Andelsboliglånet har variabel rente, som du kan vælge at låse fast i en eller flere perioder.
Med variabel rente får du en billigere rente her og nu set i forhold til fast rente. Samtidig har du chance for et endnu billigere lån, hvis renten falder i fremtiden - men også risiko for et dyrere lån, hvis renten stiger.
Låser du renten fast, stiger dine låneudgifter ikke i den låste periode. Det kan give stabilitet i din boligøkonomi mod en lidt højere rente. Du kan låse renten i 1-10 år ad gangen. Når en periode udløber, kan du fortsætte med en ny fast rente eller skifte til variabel rente.
Tilknyt konto med fordelagtig indlånsrente
Lader du renten være variabel og låner mindst 100.000 kr., kan du få en løn- eller opsparingskonto med næsten samme rente, som du betaler på dit andelsboliglån. Hvis du fx sparer op til et nyt køkken, bidrager renterne fra din opsparing til at opveje de renter, du betaler på lånet.
Spring ydelser over - eller betal ekstra ind på lånet
Nogle måneder er dyrere end andre. Når du optager lånet, kan du derfor aftale med os at have faste ydelsesfrie måneder. Med variabel rente, kan du også godt springe ydelser over på et senere tidspunkt mod et mindre gebyr. Du kan uden gebyr betale ekstra ind på lånet, når du vil.
Bliv klædt godt på til dit køb. Tal med en rådgiver
Når du har brug for et lån, er vi et helt team af andelsboligrådgivere, der sidder klar. Vi er specialister og kender økonomien i de fleste andelsboligforeninger i forvejen. Derfor kan vi ret nemt hjælpe dig med at vurdere, om din nye andelsbolig er et fornuftigt køb her og nu - og give dig hurtigt svar på din låneansøgning.
Etableringsomkostninger for et lån til andelsbolig består af stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr, evt. gebyr til foreningen/administrator for udarbejdelse af adkomsterklæring m.v. og evt. tinglysningsafgift til staten.
Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge. Vi kigger derfor sammen på din økonomi for at finde frem til, hvor meget du præcist kan låne.
Banken tager pant i andelsboligen som sikkerhed for lånet.
Samlede omkostninger til sikkerhedsstillelse til staten
Renter
OBS: Beregningerne er vejledende og er foretaget med udgangspunkt i,
- at renten er den samme i hele lånets løbetid
- at ydelser forfalder sidste bankdag i måneden
Lånets rente er variabel og kan ændre sig i lånets løbetid, så din månedlige ydelse
stiger eller falder, eller så lånets løbetid bliver kortere eller længere, afhængig
af om renten går op eller ned.
Banken kan altid ændre renten efter bankens Almindelige forretningsbetingelser –
forbruger.
Spar tid – bestil et opkald og tal med os om lån
Hvad koster et andelsboliglån? Og hvilke muligheder har du hos os? Bestil et opkald og bliv ringet op af en specialist i andelsboliglån. Vi ringer inden for 24 timer på hverdage.
Låner du mindst 100.000 kr. med variabel rente, kan du få en konto med samme rente, som du betaler på dit Andelsboliglån, fratrukket et mindre variabelt fradag. Det betyder, at du får en konto, der giver dig en langt bedre rente end vores andre konti.
Den attraktive rente på kontoen gælder højst for beløb, der svarer til restgælden på lånet, og du skal have din fulde andelsboligfinansiering i Danske Bank.
Kontoen kan bruges som løn- og opsparingskonto. Den er fx nyttig, hvis du køber bolig og ved, at du vil skifte køkken på et senere tidspunkt. Med kontoen kan du sætte penge til side til køkkenet, så du har dem, når du skal bruge dem, og ikke skal optage et nyt lån. Du kan også bruge kontoen, hvis du vil opbygge en buffer til uforudsete udgifter – eller bare vil have en god rente på den konto, du bruger til dine daglige ind- og udbetalinger.
Har du valgt fast rente på lånet, kan du ikke tilknytte en konto med attraktiv rente.
Fast rente Du kan vælge periodevis fast rente, hvis du vil have stabilitet i din daglige økonomi.
Fordelen er, at dine låneudgifter ikke stiger i den periode, hvor du har valgt fast rente.
Ulempen er, at dine udgifter omvendt heller ikke falder, hvis rentemarkedet falder. Trygheden ved at låse renten fast koster også lidt mere, da den faste rente som udgangspunkt altid vil være lidt højere end den variable rente, som du kan få på samme tidspunkt.
Variabel rente Du kan vælge variabel rente, hvis du vil have det billigste lån lige nu og ikke tror, at renten vil stige væsentligt i fremtiden - og hvis du har økonomi til at klare en eventuel rentestigning.
Fordelen ved variabel rente er, at du får det billigste lån lige nu, da den variable rente normalt er lavere end den faste rente. Falder renten, kan dine udgifter blive endnu lavere.
Ulempen er, at dine boligudgifter stiger, hvis renten stiger. De kan også stige mere, end med den faste rente, du kunne have fået, da du optog lånet.
Du kan vælge, om dit lån skal have fast løbetid eller fast ydelse. Dit valg kan du træffe ved at spørge dig selv, om du helst vil vide, hvor meget du skal betale i ydelse hver måned, eller om du vil vide, hvornår dit lån er betalt helt ud. Løbetiden kan højst være 30 år - dog afhængig af belåningsgraden.
Ved at vælge fast løbetid eller fast ydelse på dit andelsboliglån med variabel rente beslutter du, hvordan ændringer i renten skal påvirke dit lån. Du beslutter samtidig, hvordan det skal påvirke lånet, hvis du betaler ekstra penge ind:
Fast løbetid:
Hvis du betaler ekstra ind på lånet, falder din ydelse.
Hvis renten stiger, stiger din ydelse.
Hvis renten falder, falder din ydelse.
Fast ydelse:
Hvis du betaler ekstra ind på lånet, falder din løbetid.
Hvis renten stiger, bliver løbetiden længere (dog max den oprindeligt aftalte løbetid).
Hvis renten falder, bliver løbetiden kortere.
Ovenstående gælder ikke, hvis du i en periode har aftalt fast rente.
På andelsboliglånet er afdragsfrihed - hvor du ikke afdrager på lånet men stadig betaler rente - ikke muligt. Til gengæld kan du vælge at have helt ydelsesfrie måneder i kortere tid. Det betyder, at du kan springe ydelser på lånet over, hvis du aftaler det med os:
Har du et lån med variabel rente, kan du enten aftale det, når du opretter lånet. Eller du kan gøre det, når behovet opstår, hvis du betaler et mindre gebyr.
Har du fast rente på lånet, skal du aftale det med os fra starten, hvis du ønsker ydelsesfrie måneder.
Når du låner til en andelsbolig, skal du som hovedregel lægge 5 % af andelsboligens såkaldte tekniske pris som kontant udbetaling. Den tekniske pris omfatter både prisen for andelsboligen og din andel af gælden i andelsboligforeningen - og den har en del at sige, hvis du skal låne til boligen, for det er den tekniske pris, du skal lånegodkendes ud fra.
Har du fundet en andelsbolig, vurderer vi både på din og foreningens økonomi. Herefter kan vi konkret sige, hvor meget du kan låne, og hvad du selv skal lægge i udbetaling.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.