Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?

Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et mindre overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du er enlig - og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling.

Er du single – og har du nogen, du gerne vil tilgodese, når du engang ikke er her mere? Måske har du allerede lavet et testamente, så du selv bestemmer, hvem der engang skal arve dig. Hvis ikke, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig bliver fordelt.

”Med et testamente kan du gøre det nemmere for de efterladte, og du kan sikre, at alle ved præcis, hvad dine ønsker er, og forhåbentlig minimere splid i familien, fordi nogen synes, arven bør fordeles anderledes. Så kan de være enige eller uenige – men det er jo som udgangspunkt bedre, at de er sure på afdøde, end at der bliver problemer blandt de efterladte,” siger Simon Eklund, advokat og co-founder i Legal Desk, der er en digital juridisk platform, som Danske Bank har partnerskab med.

Hvis du har børn

Har du børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn, er de efter arveloven dine livsarvinger. Det betyder, at hele arven går til dine børn. Hvis dine børn ikke længere selv er i live, går deres arveandel til dine eventuelle børnebørn.

Eksempel: Mona er enlig og har børnene Camilla og Casper. Camilla har en datter – Ella. Da Mona dør, går hendes arv til Camilla og Casper med 50 procent til hver. Hvis Camilla ikke er i live, da Mona dør, går hendes arveandel til Ella.




”Den her situation giver som regel ikke de store problemer. Det er oftest først, når folk finder en ny partner, der måske også har børn, at der kan opstå ønsker om at ændre på fordelingen,” forklarer Simon Eklund.




Hvis du ikke har børn

Har du ikke nogen børn, går arven efter dig til dine forældre – og hvis de ikke lever, til dine søskende eller deres børn – altså dine nevøer eller niecer.

Eksempel: Mona er enlig og har ingen børn. Til gengæld har hun to søskende – Berit og Preben. Monas mor døde for et par år siden, så hendes far arver 50 procent fra Mona – og de resterende 50 procent går til Monas søskende med 25 procent til hver. Hvis en af dem også er døde på det tidspunkt, går deres arveandel videre til de børn, de eventuelt har.




”Vi oplever relativt ofte, at folk tager fejl af, hvem der arver dem, hvis de ikke selv har børn, fordi de regner med, at det er deres søskende eller nevøer og niecer, der arver. De bliver overraskede over, at det i virkeligheden er deres forældre, der arver dem. Søskende eller nevøer og niecer arver kun, hvis den ene eller begge forældre er døde. Med et testamente kan man for eksempel hjælpe niecen, der måske er under uddannelse og har større behov for pengene end ens forældre,” siger Simon Eklund.



Hvis dine nærmeste slægtninge er bedsteforældre, onkler, mostre og fastre

Hvis dine nærmeste er dine bedsteforældre – eller din forældres søskende, bliver arven efter dig fordelt mellem dem. Den gruppe bliver betegnet ’slægtsarvinger’, og er den sidste gruppe, der kan arve dig efter arveloven.

Eksempel: Mona er enlig og efterlader sig ingen børn, forældre, søskende eller nevøer og niecer. Monas mormor er stadig i live som den eneste af hendes bedsteforældre, og Mona har også en moster. Arven efter Mona går med 50 procent til mormoren og 50 procent til mosteren. Hvis alle fire bedsteforældre havde været i live, havde de arvet 25 procent hver.




”Der kan ofte være andre ønsker til fordelingen af arven, hvis man ikke har nogen livsarvinger. Det kan være, at man har mistet en partner på grund af en særlig sygdom og gerne vil donere et beløb til for eksempel Kræftens Bekæmpelse eller Leukæmiforeningen. Det kan også være andre velgørende fonde eller foreninger, der har betydet noget for en. Og her er der nogle særlige skattefordele man kan få glæde af med det, der hedder 30%-løsningen,” siger Simon Eklund.




Med 30%-løsningen kan du give til et godt formål – uden at det går ud over andre arvinger

Man skal som tommelfinger-regel efterlade mindst 2.500.000 kr., før 30%-løsningen giver mening.

Eksempel: Mona er single og har ikke børn. Når hun en dag går bort, vil hun gerne have, at hendes moster Sofia skal arve hendes formue på 2,5 mio. kr. Hvis hun efterlader et beløb til en velgørende organisation mod, at de betaler boafgiften for Sofia, kan det være en fordel for alle arvinger.

Uden 30%-løsning

  • Arv til Sofia: 2.500.000 kr.
  • Bundfradrag i 2021: 308.800 kr.
  • Samlet boafgift på 36,25%: 794.310 kr.
  • Udbetalt arv til Sofia: 1.705.690 kr.

Med 30%-løsning

  • Arv til Sofia: 2.500.000 kr.
  • Bundfradrag i 2021: 308.800 kr.
  • Samlet boafgift på 36,25%: 522.435 kr.
  • Arv til velgørende organisation (30%): 750.000 kr.
  • Udbetalt arv til velgørende organisation (fratrukket Sofies boafgift): 227.565 kr.
  • Udbetalt arv til Sofia: 1.750.000 kr.

Ved at vælge 30%-løsningen får Sofia mere af arven udbetalt samtidig med, at Mona donerer til en god sag.

Hvis du ikke efterlader dig nogen familie

Har du ingen livsarvinger eller slægtsarvinger, og har du ikke lavet et testamente, tilfalder arven efter dig Statskassen.

Sådan sikrer du dig med et testamente

Ønsker du en anden fordeling end den, der står i arveloven, kan du lave et testamente, som skal underskrives foran en notar i en byret eller underskrives af to vidner for at være gyldigt. Her kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig. Det eneste, du ikke kan råde over, er tvangsarven til dine børn, som er på 25 procent af din formue. Den kan også begrænses til et fast beløb på 1.350.000 (2021), der fastsættes af Justitsministeriet hvert år.

Sådan laver du et testamente

Der findes forskellige måder at lave et testamente på. Danske Bank anbefaler som udgangspunkt altid, at man laver et notartestamente, som bliver underskrevet hos notaren i den lokale skifteret. Vi anbefaler, at testamentet bliver lavet i samarbejde med en advokat. Det kan du for eksempel gøre via Danske Banks samarbejdspartner Legal Desk.

Andre har også læst