Tag altid to kort med på ferien
Det er en god tommelfingerregel, uanset hvor du rejser hen. Bliver dit ene kort væk/stjålet eller går i stykker, er det altså virkelig rart at have et andet kort med. F.eks. et Mastercard Direct eller måske et kreditkort, som du nemt bestiller i enten mobil- eller netbanken. Og skulle du være uheldig at miste kortet, så husk, at det er både nemt og hurtigt at spærre det i mobilbanken.
Når du bruger dit Mastercard til nethandel, har banken i de fleste tilfælde også bedre mulighed for at hjælpe dig, hvis du f.eks. ikke modtager den købte ydelse, eller hvis flyselskabet går konkurs
Gør det nemt at betale med mobilen
Især på ferien er det rart ikke at bære rundt på sin taske eller pung hele tiden. Men måske får børnene lyst til en is, eller måske vil du købe lidt med hjem fra købmanden. Og så er det smart at have betalingen lige ved hånden. Ud over MobilePay kan du også lægge dine kort ind i enten Google Pay (alle Mastercard) eller Apple Pay (Visa/Dankort og Mastercard), afhængigt af hvilken telefon du har. Så bruger du mobilen som et kontaktløst kort, og du skal ikke indtaste pinkode og undgår at røre ved betalingsterminalen. Læs evt. mere på Google Pay – Apple Pay - MobilePay
Husk at tjekke dine rejseforsikringer
I Danmark behøver du ikke at tænke på det blå EU-sygesikringskort eller hospitalsregningen. Men der kan stadig være situationer, hvor du kan få brug for en forsikring - f.eks. hvis du har lejet et sommerhus og må tage hjem før tid pga. sygdom i familien, eller hvis du får stjålet din bagage. Så tjek hvad du har af rejseforsikringer/indboforsikringer, og om de dækker rejser i Danmark – for kortets forsikringer dækker normalt ikke rejser i dit bopælsland.
Fordel feriens udgifter
Med et Mastercard kreditkort kan du fordele feriens udgifter ved at bruge den rentefri kredit. Det gør du ved at huske, at Mastercard-kontoen gøres op den 19. i måneden. Så med et køb på kortet lige efter den 19. får du op til 6 ugers rentefri kredit. Læs mere her
Overvejer du at købe en ferie til udlandet
Hvis du trænger til mere sol og sommer, end Danmark kan byde på, kan det være, at du overvejer nogle af de gode rejsetilbud, der popper op lige nu. Du finder gode råd om køb af rejser hos Konkurrence- og forbrugerstyrelsen samt information om hvilke rettigheder du har ved f.eks. flyforsinkelser eller andre problemer på rejsen. Og husk at betale med enten et Mastercard eller Visa-delen af dit Visa/Dankort for en sikkerheds skyld, så du har mulighed for at gøre indsigelse i tilfælde af konkurser.
Og så er det ellers bare med at tælle ned til første feriedag – vi håber, du får en skøn sommer, uanset hvor turen går hen.
Vil du have et ekstra kort med på ferien – bare for en sikkerheds skyld?
Bestil et Mastercard Direct i mobilbanken eller ansøg om et kreditkort i netbanken, hvis du gerne vil have rentefri kredit.