Bliver du usikker, når samtalen drejer sig om pensionsopsparinger, er du ikke alene. Ifølge en undersøgelse lavet for Danica Pension i 2015 føler tre ud af fire danskere, at de rent økonomisk ikke er godt forberedt på den dag, de stopper med at arbejde. 

Men det er ærgerligt, for hvis der er noget, der kan gøre en positiv økonomisk forskel på dit otium, er det forberedelse. Og dermed også de tanker og planer du fører ud i livet, mens du stadig er erhvervsaktiv. Det ved Marianne Zerlang, kontorchef og socialrådgiver hos Danica Pension. 

”Heldigvis er danskerne generelt rimelig godt økonomisk stillet, når de pensioneres, for udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har sikret, at de fleste af os har sparet op gennem et langt arbejdsliv. En arbejdsmarkedspension er dog ingen sikkerhed for god økonomi, og der er danskere, der sidder hårdt i det, når de forlader arbejdsmarkedet”, fortæller hun. 

Meget mere end bare penge
Som socialrådgiver møder hun af og til mennesker, der har indset, at de er kommet for sent i gang med at spare op til alderdommen. Og bekymringerne handler sjældent kun om kroner og øre. 

”Bekymringerne rækker ofte dybere end selve økonomien, og der kan være mange følelser i spil, hvis det kniber med pengene. Først sælger man måske bilen, og det er ofte til at leve med. Men er man helt derude, hvor man skal til at sælge boligen, så begynder det at gøre ondt”, forklarer hun og fortsætter: 

”I forvejen står man i en helt ny livssituation. Man har lige sagt farvel til arbejdslivet, eller er på vej til at gøre det, og det er helt naturligt, at identiteten kan komme under pres. Hvis man så samtidig skal flytte til et nyt område med nye naboer, måske langt fra vennekredsen eller børn og børnebørn, kan det opleves som en meget gennemgribende ændring af det liv, man kendte.” 

En tommelfingerregel
Du har fortsat brug for ca. 80% af din slutløn, når du går på pension. Du sparer nemlig ca. 20 %, når du ikke længere betaler til pension, arbejdsmarkedsbidrag, fagforening og a-kasse. Derudover vil dine økonomiske behov ofte ikke ændre sig ret meget.

Uanset hvor galt, det står til, er der dog ofte steder, man kan sætte ind. 

”Det handler først og fremmest om at skabe overblik og blive klar over de muligheder, man har. De fleste banker og pensionsselskaber tilbyder rådgivning i god tid, inden man går på pension. Det gør det ofte nemmere at lægge en plan for fremtiden”, fortæller Marianne Zerlang. 

Har man sparet for lidt op, kan man altså – hvis der er plads i dagligdagen – lægge lidt ekstra til side i årene op til pensionsalderen. 

”De sidste år gør ikke nødvendigvis en banebrydende forskel, men det kan samtidig være en fin øvelse at vænne sig til at leve for lidt mindre”, forklarer hun og tilføjer, at det også kan gøre en positiv forskel for nogle, at ændre på sammensætningen af økonomien. 

”Ved at forholde sig til alle indkomst- og udgiftskilder, kan man måske skabe et bedre fundament for fremtidens økonomi. F.eks. kan man ændre udbetalingsperioden på en ratepension fra 10 til 20 år, eller man kan måske forlænge sit boliglån i flere år, end man oprindelig havde tænkt sig. Men uanset hvilken situation, man befinder sig i, vil jeg anbefale, at man i god tid får skabt overblik over sine muligheder, så man kan starte sin pensionisttilværelse med økonomisk ro i maven”, lyder det fra Marianne Zerlang. 

• er selvstændig - mange selvstændige betragter virksomheden som pensionsopsparing, men kan ende med at have overvurderet værdien, den dag de skal på pension
• er lavtlønnet – hvis din pensionsordning er lille, men alligevel stor nok til, at du bliver modregnet i de offentlige ydelser, kan du ende med at sidde særdeles stramt i det. 
• har haft store lønudsving – din arbejdsmarkedspension er løbende blevet indbetalt som en procentsats af din aktuelle løn. Startede du med en meget lav løn, og arbejdede du dig først op til en høj løn de seneste år på arbejdsmarkedet, kan du risikere en mærkbar nedgang i rådighedsbeløb den dag, du går på pension.