Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danske Bank.
Kort fortalt
- Kamala Harris: Hvilken version af Kamala kan vi forvente?
- Donald Trump: "Drill Baby Drill"
- Vinderne og taberne på de to kandidaters energi- og klimapolitik.
- Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersens 5 forudsigelser.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
Selv om Kamala Harris og Donald Trump ofte lader til at befinde sig på hver deres planet, har de faktisk et fælles mål, når det gælder energipolitik: At reducere amerikanernes energiomkostninger og fremme amerikanske job i energisektoren.
Splittelsen består i, hvordan de hver især planlægger at nå målet, og her kommer præsidentkandidaternes klimapolitik ind i billedet, for energi og klima hænger uvægerligt sammen. At forstå hver kandidats tilgang til energi og klima er afgørende for investorer, da det både på kortere og længere sigt kan få stor betydning for en lang række selskaber.
Her giver Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danske Bank, sin vurdering af den politik, man kan forvente fra hhv. Kamala Harris og Donald Trump.
Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix.
KAMALA HARRIS: Hvilken version af Kamala kan vi forvente?
Det helt store spørgsmål er, hvilken version af Harris vi får, hvis hun bliver præsident.
Vil hun være klimakrigeren fra sine dage som rigsadvokat i Californien, hvor hun aggressivt retsforfulgte forurenere og store olieselskaber og siden som senator støttede Green New Deal, der opfordrede til en hurtig overgang til 100 pct. ren energi (men aldrig blev vedtaget)?
Eller vil hun fortsætte som den mere pragmatiske vicepræsident i Biden-administrationen, hvor den amerikanske olieproduktion nåede rekordniveauer?
Det er dog ikke, fordi hun som vicepræsident har smidt alle grønne ambitioner over bord. Som vicepræsident leverede hun i Senatet den afgørende stemme for Inflation Reduction Act fra 2022 – en banebrydende lovgivning, der rettede milliarder af dollars mod ren energi, elektriske køretøjer og projekter inden for dekarbonisering. Men som præsidentkandidat skal hun også balancere sin politik i forhold til nøglekampstater som Pennsylvania, Michigan og Ohio, hvor energijob er bundet til olie, gas og kul.
Hvis hun vælges, vil Harris sandsynligvis fokusere på at udvide føderal finansiering til forskning og udvikling inden for vedvarende energi, øge skatteincitamenter og tilskud til sol-, vind- og energilagringsteknologier og støtte strengere emissionsstandarder. Vi forventer også, at hun vil prioritere modernisering af energinetværket og udvidelse af infrastrukturen til at understøtte elektriske køretøjer.
I sidste ende er Harris et grønnere alternativ til Trump, men hun vil muligvis ikke forfølge de aggressive miljøpolitikker, som nogle forventer, da hendes administration vil skulle håndtere økonomiske og politiske bekymringer knyttet til reduktion af fossil brændstofproduktion.
Forventet scenarie, hvis Kamala Harris bliver valgt:- Positivt for grøn energisektor
- Positivt for elektriske køretøjer
- Neutralt for olie & gas
DONALD TRUMP: "Drill Baby Drill"
Trumps energidagsorden drejer sig om "energidominans" – et udtryk han ofte bruger til at understrege sit mål om at gøre USA til verdens største energiproducent. Også selv om virkeligheden er, at USA allerede er dominerende.
I modsætning til Harris fokuserer Trumps energiplatform på at maksimere produktionen af indenlandske fossile brændstoffer som olie, gas og kul – sammenfattet i sloganet ”Drill Baby Drill”. Trump argumenterer for, at USA ved at øge produktionen af fossile brændstoffer kan sænke energiomkostningerne for forbrugerne, hjælpe med at reducere inflation og styrke økonomien.
Under sin første periode som præsident arbejdede Trump aggressivt på at rulle miljøreguleringer tilbage, og hvis han bliver valgt igen, vil han sandsynligvis genindføre sine tidligere politikker rettet mod at fjerne regulatoriske barrierer for olie, gas og kul.
Han har også lovet at ophæve betydelige dele af Inflation Reduction Act – især dem relateret til subsidier for vedvarende energi. Det forudsætter dog et flertal i Kongressen, og samtidig kan Trump møde modstand fra republikansk-ledede stater såsom Georgia og South Carolina, der er begyndt at drage fordel af investeringer i produktion af elektriske køretøjer og infrastruktur for vedvarende energi.
Et af Trumps løfter er at nedlægge det, han beskriver som "den grønne svindel," der refererer til Biden-administrationens klimadagsorden. Han har sagt, at energiministeriets kontor for energieffektivitet og vedvarende energi, som finansierer innovative rene energiprojekter, sandsynligvis vil blive nedlagt. Han har også signaleret, at han ville stoppe subsidier til elektriske køretøjer, idet han argumenterer for, at presset fra elektriske biler truer job i bilindustrien. Her er hans holdning dog blevet lidt blødgjort af støtten fra Teslas Elon Musk, så han nu støtter "en lille del" af markedet for elektriske biler.
Forventet scenarie, hvis Donald Trump bliver valgt:- Negativt for grøn energisektor
- Overvejende negativt for elektriske køretøjer
- Positivt for olie & gas
Strategens 5 forudsigelser
Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen giver sine bud på interessante temaer og tendenser relateret til amerikansk energi- og klimapolitik:
ELBILER KAN NÆPPE BREMSES: Selv om et valg af Trump kan sænke tempoet i udrulningen af elektriske biler, forventer vi ikke, at det vil bremse den gradvise omstilling fra forbrændingsmotorer til elmotorer. Dertil er vi kommet for langt i udviklingen.
INFRASTRUKTUR TIL ENERGI KAN FÅ MEDVIND: Uanset om Trump eller Harris bliver valgt, forventer vi, at der vil være fokus på at udbygge energiinfrastrukturen i USA. Det er helt afgørende for, at USA kan fastholde deres stærke økonomiske position i fremtiden, og derfor er det også et interessant tema for investorer.
AUTOSEKTOREN FÅR DET SVÆRT: Uanset valgresultatet har vi generelt en forsigtig tilgang til autosektoren i øjeblikket. Konkurrencesituationen er ekstremt hård, og der skal formentlig ske en kraftig nedbringelse af kapaciteten og en evt. yderligere konsolidering, før det lysner – ikke mindst for den europæiske bilsektor.
GRØN OMSTILLING FORTSÆTTER: Den grønne omstilling vil fortsat kræve offentlige tilskud, og derfor kan Trump som præsident hæmme den grønne omstilling. Vi forventer dog ikke, at han vil være i stand til at stoppe den.
ATOMKRAFT KAN FÅ MERE FOKUS: Uanset udfaldet af valget bliver der brug for masser af energi, og de store IT-selskaber er optaget af, at deres klimaaftryk ikke øges i takt med endnu højere energibehov til blandt andet datacentre. Her kan atomkraft komme mere i fokus som alternative til grønne energikilder som vind og sol.
Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetFoto i toppen: Josh Brown/Shutterstock/Ritzau Scanpix.
DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
