Svinger Trump nu den helt store toldhammer?

I begyndelsen af sin nye embedsperiode bestilte den amerikanske præsident, Donald Trump, en omfattende undersøgelse af urimelige handelspraksisser fra andre lande, og resultaterne forventes at være færdige den 1. april i år. Det er ikke en nem opgave, Trump har givet sit embedsværk. De skal designe ”gensidige” toldsatser for hver af de 186 medlemmer af Verdenstoldorganisation (WCO), som alle har forskellige toldsatser, og de gensidige toldsatser skal også afspejle virkningen af ikke-toldmæssige barrierer – herunder skatter og andre foranstaltninger, som Trump hævder giver andre lande en uretfærdig fordel.

Resultaterne vil blive brugt til at fastlægge de gensidige toldsatser, som efter planen vil blive annonceret overfor hvert enkelt land den 2. april i år – dvs. senere denne uge. Det er også den dato, hvor tolden mod Mexico og Canada vil blive udvidet til at omfatte alle importvarer.

Her sætter Danske Banks seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus ord på  baggrunden for toldsatserne og de potentielle konsekvenser:

Hvorfor føler Trump, at USA bliver uretfærdigt behandlet – og har han ret?
"Det er meget sigende, at Trump har døbt den 2. april ”befrielsesdagen”, da han vil befri USA fra det, han kalder en uretfærdig verdenshandelsorden. Det beror på en tankegang om, at andre lande ofte har højere told på import fra USA end omvendt.

Her er det væsentlig at huske på, at medlemslande i Verdenshandelsorganisationen (WTO) har lov til at pålægge importtold, som kan variere afhængigt af varen. WTO-reglerne kræver dog, at toldsatserne for en bestemt vare skal være ens for alle nationer ("Most Favoured Nation"-princippet), hvor en undtagelse er, når to lande indgår en frihandelsaftale. Her kan parterne eliminere tolden mellem sig, men opretholde told overfor andre lande. 

I 2023 havde USA ifølge WTO en simpel gennemsnitlig told på 3,3 pct., mens EU fx lå på 5 pct. og Kina på 7,5 pct. Derfor kan Trump have en pointe i, at nogle lande har højere gennemsnitlige toldsatser end USA, hvilket kan øge prisen på amerikansk eksport. De fleste økonomer er dog enige om, at omkostningerne ved importtold i sidste ende bæres af forbrugerne i det land, der pålægger dem, eftersom det kan gøre importerede varer dyrere. Dermed straffer nationer med højere gennemsnitlige toldsatser end USA deres egne forbrugere – og ikke amerikanerne. Derudover afspejler 2023-tallet heller ikke de toldsatser, Trump allerede har indført eller varslet siden sin tiltræden – senest 25 pct. told på biler. 

De gensidige toldsatser skal efter planen også afspejle virkningen af ikke-toldmæssige barrierer. Tidligere har Trump sammenlignet EU's moms med en told mod amerikansk import. Det har han dog ikke ret i, da moms pålægges alle varer solgt indenlands, og derfor er moms ikke en (relativ) ulempe for import fra USA. WTO kategoriserer således ikke moms som en handelsbarriere. Nationale reguleringer og subsidier kan dog udgøre ikke-toldmæssige handelsbarrierer," fortæller Sofie Manja Eger Huus.

Hvad kan man forvente der rent faktisk bliver gennemført af nye toldsatser 2. april?
"Vi har stadig meget lidt indsigt i, hvordan de gensidige toldsatser kan se ud, og hvor bredt de vil ramme. På det seneste har der dog været forlydender om, at de kan blive mere afmålte og målrettede end frygtet. 

Trump-administrationen virker især fokuseret på de handelspartnere, som de kalder ”Dirty15”, hvilket kan omfatte hele EU eller udvalgte EU-lande, Kina, Mexico, Vietnam, Taiwan, Japan, Sydkorea, Canada, Indien, Thailand, Schweiz og Malaysia. De vurderes særligt at have høje handelshindringer overfor USA. Derfor kan det være, at der i første omgang vil blive brugt mest energi på de lande. Selv hvis et stort antal nye toldsatser bliver annonceret den 2. april, kan implementeringen ligge ude i fremtiden, så det giver tid til forhandling. Det er en metode, Trump har benyttet før."

Hvordan vil de finansielle markeder reagere på nye toldsatser?
"De finansielle markeder er blevet stadig mere nervøse over den indvirkning, Trumps toldsatser og gengældelse fra handelspartnere kan have på inflationen og særligt den økonomiske vækst. Derfor er det klart, at mere told og en eskalering af handelskrigen ikke er noget, som de finansielle markeder bryder sig om. 

Selvom det for mange er ret indlysende, lader Trump til at være blevet lidt overrasket over, hvor negativt især det amerikanske aktiemarked har reageret på hans handelskrig, og det kan måske påvirke, hvor voldsomt han vil gå til værks den 2. april. Derfor kan man håbe, at toldsatserne begrænser sig til udvalgte lande eller regioner, og at de måske ikke rammer alle varer. 

Hvis toldsatserne viser sig at være i den meget milde ende, kan vi se en lettelse i markedet med stigende aktiekurser og faldende renter, da inflationsrisikoen mindskes. Går Trump derimod voldsomt til værks og lægger told på alt og alle, kan vi formentlig se en kraftig reaktion i aktiemarkedet. Vi vurderer ikke, at en amerikansk handelskrig mod hele verden er afspejlet i aktiekurserne, der derfor kan falde betydeligt, hvis Trump vælger den meget konfrontatoriske vej. En stor og omfattende toldpakke vil ligeledes øge inflationsrisikoen og gøre det sværere for den amerikanske centralbank at sænke renten. Det kan derfor forventes at presse de korte markedsrenter op og lægge yderligere pres på aktierne. De lange renter vil formentlig falde på grund af den øgede risiko for recession. 

Det er dog ikke vores forventning, at Trump vælger den store og altomfattende toldpakke, og hvis han alligevel gør det, kan markedets reaktion måske få ham på andre tanker relativt hurtigt."

Hvordan skal jeg forholde mig som investor?
"Det er muligt, at der vil komme bølgegang på de finansielle markeder i forbindelse med den såkaldte ”befrielsesdag”. Som investor er det dog vigtigt at huske de altid gyldige råd: Tænk langsigtet når du investerer, lad dig ikke styre af din frygt, og husk en god risikospredning i porteføljen.

Derudover er det også vigtigt at have for øje, at selvom markedet kan reagere voldsomt, er der få tegn på en recession i de makroøkonomiske data. Den amerikanske økonomi ser fortsat robust ud, understøttet af et stærkt arbejdsmarked, og den europæiske økonomi viser tegn på forbedring, samtidig med at massive investeringer i især forsvar kan løfte væksten. Den fundamentale økonomi ser således stærk ud, hvilket bør berolige investorerne.

Generelt har der hidtil været meget fokus på de af Trumps politikker, som er negative for væksten, såsom told og handelskrig. Vi forventer dog, at han også vil prioritere erhvervsvenlige politikker såsom skattelettelser og deregulering fremover, og det kan også være med til at løfte den overordnede stemning på aktiemarkedet."

Foto i toppen: Bonnie Cash/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.