Hvem arver mig, når jeg er gift?
Mange par tror fejlagtigt, at den hellige grav er velforvaret rent arvemæssigt, hvis de er gift. Men der er en del gråzoner og udbredte misforståelser om, hvordan arv bliver fordelt i ægteskaber. Få de overordnede regler forklaret her – og læs også, hvilken forskel et testamente kan gøre for jer.
Der er to ting, som kan bestemme en arvs fordeling: Et testamente eller arveloven. Har du ikke lavet et
testamente, er det altid arveloven, der bestemmer – også når du er gift.
Gifte par opnår automatisk nogle arvemæssige fordele, som ugifte par ikke har, medmindre der er bestemt noget andet i et testamente. Det gælder for eksempel:
- I arver 100 % fra hinanden, hvis den afdøde ikke havde børn. I arver 50 % fra hinanden, hvis den afdøde havde børn.
- I bliver hinandens nærmeste pårørende i forhold til pensionsmidler og livsforsikringer, medmindre afdøde har indsat en anden begunstiget
- I betaler 0 % i såkaldt boafgift af arven (ugifte par med testamente betaler mellem 15 % og 36,25 % i afgift til staten).
Endelig kan en efterladt ægtefælle sidde i uskiftet bo, hvis han eller hun ikke er insolvent, ikke gifter sig igen og afdøde ikke havde særeje.
Det betyder, at man reelt udskyder fordelingen og opgørelsen af arven til, når den længstlevende dør. Dermed kan man undgå en ulykkelig situation, hvor eksempelvis en enkemand er tvunget til at finde en ny og billigere bolig midt i sorgen, fordi arven skal udbetales til børnene, hvorfor enkemanden er nødsaget til at sælge boligen.
Få de rette juridiske dokumenter med rabat
Har du overvejet at få udarbejdet et testamente? Hvis ja, kan du få hjælp til en fordelagtig pris hos TestaViva.
Med et testamente kan du bestemme, hvem der skal arve efter dig. TestaViva giver den nødvendige information på overskuelig vis og kunder i Danske Bank får minimum 20 % rabat, når de handler hos TestaViva.
TestaViva og Danske Bank
TestaViva er en partner, som er uafhængig af Danske Bank, og rådgivningen, som du modtager fra TestaViva, sker på denne virksomheds ansvar.
Hvilken forskel kan et testamente gøre?
Men selvom I er gift, kan der stadig være gode grunde til at overveje at lave et testamente. For med et testamente kan I nemlig sikre, at den længstlevende modtager en endnu større del af arven end ellers.
Hvis I børn sammen, vil 50 % af afdødes bodel som udgangspunkt gå til børnene, medmindre den længstlevende sidder i uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at man udskyder fordelingen af arven og lader længstlevende ægtefælle råde over det samlede bo indtil da. Det kræver dog, at evt. myndige særbørn har givet samtykke. Man kan ændre arvefordeling eller give betingelser for uskiftet bo med et testamente.
Med et testamente kan man også bestemme, hvad der skal ske, hvis længstlevende ikke kan eller ønsker at sidde i uskiftet bo. Måske vil man tilgodese den længstlevende ægtefælle mest muligt, hvis særbørn ikke giver samtykke til uskiftet bo. Modsat kan man også vælge, at børnene skal arve mest muligt, hvis det uskiftede bo skal skiftes fordi længstlevende skal giftes på ny.
Læs mere om at lave testamente
Har en eller begge af jer børn fra tidligere forhold, kan et testamente også stille den længstlevende bedre på anden vis. Eksempelvis ved at lade testamentet klargøre, at sammenbragte og fælles børn stilles helt lige i en arvesituation, hvis en eller begge forældre dør. På den måde kan testamentet altså sikre, at arven fordeles ensartet blandt børnene, uanset hvem af jer, der lever længst.
Testamentet kan også sikre, at børnenes arv skal være særeje og dermed ikke deles med barnets eventuelle ægtefælle, hvis de skulle blive skilt på et senere tidspunkt.
Endelig vælger mange forældre at få lavet et børnetestamente, der forklarer, hvem de ønsker skal overtage forældremyndigheden over børnene, hvis forældrene går bort, inden børnene er fyldt 18 år.
Arvelovens regler for gifte par, der ikke
har lavet testamente
Her tager vi et kig på arvelovens regler for, hvad der sker, hvis en ægtefælle dør og der ikke er lavet testamente.
Hvis I har børn sammen: Har et ægtepar børn sammen, siger arveloven, at arven efter en ægtefælle skal deles mellem den længstlevende ægtefælle og de fælles børn. Halvdelen af arven går til ægtefællen og den anden halvdel til barnet – er der mere end ét barn, deler de deres andel ligeligt.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen to børn, Anders og Benedicte. Da Hanne går bort, modtager Jens 50 % af arven. Anders og Benedicte modtager ligeledes 50 %, som de så skal dele imellem sig. Det betyder, at Anders og Benedicte hver især modtager 25 % af den samlede arv.
Hvis I har både fælles og sammenbragte børn:Arveloven skelner mellem fælles børn og sammenbragte børn (fra tidligere forhold). Ifølge arveloven er det nemlig kun ens biologiske børn og adoptivbørn, der arver efter en. Dette gælder uanset stedforælderens tilknytning til særbarnet, eller om stedforælderen bor sammen med særbarnet.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen Anders. Derudover har Hanne et barn fra et tidligere forhold, der hedder Signe. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne og 50 % til Anders. Signe modtager ingen arv, da hun ikke er Jens’ biologiske datter. Hvis det i stedet er Hanne, der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 25 % til henholdsvis Anders og Signe.
Hvis I kun har sammenbragte børn (og ingen fælles): Hvis et ægtepar kun har sammenbragte børn (og altså ikke har børn sammen), er det kun ægtefællen og den afdødes biologiske børn, der arver. Dette gælder uanset, hvor stor tilknytning særbarnet har til stedforælderen, og om de deler bopæl.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen fællesbørn, men har derimod begge børn fra tidligere forhold. Hanne har barnet Signe, og Jens har børnene Mikkel og Tobias. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne, og 25 % til henholdsvis Mikkel og Tobias, mens Signe ikke vil arve noget. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 50 % til Signe, mens Mikkel og Tobias ikke vil arve noget.
Hvis I ikke har børn: Har I hverken børn sammen eller hver for sig, går hele arven ifølge arveloven automatisk til den efterladte ægtefælle.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen børn. Da Jens går bort bliver arven
fordelt med 100 % til Hanne. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, vil arven ligeledes blive fordelt med 100
% til Jens.
Hvis I er et homoseksuelt ægtepar: Reglerne for homoseksuelle ægtepar eller registrerede partnerskaber er enkle. De er nemlig præcis de samme som for alle andre ægteskaber.
Andre har også læst
Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et mindre overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du er enlig - og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling.
Hvem arver, når vi ikke er gift?
Som ugifte samlevende kan I være dårligt stillet, hvis en af jer dør. Løsningen kan være at oprette et testamente, hvor I sikrer hinanden. Læs mere om faldgruberne som samlevende her …
