Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et mindre overblik over,
hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du er enlig - og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling.
Er du single – og har du nogen, du gerne vil tilgodese, når du engang ikke er her mere? Måske har du allerede lavet et testamente, så du selv bestemmer, hvem der engang skal arve dig. Hvis ikke, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig bliver fordelt.
Med et testamente kan du gøre det nemmere for de efterladte, og du kan sikre, at alle ved præcis, hvad dine ønsker er, og forhåbentlig minimere splid i familien, fordi nogen synes, arven bør fordeles anderledes. Så kan de være enige eller uenige – men det er jo som udgangspunkt bedre, at de er sure på afdøde, end at der bliver problemer blandt de efterladte.
Hvis du har børn
Har du børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn, er de efter arveloven dine livsarvinger. Det betyder, at hele arven går til dine børn. Hvis dine børn ikke længere selv er i live, går deres arveandel til dine eventuelle børnebørn.
Eksempel: Mona er enlig og har børnene Camilla og Casper. Camilla har en datter – Ella. Da Mona dør, går hendes arv til Camilla og Casper med 50 procent til hver. Hvis Camilla ikke er i live, da Mona dør, går hendes arveandel til Ella.
Hvis du ikke har børn
Har du ikke nogen børn, går arven efter dig til dine forældre – og hvis de ikke lever, til dine søskende eller deres børn – altså dine nevøer eller niecer.
Eksempel: Mona er enlig og har ingen børn. Til gengæld har hun to søskende – Berit og Preben. Monas mor døde for et par år siden, så hendes far arver 50 procent fra Mona – og de resterende 50 procent går til Monas søskende med 25 procent til hver. Hvis en af dem også er døde på det tidspunkt, går deres arveandel videre til de børn, de eventuelt har.
Hvis dine nærmeste slægtninge er bedsteforældre, onkler, mostre og fastre
Hvis dine nærmeste er dine bedsteforældre – eller din forældres søskende, bliver arven efter dig fordelt mellem dem. Den gruppe bliver betegnet ’slægtsarvinger’, og er den sidste gruppe, der kan arve dig efter arveloven.
Eksempel: Mona er enlig og efterlader sig ingen børn, forældre, søskende eller nevøer og niecer. Monas mormor er stadig i live som den eneste af hendes bedsteforældre, og Mona har også en moster. Arven efter Mona går med 50 procent til mormoren og 50 procent til mosteren. Hvis alle fire bedsteforældre havde været i live, havde de arvet 25 procent hver.
Med 30%-løsningen kan du give til et godt formål – uden at det går ud over andre arvinger
Man skal som tommelfinger-regel efterlade mindst 2.500.000 kr., før 30%-løsningen giver mening.
Eksempel: Mona er single og har ikke børn. Når hun en dag går bort, vil hun gerne have, at hendes moster Sofia skal arve hendes formue på 2,5 mio. kr. Hvis hun efterlader et beløb til en velgørende organisation mod, at de betaler boafgiften for Sofia, kan det være en fordel for alle arvinger.
Uden 30%-løsning
- Arv til Sofia: 2.500.000 kr.
- Bundfradrag i 2021: 308.800 kr.
- Samlet boafgift på 36,25%: 794.310 kr.
- Udbetalt arv til Sofia: 1.705.690 kr.
Med 30%-løsning
- Arv til Sofia: 2.500.000 kr.
- Bundfradrag i 2021: 308.800 kr.
- Samlet boafgift på 36,25%: 522.435 kr.
- Arv til velgørende organisation (30%): 750.000 kr.
- Udbetalt arv til velgørende organisation (fratrukket Sofies boafgift): 227.565 kr.
- Udbetalt arv til Sofia: 1.750.000 kr.
Ved at vælge 30%-løsningen får Sofia mere af arven udbetalt samtidig med, at Mona donerer til en god sag.
Hvis du ikke efterlader dig nogen familie
Har du ingen livsarvinger eller slægtsarvinger, og har du ikke lavet et testamente, tilfalder arven efter dig Statskassen.
Sådan sikrer du dig med et testamente
Ønsker du en anden fordeling end den, der står i arveloven, kan du lave et testamente, som skal underskrives foran en notar i en byret eller underskrives af to vidner for at være gyldigt. Her kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig. Det eneste, du ikke kan råde over, er tvangsarven til dine børn, som er på 25 procent af din formue. Den kan også begrænses til et fast beløb på 1.350.000 (2021), der fastsættes af Justitsministeriet hvert år.
Få de rette juridiske dokumenter med rabat
Har du overvejet at få udarbejdet et testamente? Hvis ja, kan du få hjælp til en fordelagtig pris hos TestaViva.
Med et testamente kan du bestemme, hvem der skal arve efter dig. TestaViva giver den nødvendige information på overskuelig vis og kunder i Danske Bank får minimum 20 % rabat, når de handler hos TestaViva.
TestaViva og Danske Bank
TestaViva er en partner, som er uafhængig af Danske Bank, og rådgivningen, som du modtager fra TestaViva, sker på denne virksomheds ansvar.
Andre har også læst
Hvem arver, når vi ikke er gift?
Som ugifte samlevende kan I være dårligt stillet, hvis en af jer dør. Løsningen kan være at oprette et testamente, hvor I sikrer hinanden. Læs mere om faldgruberne som samlevende her …
Hvem arver mig, når jeg er gift?
Mange par tror fejlagtigt, at den hellige grav er velforvaret rent arvemæssigt, hvis de er gift. Men der er en del gråzoner og udbredte misforståelser om, hvordan arv bliver fordelt i ægteskaber. Få de overordnede regler forklaret her – og læs også, hvilken forskel et testamente kan gøre for jer.
