1. Hvad er nedsparing?

Nedsparing handler om, hvordan du får mest ud af dine opsparede værdier, når du skal på pension. Det gælder dine pensionsordninger, investeringer – og så altså din opsparing i boligen, som vi skriver om her.    

Populært kaldes nedsparing i boligen også ”at spise mursten”. Det betyder, at du udnytter din opsparing i boligen til at få flere penge mellem hænderne som ældre boligejer.  

Ordene ”nedsparing” og ”nedsparingslån” henviser ikke til én bestemt slags lån. De bliver brugt lidt i flæng om forskellige muligheder for at bruge penge, du har stående i mursten, til at få et højere rådighedsbeløb.  

I denne artikel ser vi på, hvordan du kan spare ned i din bolig ved:  

• at låne i din friværdi (tillægslån)
• at benytte dig af afdragsfrihed
  

2. Hvordan virker nedsparing, når du vil låne i din friværdi?

Friværdi er forskellen mellem din boligs værdi og din gæld i boligen. Har du afdraget længe på dine boliglån, og er din bolig steget i værdi, så har du sandsynligvis opbygget en solid friværdi.  

Hvis din økonomi tillader det, kan du vælge at optage et tillægslån i din friværdi. 

Et lån i friværdien er den billigste måde at låne på, når du har brug for et større beløb. Lånet kan enten være et realkreditlån eller et realkreditlignende banklån, som du optager med pant i din bolig. 

Du beslutter, hvornår og hvordan du vil bruge pengene. 

Én mulighed er at lade en fast del af det lånte beløb indgå i dit forbrug hver måned. På den måde kan du måske forsøde tilværelsen som pensionist eller sikre, at du kan blive boende i din bolig. 

Det kan også være en mulighed at sætte et ekstra beløb ind på din pension. 

3. Kan man bruge afdragsfrihed til at spare ned i boligen?

Nedsparing handler ikke altid om at låne ekstra i friværdien. Det kan også betyde, at du stopper med at spare op i mursten.
Hvis din økonomi tillader det, kan du altså spare ned ved at vælge et lån med afdragsfrihed. 
Mens dit lån er afdragsfrit, betaler du en lavere ydelse – og har derfor flere penge at leve for. 

10 års afdragsfrihed: På de fleste boliglån kan du få op til 10 års afdragsfrihed. Det kan være nok, hvis du fx vil sælge din bolig og indfri lånet, når afdragsfriheden udløber. Men ellers skal du være opmærksom på, at ydelsen stiger markant efter den afdragsfri periode. 

30 års afdragsfrihed: FlexLife® fra Realkredit Danmark kan være løsningen for dig, der har en solid friværdi og sparer ned med en lang tidshorisont. Her kan du få op til 30 års afdragsfrihed, hvis du højst belåner 60 procent af din boligs værdi. Læs mere om FlexLife® og betingelserne.  

Hvad koster dit lån med og uden afdragsfrihed?

Brug beregneren
-du kan sammenligne to lån ad gangen

4. Hvilke typer lån egner sig til nedsparing?

FlexLife®, som udbydes af Realkredit Danmark og formidles af Danske Bank, kan dog give dig nogle særlige muligheder for effektiv nedsparing:

• Mulighed for restgæld: Du behøver ikke at betale hele lånet ud i løbetiden. I stedet kan du aftale med os, hvor stor en restgæld, du vil have, når lånet udløber (max. 60 % af boligens værdi). Restgælden skal du betale sammen med din sidste ydelse på lånet.
   
• Op til 30 års afdragsfrihed: Du har mulighed for fuld afdragsfrihed i hele løbetiden, hvis du højest belåner 60 procent af din boligs værdi, og din økonomi i øvrigt er til det. I alt er det muligt at låne op til 75 procent af boligens værdi med FlexLife®.
   
• Mulighed for fast rente: Du vælger selv, om dit FlexLife® skal have fast eller variabel rente. Variabel rente vil være billigst på det tidspunkt, hvor du optager lånet – men derefter kan renten både stige og falde. Ved at vælge fast rente kan du fjerne den usikkerhed, der ligger i, at stigende renter hen ad vejen kan gøre dit lån dyrere.    

Hvordan vil dit lån se ud med FlexLife®?
Book et møde – så regner vi på det

5. Hvem kan få et nedsparingslån?

Men en solid friværdi er ikke en garanti for, at du kan optage tillægslån i boligen eller omlægge til et lån med afdragsfrihed. Banken eller realkreditinstituttet vil altid se på din samlede økonomi – herunder din indkomst, gæld, formue og din boligs værdi.

Hvis din økonomi tillader det, kan du stadig låne i din bolig, når du er pensionist. Det kan dog være en fordel at lægge en økonomisk plan for pensionsårene i god tid. Det gælder fx, hvis du overvejer at spare ned i din bolig. Så snak med din bankrådgiver, hvis det er noget, du tænker på.

6. Hvornår er nedsparing en god ide?

Når du er midt i 50’erne, er det en god ide at lægge en plan for, hvornår du vil pensioneres, og hvordan din økonomi skal skrues sammen, når du stopper med at arbejde. 

Du skal fx finde ud af, hvordan du bedst tilrettelægger udbetalingen af din pensionsopsparing, så du får mest ud af den.

Hvis du har en solid friværdi, kan du overveje, om en fornuftig grad af nedsparing i din bolig skal være en del af din plan. Men sørg for at få rådgivning, så du stiller dig selv bedst muligt, både nu og i fremtiden.   

Før du låner ekstra i din bolig eller omlægger dit nuværende lån til et med afdragsfrihed, er det bl.a. klogt at overveje, hvor længe du vil blive boende, og om du vil eje eller leje, når du en dag skal videre. 

Hvis du skal flytte om få år og gerne vil købe en ny bolig på det tidspunkt, så er et nedsparingslån næppe en god ide. Men vil du blive boende i mange år, og har du ikke brug for at få en stor friværdi med dig, når du sælger – så kan det være en god ide.  

Din bankrådgiver kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder og vurdere, hvad der bedst kan betale sig for dig.