Af: Louise Aggerstrøm Hansen
Det kan godt overraske, at det københavnske boligmarked fylder så meget i mediebilledet, når det kun er 60.000 ud af landets 2,6 millioner boliger, der er ejerlejligheder i hovedstaden. Derfor synes jeg, vi skal zoome lidt ud og se på hele Danmark, for her er der masser af gode økonomiske nyheder - også på boligmarkedet.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at huspriserne er steget i samtlige landsdele over det seneste år. Det giver et mere trygt og dynamisk boligmarked, hvor risikoen for at blive stavnsbundet til en bolig, som man ikke kan komme af med, eller blive teknisk insolvent er faldende. Det giver også stigende friværdier, som i sidste ende kan blive omsat til øget forbrug. Der er selvfølgelig stadig forskelle. Det går hurtigere på boligmarkedet i København, end det gør i Vestjylland - liggetiderne er kortere i hovedstaden, og priserne stiger mere.
Men man skal også have i baghovedet, at det var i og omkring de store byer, vi så de største prisfald, da boligboblen brast (det var også her, at 00'ernes boligboble var størst). Hvor priserne i København faldt med næsten 30 % under finanskrisen, faldt de halvt så meget i Vestjylland. Begge steder er priserne nu tilbage omkring niveauet fra før finanskrisen.
Renten er helt central
Kigger vi ud over landet, er det ikke overraskende, at vi ser en bredt funderet fremgang på boligmarkedet. For hvad er det lige, der er det afgørende for, om folk vælger at investere i en ny bolig? For det første er prisen afgørende. Og her taler jeg ikke om den pris, der står på 'til salg'-skiltet. Jeg taler om den pris, man skal betale hver måned for at have en bolig. I det regnestykke er renten helt central. De store rentefald, vi har set de senere år, har betydet, at den månedlige pris for at finansiere en gennemsnitsbolig er dykket på tværs af landet.
Skal man ud at købe en bolig til 2 millioner, koster det i dag ca. 1.500 kroner om måneden i udgifter til renter og bidrag med de billigste lån - det halve af, hvad det kostede i 2009.
Det er en besparelse, der kan mærkes, og det er en besparelse, som boligejere i hele landet nyder godt af.
En interessant effekt af de lave renter er, at de indsnævrer forskellen på, hvad det rent faktisk koster om måneden at købe bolig i dyre og billige områder. Det indebærer eksempelvis, at forskellen på den månedlige ydelse (uden afdrag) ved at købe et gennemsnitshus i Københavns Kommune frem for i Ringkøbing-Skjern Kommune er den samme i dag som i 2009 - til trods for, at prisen i København er steget 1,4 millioner kroner mere end i Ringkøbing-Skjern i samme periode.
Regnestykket understreger også, at højere renter vil dæmpe priserne mere i de dyre områder. For stiger renten, er den ekstra million ikke længere nær så billig, og mange vil derfor kigge mod andre dele af landet for at finde en bolig, de har råd til at sidde i.
Flere tør købe en bolig
For det andet har mange også fået en mere robust privatøkonomi.
Over det seneste år er beskæftigelsen steget i samtlige landsdele. Stigende beskæftigelse er lig med øget jobsikkerhed. Hvis du har et arbejde og er mindre urolig for, om du kan finde et nyt, så er du også mere tilbøjelig til at kaste dig ind på ejerboligmarkedet.
Flere i job betyder sammen med stigende realløn, at befolkningen har flere penge mellem hænderne. Det giver folk bedre muligheder for betale en højere pris, og det er med til at drive priserne op. Dermed ikke sagt, at alt er fryd og gammen alle steder i landet - også selv om helhedsindtrykket afgjort er blevet mere positivt det seneste år. Der er stadig mange steder, hvor fraflytning bekymrer, hvor der er langt mellem jobbene, og hvor det er mere end almindeligt svært at finde en køber til sin bolig.
