”Vi oplever relativt ofte, at folk tager fejl af, hvem der arver dem, hvis de ikke selv har børn, fordi de regner med, at det er deres søskende eller nevøer og niecer, der arver. De bliver overraskede over, at det i virkeligheden er deres forældre, der arver dem. Søskende eller nevøer og niecer arver kun, hvis den ene eller begge forældre er døde. Med et testamente kan man for eksempel hjælpe niecen, der måske er under uddannelse og har større behov for pengene end ens forældre,” siger Simon Eklund.

”Der kan ofte være andre ønsker til fordelingen af arven, hvis man ikke har nogen livsarvinger. Det kan være, at man har mistet en partner på grund af en særlig sygdom og gerne vil donere et beløb til for eksempel Kræftens Bekæmpelse eller Leukæmiforeningen. Det kan også være andre velgørende fonde eller foreninger, der har betydet noget for en. Og her er der nogle særlige skattefordele man kan få glæde af med det, der hedder 30%-løsningen,” siger Simon Eklund.

Hvis du ikke efterlader dig nogen familie

Har du ingen livsarvinger eller slægtsarvinger, og har du ikke lavet et testamente, tilfalder arven efter dig Statskassen.

Sådan sikrer du dig med et testamente

Ønsker du en anden fordeling end den, der står i arveloven, kan du lave et testamente, som skal underskrives foran en notar i en byret eller underskrives af to vidner for at være gyldigt. Her kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig. Det eneste, du ikke kan råde over, er tvangsarven til dine børn, som er på 25 procent af din formue. Den kan også begrænses til et fast beløb på 1.350.000 (2021), der fastsættes af Justitsministeriet hvert år.

Sådan laver du et testamente

Der findes forskellige måder at lave et testamente på. Danske Bank anbefaler som udgangspunkt altid, at man laver et notartestamente, som bliver underskrevet hos notaren i den lokale skifteret. Vi anbefaler, at testamentet bliver lavet i samarbejde med en advokat.