Et par håndfulde globale sværvægtere har de seneste år trukket en betydelig del af stigningerne på aktiemarkederne og udgør en stigende andel af en række store aktieindeks.

Nogle eksempler:

• I USA udgør de såkaldte ”Magnificent Seven” (Microsoft, Apple, Nvidia, Tesla, Meta, Amazon og Alphabet) tilsammen over 30 pct. af hele det amerikanske S&P 500-indeks.
• I Tyskland udgør de to største selskaber, SAP og Siemens, knap 25 pct. af MSCI Germany-indekset.
• I Frankrig udgør LVMH og TotalEnergies omkring 18 pct. af MSCI France-indekset.
  
• Og herhjemme ville Novo Nordisk fylde langt mere end de nuværende godt 15 pct. af C25-indekset, hvis ikke der var loft over, hvor meget enkeltselskaber må fylde i indekset.
  

Det har især betydning, hvis du investerer i indeksfonde, hvor investeringerne følger sammensætningen af et givent aktieindeks. 

”Så risikerer du automatisk at få stor eksponering mod de største selskaber, og samtidig får du mindre spredning på tværs af selskaber end tidligere, hvor de største selskaber ikke vægtede lige så tungt i fx S&P 500,” fortæller Danske Banks seniorstrateg, Natalia Setlak. 

De største selskaber vægter tungere i indeks

Ser man på MSCI USA, udgjorde de tre største selskaber tilsammen 17,6 pct. af indekset primo 2024, hvilket er mere end dobbelt så meget som for 10 år siden. 

Kilde: Macrobond og Danske Bank, baseret på MSCI US Mid & Large Cap index, opgjort ved alle årsskifter siden 1990.

Er det et problem for investorer, at de største selskaber fylder mere i indeks?
”Det er ikke nødvendigvis et problem, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på:

For det første giver det en højere selskabsrisiko, hvor begivenheder fra enkeltselskaber, som fx Nvidias regnskab, kan påvirke aktiemarkedet og dit samlede afkast i højere grad end før. 

For det andet kan det give en massiv koncentration i en bestemt sektor. Fx er de fleste af de største amerikanske aktier forskellige former for teknologiselskaber, og i Danmark udgør sundhedssektoren over halvdelen af hele aktieindekset. Det medfører, at investorer i indeksfonde potentielt kan få en usædvanlig stor eksponering mod en bestemt del af markedet, afhængig af hvilke indeksfonde de investerer i.

For det tredje er mange af de største aktier i verden vækstaktier, og de er typisk mere følsomme over for rentebevægelser end markedet generelt (se boks). Det kan dermed også gøre dine investeringer mere følsomme over for rentebevægelser end tidligere. 

Er det et tegn på bobledannelse på aktiemarkederne, når en række af de store amerikanske teknologiselskaber er steget så meget i de senere år?
”Vi ser ikke stigningerne som et klart udtryk for bobledannelse, men værdiansættelserne er høje generelt set og endnu højere blandt teknologiselskaber. Teknologiaktiernes prisfastsættelse er stadig langt fra de niveauer, vi fx så op til dot.com-boblen omkring årtusindeskiftet, men dele af markedet er ’priset til perfektion’, så selv mindre skuffelser kan føre til markante negative reaktioner blandt investorer.”

LÆS OGSÅ: Nu er populær aktiesparekonto blevet endnu mere attraktiv

Er det en vedvarende trend, at de største selskaber udgør mere af indeks?
”Koncentration på markedet plejer at stige og falde over tid, så det er sandsynligvis ikke permanent, at de største selskaber kommer til at udgøre en så stor – og stigende – andel af S&P 500-indekset i USA. Vi forventer fx, at indtjeningsvæksten i de kommende kvartaler i højere grad vil brede sig til andre selskaber i S&P 500, hvilket kan føre til mere ligeligt fordelt afkast fremover.”

Hvordan kan jeg som investor undgå at få så stor eksponering mod de største selskaber i min portefølje?
”Investerer du i enkeltaktier, er det jo op til dig selv at sammensætte en portefølje, der ikke har for stor eksponering mod få enkeltselskaber. Men derudover er der også andre muligheder for at sikre en større spredning i dine investeringer. Du kan fx:

• Vælge en fond, hvor investeringerne følger et ligevægtet indeks som fx S&P 500 Equal Weighted. Her fylder alle aktier i indekset lige meget og er dermed ikke vægtet efter markedsværdi som i fx det klassiske S&P 500-indeks.
• Vælge en aktivt forvaltet aktiefond i stedet for en passivt forvaltet indeksfond. I en aktivt forvaltet fond er porteføljen ikke sammensat ud fra markedsværdier af selskaberne i det pågældende marked, men ud fra hvor porteføljeforvalterne ser det bedste afkastpotentiale.
• Vælge at diversificere din eksponering til aktier med investeringer i andre aktivklasser med lav korrelation til det globale aktiemarked, fx obligationer eller alternative investeringer som fx hedgefonde.”

Foto i toppen: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.