Af Søren Mørch, chef for emerging markets-obligationer i Danske Bank Asset Management, og Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.

Der er blevet skrevet meget om udfordringerne for kinesisk økonomi, hvor den vigtige ejendomssektor er presset, og politisk usikkerhed har fået udenlandske investeringer i landet til at tørre ud. Og da Kina er verdens ubetinget største ”nye marked” – også betegnet emerging market – sættes der ofte nærmest lighedstegn mellem udviklingen i Kina og udviklingen i nye markeder generelt. 

Men selv om Kina er vigtig og i nogen grad svinger taktstokken for de nye markeder, er det en stor fejl at skære alle over én kam. Det er imidlertid netop hvad der sker, når investorer sælger ud af emerging markets-fonde på grund af Kina. Eller når lande, der på papiret ser stærke ud, skal betale tårnhøje renter, fordi de er i den ”forkerte” landekategori.

En række nye markeder kan faktisk drage fordel af usikkerheden om Kinas fremtidige rolle som verdens fabrik. Indien står stærkt som et alternativ til Kina. Lande som Tyrkiet og Mexico nyder godt af ”nearshoring”, hvor vestlige firmaer vælger at lægge produktionen tættere på hjemmemarkedet i Europa og USA. En lignende udvikling, men måske mindre velkendt, ses også i lande som Costa Rica og Marokko. Her har virksomheder som Intel, Coloplast og Google besluttet at opbygge ny produktionskapacitet.

Prisen for at være i den forkerte kategori
Det er som nævnt dyrt at være i den ”forkerte” landekategori. Serbien har sammenlignet med Frankrig en statsgæld, der er halvt så stor, et væsentligt mindre budgetunderskud og bedre vækstudsigter. Alligevel skal Serbien betale godt 2,50 procentpoint mere end Frankrig i rente på statens obligationsudstedelser. Det er en høj pris at skulle betale for at være i kategorien ”nye markeder”.

Det er ikke kun stater, der betaler dyrt for at være i nye markeder. Sammenligner man, hvad virksomheder med den samme B-rating fra kreditvurderingsbureauerne skal betale i rente, så skal selskaber i nye markeder i gennemsnit betale 2 procentpoint mere i rente, end hvis de lå i USA.

Der er selvfølgelig en enorm forskel på udviklingen i de forskellige nye markeder. I 1965 var BNP pr indbygger i DR Congo dobbelt så høj som i Sydkorea. Siden da har Sydkorea gennemlevet et væksteventyr, mens Congo har stået i stampe, så Sydkorea i dag er halvtreds gange rigere end Congo. 

Hvem er morgendagens vindere så? Forskellen på Sydkorea og Congo har i høj grad været tilstedeværelsen af gode og robuste institutioner – altså et velfungerende retssystem, et godt uddannelsessystem osv. og selvfølgelig et godt erhvervsklima. Der er mange gode kandidater til at blive fremtidens vindere. Mexico, Costa Rica, Vietnam eller Albanien bare for at nævne nogle. De står med hver deres udfordringer, men med det rette fokus er der rigtig gode udviklingsmuligheder.

Bæredygtighed er også blevet en drivkraft
Mange af disse lande gør en stor indsats for at forbedre bæredygtigheden. Uruguay er et godt eksempel på dette. Uruguay har udstedt en bæredygtig obligation, hvor renten er afhængig af, hvor meget landet nedbringer drivhusgasudledningen samt forebygger skovrydning. Hvis de ikke lever op til deres målsætninger, så skal de betale en højere rente til obligationsejerne. På den måde skabes et økonomisk incitament til at beskytte miljøet og levere på bæredygtighedsdagsordenen. 

Et andet eksempel er Benin, der har udstedt en bæredygtig statsobligation for blandt andet at bevare biodiversitet, modernisere affaldshåndteringssystemer og skabe bedre boligforhold for folk, der lever i fattigdom. 

LÆS OGSÅ: ”Et rigtig godt valg, hvis du jagter muligheden for højere afkast”

Især emerging markets-obligationer er interessante
Nye markeder er altså meget andet end Kina. Vi ser masser af muligheder derude. Dem bør man ikke afskære sig fra som investor, blot fordi det er ”nye markeder”. I øjeblikket ser vi især interessante muligheder inden for emerging markets-obligationer, hvor øget støtte fra den vestlige verden, både i form af lån, garantier og overførsler, er en stor medvind, og mange af landene er meget mere robuste i dag, end de var for 20 år siden. 

For investorer kan emerging markets-obligationer give adgang til markant højere løbende rentebetalinger end fx danske obligationer, og dertil kommer potentielle kursgevinster på obligationerne – men selvfølgelig også risikoen for kurstab. Fx vil emerging markets-obligationer typisk opleve langt større kursudsving i perioder med usikkerhed på de finansielle markeder. Konkret anbefaler vi i øjeblikket, at emerging markets-obligationer udgør 10-15 pct. af investorers investeringer i obligationer.