Bobehandling
Click here for English.Har du mistet en af dine kære, kan du hos os få hjælp og vejledning til de økonomiske spørgsmål, der dukker op.
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål ved et dødsfald. I brochuren ”Når en af dine kære dør” finder du derfor svar på de oftest stillede spørgsmål om økonomi, rettigheder og muligheder.
Kort tid efter at vi har fået besked om dødsfaldet, sender vi en opgørelse over afdødes konti og eventuelle depoter pr. dødsdagen til skifteretten.
Før vi kan hjælpe dig, har vi brug for følgende:
- Skifteretsattest
- Hvis relevant, skiftefuldmagt(er)
- Legitimation
Legitimering af arvinger
For at være sikre på, at vi frigiver arven til de rigtige arvinger, skal vi bruge billedlegitimation på alle arvinger i private boer. Hvis der er en fuldmagtshaver i boet skal vi kun bede om billedlegitimation på fuldmagtshaver. Hvis du er kunde i Danske Bank og allerede er tilstrækkeligt legitimeret, skal du ikke gøre mere. Ring til os, hvis du er i tvivl.
Bemærk, at vi desværre ikke kan behandle boet, før vi har modtaget legitimation fra alle arvinger eller fra en evt. fuldmagtshaver.
Hvilken legitimation skal du sende til os?
Du skal sende en kopi af billedlegitimation, det vil sige pas, kørekort eller legitimationskort udstedt af Borgerservice.
Har du ikke et af dem, kan du sende kopier af to af de følgende dokumenter:
- Dansk sundhedskort (sygesikringskort)
- Dåbs- eller navneattest
- Din seneste forskuds- eller årsopgørelse fra skattemyndighederne.
Bor du i udlandet?
Har du bopæl uden for Danmark, skal vi have en kopi af gyldig billedlegitimation i form af enten pas, EU-/EØS kørekort eller nationalt identitetskort.
Ønsker du som fuldmagtshaver i boet at få adgang til boets konti via Danske Netbank eller Mobilbank, skal du sende kopier af to styk legitimation:
- En kopi af ovennævnte billedlegitimation plus
- En kopi af dit danske sundhedskort (sygesikringskort).
Legitimationen skal være gyldig. Sørg også for, at kopierne er tydelige, og at der ikke er overstregninger eller lignende i dem.
Sådan gør du
Du kan sende kopierne til os ved at udfylde webblanketten herunder – klik på knappen ”Indsend oplysninger”.
– eller ring 45 13 93 33
Nyttige links ved dødsfald
www.skat.dk
www.domstol.dk
Tema: Du har mistet din nærmeste
Et dødsfald i familien tager ofte hårdt på de pårørende. Oven i sorgen skal der
også i mange tilfælde træffes vigtige beslutninger - bl.a. om økonomien.