Emerging Markets, eller på dansk "vækstmarkeder", er lande, hvor økonomien er i gang med at udvikle sig og vokse hurtigt, men endnu ikke er lige så stabil eller udviklet som økonomierne i rige lande som Danmark, USA eller Tyskland. Eksempler på vækstmarkeder kan være lande som Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika eller Hongkong. Men Emerging Markets dækker over flere lande helt fra Latinamerika, Sydamerika, Asien til Østeuropa. 

Hvorfor Emerging Markets burde fylde 5-10 % af din portefølje 

Emerging Markets (og især Kina) er kendt for høj vækst og stigende innovation. Selvom der historisk har været en opfattelse af, at USA opfinder, og Kina kopierer, er billedet i dag anderledes. Fx er Kina og to andre Emerging Markets, Sydkorea og Taiwan, blandt verdens førende inden for udvikling af teknologi, kunstig intelligens og vedvarende energi som vindmøller og solceller.  

Det gør disse markeder ekstra interessant for investorer med blik for fremtidens muligheder. Og derfor anbefaler vi som tommelfingerregel at lade Emerging Markets udgøre 5-10% af din portefølje som et supplement til globale aktier. Men heller ikke mere end det, da højere vækst går hånd i hånd med større udsving. 

Hvad er risikoen ved Emerging Markets?

Investering indebærer altid risiko, og risikoen er generelt højere i Emerging Markets sammenlignet med udviklede markeder f.eks. grundet politisk uro, ustabile regeringer samt mindre gennemskuelige og mere ustabile regler for virksomheder.  

Sammenhængen mellem risiko og afkast betyder dog, at en høj risiko ofte kan føre til et højere forventet afkast. Du kan dog formindske denne risiko ved at investere i fonde. Ved at investere i fonde får du en god risikospredning, og samtidig mulighed for at få del i det afkastpotentiale, der er i Emerging Markets.  

Hvordan investerer jeg i Emerging Markets?

Det behøver ikke være kompliceret at investere i Kina og Emerging Markets. Med investeringsfonde kan du nemlig hurtigt og nemt placere dine penge i en lang række aktier og obligationer, hvilket samtidig sikrer en god spredning af risikoen. 

Herunder har vi fremhævet et par muligheder:  

 1. Den aktivt forvaltede aktiefond Danske Invest Nye Markeder

Fonden forvaltes aktivt af erfarne porteføljeforvaltere fra Goldman Sachs Asset Management.  Ved at investere i denne fond får du bred eksponering i vækstmarkeder. Porteføljen består typisk af 100-125 forskellige aktier, hvilket sikrer en spredning af risikoen på tværs af mange selskaber og lande som f.eks. Taiwan, Hongkong og Sydkorea. 

KØB FOND

 2. Den passivt forvaltede aktiefond Danske Invest Global Emerging Markets Restricted

Fonden forvaltes aktivt af erfarne porteføljeforvaltere fra Goldman Sachs Asset Management.  Ved at investere i denne fond får du bred eksponering i vækstmarkeder. Porteføljen består typisk af 100-125 forskellige aktier, hvilket sikrer en spredning af risikoen på tværs af mange selskaber og lande som f.eks. Taiwan, Hongkong og Sydkorea. 

KØB FOND

Hvad betyder aktiv og passiv forvaltning?

Når man taler om en aktivt forvaltet investeringsfond, er det en fond, hvor professionelle forvaltere ”aktivt” udvælger de aktier, som de tror på kan overgå et specifikt mål – fx at klare sig bedre end det danske C25-indeks. Det betyder, at omkostningerne ved aktive fonde er højere end ved passive. En passiv fond følger nemlig et indeks og forsøger at følge markedets gennemsnitlige afkast.]  

 3. Obligationsfonden Danske Invest Emerging Markets Debt Hard Currency

Denne fond kan være relevant for dig, hvis du ønsker at investere i Emerging Markets, men gerne vil have lavere udsving end aktierne på disse markeder. Fonden er aktivt styret og består af obligationer fra udviklingslande udvalgt af vores erfarne porteføljeforvalter Søren Mørch fra Danske Bank Asset Management.  

En væsentlig fordel er, at valutarisici afdækkes. Det betyder, at udsving i valutakurser (specifikt dollars og euro) ikke påvirker dit afkast, da fonden primært investerer i obligationer udstedt i disse valutaer. 

KØB FOND

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

Foto i toppen: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.