Hvis du har tilbragt bare et par minutter i selskab med en bankrådgiver, har du sikkert hørt, at det er en rigtig god ide at gå dit privatøkonomiske budget efter i sømmene med jævne mellemrum. Og måske vidste du det egentlig godt i forvejen.

Men måske er det først, når et af dine betalingskort udløber, at du opdager, præcis hvor mange abonnementer og lignende, der er knyttet til det?

I så fald er du ikke alene.

I 2023 præsenterede forskere fra Stanford University nemlig et stort studie, hvor millioner af amerikanske konti var blevet analyseret helt specifikt i forhold til abonnementer, når betalingskortene skulle fornyes.

Studiet bød blandt andet på disse to opsigtsvækkende konklusioner:

  1. Vi er fire gange mere tilbøjelige til at opsige et abonnement, når vores kort skal udskiftes end ellers.
  2. Vi beholder i gennemsnit et abonnement 1 år og 9 måneder længere, hvis det bliver automatisk fornyet, end hvis vi løbende er opmærksomme på det.

Bed du mærke i nummer 2?

Konklusion 2 kan måske lyde lidt kringlet. Men giv den lige en chance mere, for det er altså ret vildt. Frit oversat betyder det nemlig, at vi i snit betaler for noget, vi ikke rigtig værdsætter, i næsten to år, før vi bliver mindet om det, når kortet udløber…

Og det er derfor, at din budgetkonto ligger bankrådgiverne så meget på sinde. Og derfor, at de anbefaler at gøre det til en årlig begivenhed at tjekke budgettet for unødvendige streamingtjenester, passive fitnessabonnementer og skjulte dobbeltudgifter.

Det er vores rådgiver Mette Ahnfeldt Grinsted, der deler sine gode råd i artiklen.

Sådan gør du

Hvis du ikke er klar til at gennemgå dit budget ”NU”, så er det første skridt at planlægge, hvornår du gør det. I morgen tidlig? På mandag? I sommerferien? Til nytår? Det er ligegyldigt, så længe du gør det.

Og når tiden så kommer, følger du denne plan:

1: Lav en liste med dine faste udgifter

Det gør du ved at gå 12 måneder tilbage i din netbank og notere alle faste betalinger; vi taler abonnementer, forsikringer, husleje, børneinstitutioner og så videre.

Tag dem én for én og noter dem i et excel-ark eller på en liste, så du får den samlede sum for et år for hver af dem.

  • Nogle betalinger er månedlige, nogle kvartalsmæssige, nogle halvårlige.
  • Nogle af dem varierer også i løbet af året (fx varmeudgifter)

2: Sammenlign nu med dine indtægter

Find nu din (eller din husstands) samlede indtægt for et år. Hvis din/jeres løn svinger, så tag gennemsnittet af de sidste 12 måneder.

3: Find forskellen på indtægter og udgifter

Regnestykket er simpelt: Træk dine faste udgifter fra indtægten. De penge, der er tilbage (der skal helst være et overskud), er dem, du har til forbrug og opsparing.

4: Tag stilling til dine budgetposter

Til sidst skal du tage stilling til de enkelte poster i dit budget – så undgår du at falde i fælden med først at opdage unødvendige abonnementer eller lignende, når dit kort skal udskiftes.

Det er altså her, at du beslutter dig for, om det virkelig er nødvendigt med fire streamingtjenester og to fitnessabonnementer. Det kan sagtens være, at det er nødvendigt, men sørg i det mindste for, at det er en aktiv beslutning (og ikke bare fordi, du havde glemt, at du havde to af streamingtjenesterne).
Her får du 4 tips til at gøre det nemt at tage stilling til posterne:

  • Fx sådan her:

    • Rød: Skal opsiges
    • Gul: Overvej eller skær ned
    • Grøn: Behold

  • Lav en ultrahurtig prioritering af de enkelte udgifter. Lad fx 1 betyde ”Jeg vil overhovedet ikke savne den”, mens 5 er livsvigtige (forsikringer, husleje etc).

    Når du har været hele listen igennem, bør du overveje at droppe eller skære ned på alt, der scorer under 3.

  • Når du opdager en unødvendig udgift, så ryk på den med det samme. Kan du opsige, ændre eller nedgradere den på under 3 minutter, så gør det med det samme.

    De små hurtige ting kan tilsammen ofte give dig store besparelser.

  • Kan du ikke helt tage stilling til en udgift? Fair nok. Så lav en reminder i din kalender 3 måneder ude i fremtiden, hvor du spørger dig selv: “Skal jeg beholde dette abonnement?”

    Har du til den tid ikke rigtig tænkt på abonnementet, så er det bare farvel og tak.

Ekstra-tip: Få større glæde af dine penge på sigt

Når du er i mål med budget-overblikket, har du med en vis sandsynlighed frigjort penge fra poster og abonnementer, du har droppet. De penge kan du jo overveje at forvandle til en automatisk månedlig investering med Danske Månedsinvestering.

Du kan lynhurtigt oprette din månedsinvestering, og så passer den ellers sig selv måned efter måned, så dine penge arbejder for dig over tid.

Kom i gang
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling.