Hvem arver, når vi ikke er gift?
Som ugifte samlevende kan I være dårligt stillet, hvis en af jer dør. Løsningen kan være at oprette et testamente, hvor I sikrer hinanden. Læs mere om faldgruberne som samlevende her …
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et delvist overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du og din samboende ikke er gift - og hvad I blandt andet kan gøre, hvis I ønsker en anden fordeling.
Hvis I er ugifte samlevende og har børn sammen
Som ugifte samlevende med fællesbørn går arven efter dig udelukkende til jeres børn. Den længstlevende samlever får altså ikke arv fra den, der dør først, da arveloven ikke tilgodeser ugifte samlevere – hellere ikke selv om I har boet sammen i mange år. Det kan skabe store problemer – især hvis børnene er mindreårige.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har sammen to børn. De har boet sammen i 9 år i deres fælles ejerlejlighed. Da Cecilie pludselig dør, modtager børnene hele arven fra Cecilie, som de skal dele med 50 procent til hver. Kasper arver ikke noget – og skal altså aflevere halvdelen af parrets fælles formue til børnene.
”Man hører nogle gange skrækeksempler på familier, hvor den efterladte kæreste ikke kan blive i boligen, fordi
halvdelen af indkomstgrundlaget er forsvundet og børnene har arvet den afdødes formue. Det betyder, at man skal ud
og finde noget langt mindre at bo i, mens der måske står en stor sum penge på ens toårige barns bankkonto. Pengene
er jo som regel bedst forvaltet af den længstlevende forælder, som skal sørge for familien fremover,” siger Simon
Eklund, som er advokat og co-founder i den digitale juridiske platform Legal Desk.
Hvis I er ugifte samlevende og både har børn sammen og hver især
Hvis I både har børn hver især fra tidligere forhold (særbørn) og børn sammen (fællesbørn), ændrer det arvefordelingen markant. Efter arveloven er det kun afdødes biologiske børn og adoptivbørn, der arver. Partnerens børn arver ikke noget. Det er uden betydning, hvor stor tilknytning afdøde har til partnerens børn, eller om de har boet sammen.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har sammen Tobias på 7 år – og Cecilie har desuden Laura på 12 år fra et tidligere forhold. Da Kasper dør går hele hans formue til Tobias, da han er Kaspers eneste livsarving. Cecilie og Laura modtager altså ikke noget fra Kasper. Hvis det i stedet var Cecilie, der døde, ville hendes formue blive fordelt mellem Tobias og Laura – og Kasper ville ikke modtage noget.
”Uanset hvor mange børn, man har sammen og hver især, så opstår problemet først og fremmest i forhold til kæresten,
fordi arven bliver fordelt mellem de børn, man selv har. Så det handler først og fremmest om at sikre sin samlever –
især, når børnene er mindreårige, for så er der ingen, der får glæde af pengene før mange år senere. Desuden kan man
ved et testamente også vælge at sidestille alle børnene. Det vigtige er, at man tager stilling, så børnene ved, at
arven er fordelt efter forældrenes ønske, da det ellers kan give en betændt situation mellem børnene. På den måde
kan man forsøge at sikre fred i familien og et godt forhold mellem dem, der er tilbage. For det er bedre at være sur
på afdøde end på dem, der stadig er i live – hvis man nu tror, at ens søskende eller halvsøskende har prøvet at rage
noget til sig,” siger Simon Eklund.
Hvis I er ugifte samlevende og kun har særbørn
Hvis I ikke er gift – og kun har hver jeres børn (særbørn), er det udelukkende jeres biologiske børn eller adoptivbørn, der arver jer hver især. Samleveren og hans eller hendes børn modtager ikke noget.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har ingen børn sammen, men Cecilie har Laura på 12 år fra et tidligere forhold. Da Cecilie dør, arver Laura hele hendes formue – og Kasper modtager ingenting. Hvis det i stedet var Kasper, der var død, ville hele arven efter ham gå til hans forældre og eventuelle søskende.
Hvis I er ugifte samlevende og ikke har børn
Når I er ugifte samlevende uden børn, går jeres arv til hver jeres forældre. Hvis de ikke lever, går de til jeres søskende eller deres børn.
Eksempel: Cecilie og Kasper er kærester og har boet sammen i 9 år. De har ingen børn. Cecilie har kun sin far – og ingen søskende. Da Cecilie dør, går hele hendes formue til hendes far. Kasper arver altså ikke noget efter Cecilie.
Kasper har kun sin mor – og sine to søskende. Da Kasper dør, arver hans mor 50 procent af hans formue, mens hans to
søskende arver Kaspers fars arveandel med 25 procent til hver. Cecilie arver ikke noget efter Kasper.
”Hvis man har tilbragt mange år sammen, er det ofte et ønske at stille hinanden bedst muligt og tilgodese hinanden med det, man har bygget op sammen af formue og bolig. Og har man ikke børn, går arven til forældrene eller ens søskende, hvis man ikke laver et testamente. Ofte er der to step i sådan et testamente, så arven går videre til en nevø eller niece, når kæresten dør,” siger Simon Eklund.
Sådan sikrer I jer med et testamente
Hvis I opretter et testamente, kan I selv bestemme, hvordan arven efter jer skal fordeles – bortset fra tvangsarven til jeres eventuelle børn, som er på 25 procent af formuen. Den kan også begrænses til et fast beløb på 1.350.000 (2021), der fastsættes af Justitsministeriet hvert år. Testamentet kan sikre jer, at den længstlevende samlever ikke ender i en uoverskuelig økonomisk situation, hvor han eller hun kan risikere at måtte sælge både bolig og andre aktiver for at kunne betale eventuelle børn deres arveandel. For de skal have deres arveandel, når boet er gjort op – også selv om de måske ikke er myndige. Har I både fællesbørn og særbørn, kan I samtidig sikre en ligelig fordeling af arven mellem dem, hvis I ønsker det.
Sådan laver du et testamente
Der findes forskellige måder at lave et testamente på. Danske Bank anbefaler som udgangspunkt altid, at man laver et notartestamente, som bliver underskrevet hos notaren i den lokale skifteret. Vi anbefaler, at testamentet bliver lavet i samarbejde med en advokat.
Andre har også læst
Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?
Der er naturligt nok mange, der ikke lige kender arveloven. Derfor får du her et mindre overblik over, hvordan arven efter dig bliver fordelt, når du er enlig - og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling.
Hvem arver mig, når jeg er gift?
Mange par tror fejlagtigt, at den hellige grav er velforvaret rent arvemæssigt, hvis de er gift. Men der er en del gråzoner og udbredte misforståelser om, hvordan arv bliver fordelt i ægteskaber. Få de overordnede regler forklaret her – og læs også, hvilken forskel et testamente kan gøre for jer.
