Del

Nu køber vi sommerhuse igen

Foråret er på vej, og de lyse, lune dage giver næring til mange danskeres drøm om at blive sommerhusejere. Og med de lave renter og det økonomiske opsving er vores købelyst for alvor vendt tilbage, viser en ny analyse fra Realkredit Danmark.

"Vi ser positivt på sommerhusmarkedet i øjeblikket, og de lave renter gør det historisk set billigt at købe sommerhus" sigerChristian Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.

Foråret er højsæson for fremvisninger af sommerhuse, og mange danskere realiserer nu drømmen om at eje en idyllisk plet, hvor det enkle liv kan leves. Salget af sommerhuse stiger støt og er tilbage på samme niveau som i 2005, konkluderer Realkredit Danmark i en ny analyse. Dermed fortsætter sommerhussalget den positive kurs, markedet har været inde på, siden salget bundede tilbage i 2011.

Fremgangen i salget smitter også af på priserne. Hen over det seneste år er sommerhuspriserne for første gang længe steget mere end priserne på parcelhuse. Cirka 6 procent er sommerhusene kravlet opad, mens parcelhusene steg med 4,2 procent. 

”Vi ser positivt på sommerhusmarkedet i øjeblikket. De lave renter gør det historisk set billigt at købe sommerhus, og samtidig er vi inde i et økonomisk opsving, som betyder, at flere får luft i økonomien til at gøre deres drøm til virkelighed”, lyder det fra Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig. 

Han peger på, at sommerhusmarkedet er særligt følsomt overfor, om det generelt går op eller ned med samfundsøkonomien – fordi sommerhuset er et ekstra gode, som vi primært køber i økonomisk lyse tider.    

Det er blevet billigere at finansiere købet 
Nye låneregler for sommerhuse har været med til at øge salget. I dag kan du for eksempel låne 75 procent af sommerhusets værdi som realkreditlån mod tidligere kun 60 procent. Det gør det billigere at finansiere købet, og mange har benyttet sig af muligheden,” fortæller Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig. 

”De nye regler styrker markedet. Men interessen for at købe sommerhus begyndte for alvor at stige allerede i 2015 – før de nye regler trådte i kraft. Så den væsentligste forklaring på vores stigende købelyst er stadig de lave renter og det økonomiske opsving”, slår Christian Hilligsøe Heinig fast. 

Han forventer, at den positive udvikling vil fortsætte i 2018. Her anslår Realkredit Danmark, at sommerhuspriserne vil stige med 3-5 procent.  

”Så længe renten er lav og det økonomiske klima er godt, har markedet for sommerhuse gode betingelser, siger Christian Hilligsøe Heinig og påpeger, at købere i dag kan finansiere et sommerhuskøb til det halve af, hvad det kostede i 2007.

Husk at forhandle om prisen 

Færre og færre sommerhuse kommer til salg, og samtidig stiger efterspørgslen. Mange steder er der dog stadig et relativt højt udbud af huse til salg, og som altid er det værd at forhandle om prisen. En del sommerhuse bliver nemlig fortsat solgt med et stort nedslag, fremgår det af Realkredit Danmarks analyse.   

”Når du har fundet det rigtige hus og gerne vil byde på det, så tjek lige om prisen ligner den, som lignende huse i samme område bliver sat til salg for. Og gå også gerne ind og se på de konkrete salgspriser i området – de er offentligt tilgængelige”, lyder Christian Hilligsøe Heinigs råd til køberne. 

Vil du vide mere?

Book møde - eller ring 70 123 456

Køb fordi du glæder dig til at bruge huset

Det er umuligt at spå om fremtiden på det lystbetonede sommerhusmarked – og netop derfor skal du købe sommerhus af lyst, ikke for at ’score kassen’, skriver fritidshusmagasinet homefritid. Drivkraften skal være lysten til at bruge huset, råder magasinet.

Som køber får du dog også det råd med på vejen, at du bør vælge sommerhusområdet med omhu: Du kan mindske risikoen for at tabe penge ved et senere salg, hvis du køber hus i et anerkendt sommerhusområde – men vil du beholde huset i mange år, kan du spare penge på at købe hus i mindre kendte områder, hvor priserne ikke er begyndt at stige endnu. 

Kilde: home, fritidshusmagasinet homefritid

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.