvor du også finder information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber:
JPMorgan Funds - US Smaller Companies Fund A (dist) – USD:
Prospekt (engelsk)
Central investorinformation (dansk)
Information om klagehåndtering (dansk)
Bæredygtighedsrelaterede egenskaber (engelsk)
Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d:
Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d
Beslutningen om at investere i fondene bør træffes under hensyntagen til alle fondenes miljømæssige og sociale karakteristika eller bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospekterne. J.P. Morgan og Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.