Kort fortalt
- Aktiemarkedets æg kan være fristende, men farlige at investere i.
- Forskellen på gode og dårlige køb på aktiemarkedet.
- Et klassisk amerikansk æg genopstod i ny forklædning ...
- Investeringsstrategen køber hellere aktier i en stigende trend, selv om de måske ser dyrere ud.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje og Flexinvest Fri, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
Alle elsker at gøre en god handel, så når noget falder, ser vi det ofte som en gylden mulighed for at købe op. Det kan det selvfølgelig også godt være, men årsagen til kursfaldet, og hvordan aktien i øvrigt opfører sig, er naturligvis ret afgørende for, om du nu også har gjort et godt køb.
Det har alt sammen noget med risiko at gøre og ikke mindst om at forstå, hvilke risici og hvilke aktiefald, der er gode, og hvilke der er mindre gode.
Og nu kommer vi til historien om ægget. Gå op i toppen af Rundetårn med en hoppebold i den ene hånd og et æg i den anden, og lad begge dele falde mod jorden. Du kan nok se forskellen for dig, og i min verden er et æg en aktie, der falder mere end markedet og ikke retter sig i samme omfang, når det stiger igen. Det giver sig selv, at vi ikke ved, hvad der er æg, før vi har set tiden lidt an.
Personligt køber jeg hellere aktier, der har vist en stigende trend. Det kan godt være, at de ikke ser "billige" ud på kursen, men det er nu engang indtjeningen, jeg køber ...Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.
Forskellen på gode og dårlige køb
En aktie, der falder tilbage, fordi aktiemarkedet falder, er i min optik helt okay at købe. I andre tilfælde vil jeg til gengæld tænke mig om en ekstra gang og vente på, at der kommer nogle nye signaler – fx i forhold til de udfordringer, selskabet døjer med, eller ved at aktien igen begynder at gøre det bedre end markedet, når det stiger og falder. Og et kort hop oven på et stort fald er vel at mærke ikke det samme som, at aktien for alvor gør det godt igen.
Ofte begår vi investorer den fejl, at vi ikke ser nøgternt nok på et selskab. Selvfølgelig skal et selskab og en ledelse, der gennem længere tid har leveret og levet op til forventningerne, have noget kredit, Men bare fordi selskabets produkt er noget, du bruger eller i øvrigt synes godt om, betyder det ikke nødvendigvis, at selskabet også tjener penge på det.
Og det er det vigtigste. De selskaber, du har investeret i, skal tjene penge for at aktiekursen kan stige. Det kan de gøre ved at øge omsætningen fra deres produkter eller ved at skære i omkostningerne. Det sidste er en kortvarig fornøjelse, og derfor bør det primært være indtjeningen, du har fokus på.
VIDSTE DU, at du løbende kan spare op i fonde?
Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde – fx fonde med globale eller amerikanske aktier eller balancerede fonde med både aktier og obligationer. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.
SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her.
HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Services.
Gennem tiderne har vi i øvrigt også oplevet mange aktier gå fra storhed til fald for så at genopstå i en helt ny forklædning.
Tag fx amerikanske General Electric, der engang var et af verdens største selskaber. For 25 år siden blev aktien ofte omtalt som en obligation, fordi den blev anset for at være meget sikker – men det var den ikke, for i 00’erne oplevede aktien en massiv og langvarig nedtur. General Electric blev et kæmpe æg. Siden har en ny strategi, frasalg og indfrielse af udmeldte forventninger imidlertid gjort, at ægget i de senere år har ændret status, uden dog at være nået tilbage til tidligere tiders storhed.
Når jeg skriver dette, må det endelig ikke opfattes som en anbefaling af at investere i General Electric, for det er det absolut ikke. Men det understreger en anden pointe, når vi taler om æg på aktiemarkedet, for her gemmer sig en anden klassisk fejl, som mange investorer begår. Hvis vi har brændt os på noget, registrerer vi ofte for sent de positive ændringer, der siden rammer det selskab eller den sektor, vi har brændt os på, og dermed går vi glip af muligheder.
LÆS OGSÅ: Nu er populær aktiesparekonto blevet endnu mere attraktiv
Køber hellere aktier i en stigende trend
Et godt eksempel er IT-sektoren, som faldt dramatisk omkring årtusindeskiftet, men hvor mange af datidens store drømme for sektoren siden er blevet gjort til virkelighed – i de fleste tilfælde med helt nye selskaber, og i nogle tilfælde med de gamle, der har formået at ændre tilgang til den nye verden.
Den største fejl, som vi investorer begår, er at lade os styre af vores følelser. Det er nemt at sige, men prøv at se, om du kan lægge dem på hylden – i det mindste når det gælder dine investeringer.
Så pas på æggene. Personligt køber jeg hellere aktier, der har vist en stigende trend. Det kan godt være, at de ikke ser "billige" ud på kursen, men det er nu engang indtjeningen, jeg køber, og hvis den er stærk, så er aktierne måske "billige" målt på det, som betyder noget – og det er ikke kursen.
Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetDISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.