Hvem arver, når vi ikke er gift?
Som ugifte samlevende kan I være dårligt stillet, hvis en af jer dør. Løsningen kan være at oprette et testamente, hvor I sikrer hinanden. Læs mere om faldgruberne som samlevende her …
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et delvist overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du og din samboende ikke er gift - og hvad I blandt andet kan gøre, hvis I ønsker en anden fordeling.
Hvis I er ugifte samlevende og har børn sammen
Som ugifte samlevende med fællesbørn går arven efter dig udelukkende til jeres børn. Den længstlevende samlever får altså ikke arv fra den, der dør først, da arveloven ikke tilgodeser ugifte samlevere – hellere ikke selv om I har boet sammen i mange år. Det kan skabe store problemer – især hvis børnene er mindreårige.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har sammen to børn. De har boet sammen i 9 år i deres fælles ejerlejlighed. Da Cecilie pludselig dør, modtager børnene hele arven fra Cecilie, som de skal dele med 50 procent til hver. Kasper arver ikke noget – og skal altså aflevere halvdelen af parrets fælles formue til børnene.
Hvis I er ugifte samlevende og både har børn sammen og hver især
Hvis I både har børn hver især fra tidligere forhold (særbørn) og børn sammen (fællesbørn), ændrer det arvefordelingen markant. Efter arveloven er det kun afdødes biologiske børn og adoptivbørn, der arver. Partnerens børn arver ikke noget. Det er uden betydning, hvor stor tilknytning afdøde har til partnerens børn, eller om de har boet sammen.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har sammen Tobias på 7 år – og Cecilie har desuden Laura på 12 år fra et tidligere forhold. Da Kasper dør går hele hans formue til Tobias, da han er Kaspers eneste livsarving. Cecilie og Laura modtager altså ikke noget fra Kasper. Hvis det i stedet var Cecilie, der døde, ville hendes formue blive fordelt mellem Tobias og Laura – og Kasper ville ikke modtage noget.
Hvis I er ugifte samlevende og kun har særbørn
Hvis I ikke er gift – og kun har hver jeres børn (særbørn), er det udelukkende jeres biologiske børn eller adoptivbørn, der arver jer hver især. Samleveren og hans eller hendes børn modtager ikke noget.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har ingen børn sammen, men Cecilie har Laura på 12 år fra et tidligere forhold. Da Cecilie dør, arver Laura hele hendes formue – og Kasper modtager ingenting. Hvis det i stedet var Kasper, der var død, ville hele arven efter ham gå til hans forældre og eventuelle søskende.
Hvis I er ugifte samlevende og ikke har børn
Når I er ugifte samlevende uden børn, går jeres arv til hver jeres forældre. Hvis de ikke lever, går de til jeres søskende eller deres børn.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har ingen børn. Cecilie har kun sin far – og ingen søskende. Da Cecilie dør, går hele hendes formue til hendes far. Kasper arver altså ikke noget efter Cecilie.
Kasper har kun sin mor – og sine to søskende. Da Kasper dør, arver hans mor 50 procent af hans formue, mens hans to
søskende arver Kaspers fars arveandel med 25 procent til hver. Cecilie arver ikke noget efter Kasper.
Sådan sikrer I jer med et testamente
Hvis I opretter et testamente, kan I selv bestemme, hvordan arven efter jer skal fordeles – bortset fra tvangsarven til jeres eventuelle børn, som er på 25 procent af formuen. Den kan også begrænses til et fast beløb på 1.350.000 (2021), der fastsættes af Justitsministeriet hvert år. Testamentet kan sikre jer, at den længstlevende samlever ikke ender i en uoverskuelig økonomisk situation, hvor han eller hun kan risikere at måtte sælge både bolig og andre aktiver for at kunne betale eventuelle børn deres arveandel. For de skal have deres arveandel, når boet er gjort op – også selv om de måske ikke er myndige. Har I både fællesbørn og særbørn, kan I samtidig sikre en ligelig fordeling af arven mellem dem, hvis I ønsker det.
Få de rette juridiske dokumenter med rabat
Har du overvejet at få udarbejdet et testamente? Hvis ja, kan du få hjælp til en fordelagtig pris hos TestaViva.
Med et testamente kan du bestemme, hvem der skal arve efter dig. TestaViva giver den nødvendige information på overskuelig vis og kunder i Danske Bank får minimum 20 % rabat, når de handler hos TestaViva.
TestaViva og Danske Bank
TestaViva er en partner, som er uafhængig af Danske Bank, og rådgivningen, som du modtager fra TestaViva, sker på denne virksomheds ansvar.
Andre har også læst
Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et mindre overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du er enlig - og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling.
Hvem arver mig, når jeg er gift?
Mange par tror fejlagtigt, at den hellige grav er velforvaret rent arvemæssigt, hvis de er gift. Men der er en del gråzoner og udbredte misforståelser om, hvordan arv bliver fordelt i ægteskaber. Få de overordnede regler forklaret her – og læs også, hvilken forskel et testamente kan gøre for jer.
