Kort fortalt

  • Forsyningssektoren er en lille sektor med særlige egenskaber.
  • Lavere renter kan give forsyningsaktier medvind på flere fronter.
  • Sektoren giver eksponering mod flere interessante megatrends.
  • Kunstig intelligens kan blive en indirekte drivkraft for sektoren.

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Forsyningssektoren er ikke den sektor, som normalt får mest opmærksomhed blandt private investorer. Selskaber inden for forsyning af vand, elektricitet og gas mv. har tilsyneladende ikke samme appel som fx frontløbere inden for kunstig intelligens og fedmemedicin.

”Nogle vil måske endda kalde sektoren lidt usexet og kedelig,” som Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, udtrykker det.

Alligevel er det en af de sektorer, som han aktuelt ser det bedste afkastpotentiale i, nu hvor centralbankerne er begyndt at sætte renterne ned og der forventes yderligere en stribe rentenedsættelser både i Europa og USA. 

Via forsyningssektoren får du en eksponering mod den grønne omstilling samt elektrificeringen af vores samfund, som begge er megatrends.Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

”Historisk set nyder forsyningssektoren godt af perioder med rentenedsættelser. Det er en sektor, som generelt har en høj gældsandel – og normalt topper sektoren ikke ved de første rentenedsættelser, men først senere i perioden med rentenedsættelser,” fortæller Lars Skovgaard Andersen.

En lille sektor med særlige egenskaber

Globalt set er forsyningssektoren en af de mindste aktiesektorer. Ser man på det globale aktieindeks MSCI ACWI, udgør sektoren blot 2,6 pct. af det samlede aktiemarked. Til sammenligning udgør IT som den største sektor næsten 25 pct.

Sektoren er en defensiv sektor – dvs. en sektor som ikke er så afhængig af de økonomiske konjunkturer. Det skyldes en forholdsvis stabil efterspørgsel efter forsyning af fx vand, gas og elektricitet, som er essentielle for dagligdagen, uanset om den økonomiske vækst i samfundet er høj eller lav.

”Derfor rummer sektoren også mange selskaber, som er kendetegnet ved stabile forretningsmodeller med en høj grad af forud¬sigelighed i indtjeningen og stabile pengestrømme – også betegnet kvalitetsaktier,” siger Lars Skovgaard Andersen.



VIDSTE DU, at du løbende kan spare op i fonde?

Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.

SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her

HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Vælg investering.

Derfor kan lavere renter give medvind

Der er ifølge investeringsstrategen flere årsager til, at sektoren kan få medvind af rentenedsættelser:

 Dels har mange selskaber i forsyningssektoren en forholdsvis høj gæld – blandt andet fordi det kræver betydelig kapital at finansiere infrastrukturprojekter som kraftværker og distributionsnet. Derfor nyder de i sagens natur ekstra godt af lavere renter.

 Dels finder man mange udbytteaktier inden for sektoren – dvs. selskaber, der år efter år udbetaler pæne udbytter til aktionærerne – og udbytteaktier bliver relativt set mere attraktive som alternativ til obligationer, når renterne falder. 

LÆS OGSÅ: En gylden mulighed hvis du vil investere din opsparing

Giver eksponering mod to megatrends

Vi er ikke de første, der ser lyst på forsyningssektoren, men som Lars Skovgaard Andersen formulerer det, er sektoren endnu ikke overbesøgt. Han hæfter sig også ved flere nøgletal, der understøtter sektoren – herunder en positiv langsigtet udvikling i indtjeningen pr. aktie (EPS) samt et afkast af selskabernes egenkapital (RoE), der ligger over gennemsnittet. 

”Endelig får du via forsyningssektoren en eksponering mod den grønne omstilling samt elektrificeringen af vores samfund, som begge er megatrends,” fortæller Lars Skovgaard Andersen. 

Og på en måde kan den måske mere sexede megatrend med kunstig intelligens faktisk også være med til at understøtte den lidt usexede forsyningssektor. Brugen af kunstig intelligens kræver således store datacentre og enorme mængder energi.



De mest attraktive aktiesektorer i øjeblikket

Foruden forsyning er industri den sektor, hvor vi i øjeblikket ser det mest attraktive afkastpotentiale. Aktuelt er det de sektorer, vi har på overvægt i vores såkaldte rådgivningsporteføljer. Vi forventer, at de to sektorer i den kommende tid vil give et højere afkast end aktiemarkedet generelt. Modsat har vi sektorerne sundhed og cyklisk forbrug på undervægt.

Forhør dig hos din investeringsrådgiver, hvilke konkrete selskaber vi aktuelt anbefaler inden for de pågældende sektorer.



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.