Det er snart tid til ny rente på dit lån hos Realkredit Danmark. Det er derfor nu, du skal overveje, om dit lån stadig passer til dit liv – eller om du har brug for at ændre på lånet. Se dine muligheder her.
Til dig, der skal have ny rente 1. januar 2027
FlexLån®: 5 råd, når dit lån skal rentetilpasses
Har du FlexLån® fra Realkredit Danmark, der skal rentetilpasses 1. januar? Se hvad du kan gøre, og se frist for ændringer.
Du har et FlexLån®, hvor renten er variabel. Det betyder, at dit lån får ny rente med aftalte mellemrum på 1-10 år.
Snart udløber den nuværende rentebindingsperiode, og der skal derfor fastsættes en ny rente for den næste periode. Renten kan både stige og falde ved rentetilpasningerne.
Når dit lån skal have ny rente, kan du vælge, hvor mange år frem du vil binde renten denne gang (1-10 år). Mange vælger at binde renten for tre eller fem år.
På lån med fast rente har du til sammenligning den samme rente i hele løbetiden.
Hvad er rentetilpasning?
For dig som boligejer betyder en rentetilpasning i praksis, at dit realkreditlån får en ny rente, og at din månedlige ydelse derfor vil ændre sig.
Med lidt flere ord sker der det, at obligationerne bag dit lån udløber – og at vi erstatter dem med nye, så dit lån kan fortsætte. Det sker med aftalte mellemrum, fx hvert tredje år. De nye obligationer har typisk en anden rente. Derfor tilpasser vi renten på dit lån.
Op til en rentetilpasning har du gode muligheder for at ændre på eller omlægge dit lån. Det er derfor nu, du skal overveje, om dit lån stadig passer til dit liv.
Når dit realkreditlån skal have ny rente, kan du overveje, om du vil ændre på lånet, så det passer bedre til din økonomi og dine planer. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at se på mulighederne.
Du har flere muligheder:
Bind renten i kortere eller længere tid.
Vælg afdragsfrihed til eller fra på FlexLån® K
Juster ydelsen på FlexLån ® T
Skift fra FlexLån® K til FlexLån® T – eller omvendt
Omlæg til en anden type lån og lån evt. i din friværdi, fx til boligforbedringer
Er du bekymret for, at renten stiger, så tag en snak med os. Måske kan du binde renten længere, end du gør i dag – eller kortere, hvis du tror, at renterne snart vil falde.
Måske har du mulighed for afdragsfrihed, hvis du har brug for lidt luft i økonomien. Det kan være, at du vil betale mere ind på pensionen, sende dit barn på efter skole, rejse eller arbejde mindre. Vi kan hjælpe med at lægge en god plan, hvis dine penge kan gøre mere gavn et andet sted i din økonomi.
Overvejer du at omlægge dit lån, er det en god ide at få regnet på det op til en rentetilpasning. Du kan nemlig indfri dit lån helt eller delvist til kurs 100, når lånet skal rentetilpasses. Og planlægger du at låne i din friværdi, så få det gerne med i beregningen, for det kan typisk bedst betale sig, når du alligevel skal omlægge.
Kontakt os i god tid inden 30. oktober, hvis du vil ændre på dit lån, så finder vi den bedste løsning sammen. Vil du beholde dit lån, som det er - blot med en ny rente - skal du ikke gøre noget.
Tip! Nogle ændringer kan du selv logge ind og lave hos Realkredit Danmark, når dit lån skal have ny rente. Og du kan nemt og hurtigt regne på, hvad forskellige ændringer vil betyde for dit lån.
Min afdragsfrihed udløber - hvad har jeg af muligheder?
Når du har haft en periode med afdragsfrihed på dit lån, vil ydelsen stige, når afdragsfriheden udløber. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til, hvad der skal ske med dit lån.
Du har tre muligheder, når en aftalt periode med afdragsfrihed slutter:
Du kan begynde at afdrage på lånet.
Du kan muligvis forlænge afdragsfriheden (den maksimale periode er dog 10 år).
Du kan muligvis omlægge til et andet lån.
Som udgangspunkt skal du nu til at afdrage på dit lån. Har
du allerede gjort plads til den højere ydelse i dit budget, skal du derfor ikke
gøre noget. Afdragene starter automatisk, når afdragsfriheden udløber.
Hvis du har brug for at høre, om du har andre muligheder end at begynde at afdrage, så book møde i god tid inden 30. oktober, så ser vi på det sammen.
Hvornår skal mit lån have ny rente?
Du får besked i god tid, når en rentetilpasning nærmer sig. Så du har tid til at overveje, om der er noget, du vil ændre.
I mobilbanken kan du se, hvornår dit lån fra Realkredit Danmark får ny rente. Du kan også se det i netbanken eller ved at logge ind hos Realkredit Danmark.
Hvordan forløber en rentetilpasning?
Sådan ser forløbet typisk ud, når dit FlexLån® skal have ny rente:
Du får besked cirka 4-5 måneder før rentetilpasningen.
Vil du ændre på lånet, skal aftalen være på plads senest to måneder før.
Vi holder auktion, og du får besked om din nye rente og ydelse.
Den nye rente træder i kraft.
Hvad koster en rentetilpasning?
Når dit lån bliver rentetilpasset, betaler du et kursfradrag til realkreditinstituttet. Omkostningen bliver indregnet i renten, så du betaler løbende omkostningen i form af den højere rente.
Hvis du vil ændre på dit eksisterende lån (fx vælge afdragsfrihed til), koster det desuden et mindre gebyr. Se Realkredit Danmarks prisblad
Hvor renten er på vej hen, og hvilken rente du kan få ved næste rentetilpasning, er selvsagt vigtigt – men det er svært at spå om rentens udvikling.
I renteprognosen på Realkredit Danmarks hjemmeside kan du se økonomernes aktuelle forventninger til renten i det kommende år. Vi anbefaler dog ikke, at du baserer beslutninger om dit lån på prognoser.
Det er til gengæld en god ide, at du tager udgangspunkt i:
hvilke drømme og planer, du har.
hvor længe, du vil bo i din bolig.
hvor meget rentesikkerhed, du ønsker.
hvor meget luft, du har i økonomien.
Kan banklån være et alternativ til realkreditlån?
Der kan opstå situationer, hvor det giver mening at omlægge dit lån. For måske har dine planer eller din økonomi ændret sig, siden du optog lånet. Det kan fx være, du snart skal flytte? Eller du har fået mulighed for løbende at betale ekstra af på din gæld?
Danske Bolig Fri er et realkreditlignende boliglån med lav, variabel rente. Lånet kan være et alternativ til realkreditlån, fordi det er fleksibelt og nemt kan tilpasses til dit liv.
Med Danske Bolig Fri kan du fx:
Indfri lånet eller indbetale ekstra, når du vil – helt uden omkostninger og kurstab.
Få variabel rente – og mulighed for at låse renten fast i en periode ad gangen.
Få op til 10 års afdragsfrihed – og mulighed for løbende at vælge den til eller fra efter aftale med os.
Låne op til 80 % af din helårsboligs værdi og op til 75 % af en fritidsboligs værdi lige som med realkreditlån.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.